Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Pas kroppen på jobbet

  • Marie Preisler og Mette Jensen [ t e k s t ] │ Michael Malthe [ f o t o ]

Medarbejderne går og står meget og laver mange bevægelser, der slider på fysikken. Sådan har det også været på hospitalet i Glostrup, der derfor har gennemført en årelang, systematisk indsats for at få medarbejderne til at benytte mere hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

De foreløbige erfaringer er netop samlet på en ny hjemmeside ‘Krop og Køkken’, der er et tilbud til alle med interesse for ergonomisk udvikling. En af de væsentligste konklusioner er nemlig, at det kræver viden at arbejde på en ergonomisk, hensigtsmæssig måde, fastslår kvalitetskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant Tine Gram i centralkøkkenet på Glostrup Hospital. Hun er hoveddrivkraften bag arbejdsmiljøindsatsen og den nye hjemmeside.

− Vi er blevet klar over, at det er nødvendigt at sætte fokus på ergonomi i hverdagen, og at hjælpeværktøjer ikke gør det alene. Medarbejdere har brug for mere viden. Og der skal samtidig være fokus på arbejdskultur og på, hvordan vi organiserer arbejdet, siger Tine Gram.

En øjenåbner

Centralkøkkenet har de seneste ti år indkøbt meget teknisk udstyr, som kan lette det fysiske arbejde. Men hjælpeudstyret blev ikke brugt nok. Medarbejderne klagede stadig over smerter. Der kom først for alvor skred i tingene for tre år siden, hvor køkkenet fik besøg af nogle af hospitalets ergo- og fysioterapeuter:

− Det var virkelig en øjenåbner. De kunne pege på, præcist hvilke bevægelser der var belastende, og at hjælpeudstyret ikke blev brugt på en ergonomisk hensigtsmæssig måde. Derefter søgte vi midler til at få en fysioterapeut til at screene og tage billeder af vores arbejdsprocesser, og det har resulteret i en køkkenindretning og arbejdsprocesser, der i videst muligt omfang tager hensyn til den enkeltes krop, siger Tine Gram.

En vigtig læring har nemlig været, at der ikke er nogen facitliste til, hvilke arbejdsrutiner og stillinger der er korrekte eller forkerte. En stilling kan være korrekt til én arbejdsopgave og forkert til en anden. Og ingen stilling er god i længere tid ad gangen. Det vigtige er at bevæge sig og være dynamisk i sine arbejdsstillinger. Derfor har køkkenet eksempelvis fået endnu flere rulleborde med hæve-sænke-funktion, og en fysioterapeut har vist medarbejderne betydningen af at indrette sig på en måde, så det meste af arbejdet kan foregår i en afstand fra kroppen svarende til et A4-ark på den smalle led for at minimere lange rækkeafstande.

På den nye hjemmeside er en række små film, der viser arbejdsrutiner og arbejdsstillinger, der er ergonomisk uhensigtsmæssige, og hver film anviser et bedre alternativ. Men stillingerne betegnes bevidst ikke som enten korrekte eller ukorrekte.

For travlt til ergonomi

En af udfordringerne i arbejdet med bedre ergonomi har været, at der er stor prestige i at få noget fra hånden, vurderer Tine Gram. Derfor glemmer medarbejderne at bruge hjælperedskaberne og at arbejde på en ergonomisk hensigtsmæssig måde.

Tidligere hørte hun tit medarbejdere sige, “Det er først, når jeg kommer hjem, jeg mærker, at jeg er træt eller har ondt”, “Det er alligevel for sent” eller “Det glemmer jeg” og “Vi har travlt”. I dag er arbejdskulturen ændret. Alle har en større forståelse for, at der skal være tid til at løfte, bære eller stå på en ergonomisk hensigtsmæssig måde.

Ergonomisk ambassadør

Køkkenet har udpeget en række ergonomiske ambassadører, som har et særligt ansvar for at observere og reagere, når nogen glemmer hensynet til ergonomien. En af dem er ernæringsassistent Gitte Starup:

− Det tager tid at ændre arbejdsstillinger, men vi er blevet meget bedre til at bruge hjælpeværktøjerne, og vi kan gå til hinanden og sige det på en god måde, når vi kan se, at en arbejdsstilling ikke er hensigtsmæssig. Det bliver taget godt imod, og jeg hører sjældent kollegaer sige, at de har ondt.

Før indsatsen viste en spørgeskemaundersøgelse, at medarbejderne især døjede med smerter i fødder, knæ, underarme og lænd. Der er ikke fulgt op på, om smerterne er færre, men Tine Gram er overbevist om, at indsatsen har været anstrengelserne værd:

− Jeg kan se, at de nye elever straks bliver hjulpet til rette, hvis de laver uhensigtsmæssige bevægelser. Det så vi ikke før, og det tegner godt for fremtiden. Mange medarbejdere synes, de har fået det bedre, og de føler et større ansvar for deres egen krop, hvilket nok er det allervigtigste resultat.

Glemmer elastikkerne

På et enkelt punkt er hun ikke tilfreds. Det er endnu ikke lykkedes at få sat daglig træning med elastikker i system.

− At træne med elastikker er en rigtig god måde at ilte musklerne på og undgå ømme nakker og skuldre, så det ønsker vi, at alle medarbejdere skal gøre hver dag i arbejdstiden, Det går godt i perioder, men så kommer vi ud af rutinen. Det skal vi finde en løsning på.


Brug hovedet − skån kroppen

Et udviklingsprojekt i Fredericia Kommune har lært medarbejderne at bruge hovedet til at passe bedre på kroppen − opskriften er elastiktræning og ommøblering.

Hver dag efter morgenpausen er der fælles træning med elastikker for medarbejderne i køkkenet på Othello Plejecenter i Fredericia. I fem minutter motioneres nakke- og skuldermuskler via en række strækøvelser med brug af en lang elastik. Det er en lille indsats med en forbavsende stor effekt, fortæller Marianne Overvad, leder af køkkenfunktionen i ældreplejen, herunder Othello Plejecenter:

− Jeg købte de elastikker for en slik, og de har haft en enorm effekt på medarbejdernes velbefindende. Dem, der har døjet med ondt i skuldrene i flere år, er stort set blevet smertefri. Jeg kan slet ikke forstå, at den type øvelser ikke er en fast, daglig rutine på alle køkkenarbejdspladser, siger hun.

Øvelserne blev sat i gang i forbindelse med Videncenter for Arbejdsmiljøs Job & Krop-kampagne, og det er lykkedes at fastholde opbakningen og få øvelserne gennemført hver dag, uanset hvor travlt der er i køkkenet. Det skyldes i høj grad, at ledelsen tilskynder til at bruge tid på det, vurderer Marianne Overvad.

Hun er leder for 32 medarbejdere, og da kommunen tog initiativ til et projekt for de medarbejdere, der var i risiko for at melde sig syge, viste det sig, at næsten samtlige af hendes medarbejdere var i målgruppen og de kom med i projektet. Det overraskede Marianne Overvad, da sygefraværet var meget lavt.

Da ergo- og fysioterapeuter efterfølgende blev bedt om at gennemgå køkkenerne, viste det sig, at flere var uhensigtsmæssigt indrettet.

− Hylder sad for højt, og tunge dåser var placeret øverst. Nu er der flyttet om, og vi har investeret i en løftvogn, som nærmest er blevet en personlig assistent for mange. Eneste ulempe er, at den højst kan løfte 110 kilo ad gangen, siger Marianne Overvad.

Hun tøver ikke med at udpege elastiktræningen som den vigtigste indsats. For den har øget medarbejdernes opmærksomhed på at tage vare på egen sundhed.

− Vores medarbejdergruppe er nok ikke de flittigste brugere af løbebånd og motionscykel, men jeg kan høre på snakken i køkkenet, at flere er blevet opmærksomme på at gøre lidt for at passe på kroppen i fritiden også.

Fem minutters elastik fik hovedpiner væk

Medarbejderne i Herning Madservice har lavet elastikøvelser hver anden dag i godt et år. Og allerede efter få måneder mærkede de forbedringer, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Janne Ahler Pedersen.

− Vi gik i gang i maj sidste år efter en temadag, hvor vi fik elastikkerne præsenteret, og har siden trænet 3-5 minutter hver anden dag i forbindelse med en pause. Ret hurtigt kunne vi mærke forskel i skuldre, arme og nakke.

Selv har hun tidligere haft spændingshovedpine flere gange om måneden. Sådan har det være i årevis, men nu er hovedpinerne helt forsvundet. Janne Ahler Pedersen er ikke i tvivl om, at elastikøvelserne er forklaringen og anbefaler andre køkkener at gå i gang med det sammen.

Hun har tre råd til at få øvelserne sat i system:

• Lad elastikkerne ligge fremme, hvor de er synlige.
• Ledelsen skal både støtte og opfordre til at lave øvelserne som en investering i langtidsfriske medarbejdere.
• Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en vigtig rolle
og bør gå foran i at lave øvelserne.

LÆS MERE

 

Job og Krop-kampagnens katalog til forebyggelse
www.jobogkrop.dk

Brug knoppen til at passe på kroppen − kampagne
www.arbejdsmiljoviden.dk − kræver login

Forebyg muskel- og skeletbesvær
www.arbejdstilsynet.dk − søg på titlen

 

SYNSPUNKT


Det skal arbejdes væk

Ser man på de store konsekvenser, sygdommene har, er det paradoksalt, at der er så lidt fokus på muskel- og ledsygdomme i Danmark, siger professor Ewa Roos ved udgivelse af rapporten ‘Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led’ fra Vidensråd for forebyggelse.

– Forskningen viser klart, at man kan undgå og behandle mange af skaderne og sygdommene med fysisk træning og vægttab. Det er altså en myte, at man skal holde sig i ro, når man har smerter og sygdomme i muskler og led. Leddet er, som alt andet i kroppen, levende væv, der styrkes ved passende brug, siger hun.

Hun mener desuden, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente, hvis arbejdspladserne indfører sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne, men pointerer samtidigt, at sundhedssektoren skal blive langt bedre til at screene for risikofaktorer og forebygge muskel- og ledsygdomme i stedet for at vente til de mere alvorlige gener opstår.

− Skal det for alvor lykkes at bremse den uheldige udvikling, så kræver det nytænkning og samarbejde på tværs af faggrupper, kommuner og regioner, siger Ewa Roos. 

www.vidensraad.dk

 

FAKTA
 

Det har køkkenet gjort

• Kortlagt rutiner og arbejdsgange og udpeget de uhensigtsmæssige sammen med hospitalets ergonomiske konsulent.
• Lavet små film med eksempler på uhensigtsmæssige og hensigtsmæssige arbejdsmåder.
• Hospitalets ergonomiske konsulent har tilpasset og videreudviklet en række øvelser fra jobogkrop.dk til arbejdet i storkøkkenet.
• Uddannet ergonomiske ambassadører, som skal vejlede kollegerne, indsamle ideer og formidle dem til lederne.

Krop og Køkken

Hjemmesiden kropogkoekken.dk henvender sig til medarbejdere, mellemledere, ledere og andre med viden:
• der  kan øge medarbejdernes bevidsthed om, hvordan de selv kan tage medansvar for at ændre vaner og rutiner, så de får et bedre fysisk arbejdsmiljø og forebygger fysisk nedslidning.

Hjemmesiden har fire temaer, Krop, Køkken, Kultur og Værktøj:
• Under hvert tema er viden, inspiration, vejledninger og redskaber samt en række e-læringsfilm, der viser uhensigtsmæssige og hensigtsmæssige arbejdsmåder og foreslår  fysiske øvelser til medarbejdere i et storkøkken.

www.kropogkoekken.dk

Kom godt i gang

• Se e-læringsfilmen Krop og Køkken sammen. Det skærper jeres fælles ‘ergonomibriller’.
• Tag så en fælles runde i køkkenet. Her får I sikkert øje på områder, I kan gøre mere ergonomiske. 
• Planlæg en temauge om ergonomi.
• Brug tid på at kortlægge indretning og arbejdsgange. Tiden er godt givet ud.
• Pas på hinanden. Vær lydhør overfor hinandens behov og åbne for rotation i arbejdet.

Kilde: Krop og Køkken

 

FAKTA
 

Smerter sender folk på pension

Statistik over danskernes sygdomme viser, at blandt voksne med langvarig sygdom tegner lidelser i muskel og skelet sig for 38 procent af sygdommene.Det er dermed den næst hyppigste sygdom efter psykisk sygdom og rammer ca. 3.500 om året.

Hos 24 procent af de, der årligt får tilkendt helbredsbetinget førtidspension, er årsagen muskel- og skeletlidelser.

Tal fra Pensionskassen for sundhedsfaglige viser, at 35 har fået bevilget førtidspension på grund af lidelser i muskel og skelet i de seneste to år. Også her er det den næst hyppigste årsag til førtidspension.

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (2007)
OG PENSIONSKASSEN FOR SUNDHEDSFAGLIGE (2013)

Arbejdsmiljø og helbred

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fysiske krav og anstrengelser, som er nødvendige for arbejdet. Den selvvurderede anstrengelse varierer fra medarbejder til medarbejder, selvom de udfører præcis det samme fysiske arbejde. Det kan afhænge af alder, køn, helbred og fysisk kapacitet.

www.arbejdsmiljoforskning.dk − søg: Arbejdsmiljø og helbred

Årsag og virkning

• Fysisk tungt arbejde med elementer af løft, skub og træk af tunge byrder øger risikoen. Ensidigt gentagne bevægelser er en kendt risikofaktor.
• Psykosociale belastninger kan forstærke effekten af de fysiske belastninger og somme tider også i sig selv fremkalde smerter.
• Kvinder rapporterer hyppigere om disse skader og sygdomme end mænd.
• Der er evidens for, at fysisk træning på arbejdspladsen kan behandle og forebygge smerter i lænderyg, nakke/skuldre og albuer.

www.vidensraad.dk − søg: Forebyggelse af skader