Patienterne kan spise, hvad de har lyst til

Det hjælper at friste

Hospitalets kostkonsulent har været rundt på alle afdelinger og vejledt personalet i at friste patienterne, så også dem uden appetit får spist.

– Det nytter ikke at sætte en svingede fuld tallerken med varm mad foran en patient, der ikke har lyst til at spise, mener Mona Carøe. Personalet skal få den lille lækkersult frem hos patienterne, og så står vi klar med masser af fristelser indenfor snacks, energidrikke og desserter.

Bedre arbejdsgange på afdelingen

Udover at friste patienterne dagen igennem er personalet på afdelingerne også blevet opmærksomme på andre ting, der betyder noget for appetitten. Eksempelvis at skifte den søde saft ud med mælk.

- Det er også vigtigt, at tallerknerne er lune, når der serveres varm mad, at der luftes ud og at patienterne kommer ud af sengen, når de skal spise, siger afdelingssygeplejerske Birthe Larsen, der mener, at det har haft stor betydning at have en fagperson med en anden ekspertise til at se på arbejdsgangen på afdelingen.

Maden bliver spist

Resultatet er, at patienterne får den mad, de har lyst til. Og den mængde, de har lyst til. Det har gjort dem mere tilfredse med forplejningen. Det betyder, at maden bliver spist. Og spildet bliver mindre.