Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Patienterne rammes, når kliniske diætister spares væk

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Søren Holm  [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Søren Holm [ FOTO ]

Der behøver ikke længere være så mange kliniske diætister ansat på hospitalerne. Det mener et flertal af politikerne i Region Midtjylland. De besluttede sidste år at nedlægge hver tredje af regionens 49 fuldstillinger, fordi de mener, at diætisternes opgaver kan løses af kommunerne. Men sygehusene har svært ved at undvære så mange diætister, så i første omgang har de ‘kun’ reduceret med 12 fuldtidsstillinger. Det svarer til hver fjerde stilling.

− Hos os skulle vi have været beskåret med knap 40 procent svarende til seks fuldtidsstillinger, men det er endt med 22 procent, så vi har reddet lidt, fortæller tillidsrepræsentant Rikke Madsen fra Aarhus Universitetshospital.

Alligevel er hun ikke begejstret. Besparelsen er primært gennemført som timereduktion, så de 17 tilbageværende diætister er fordelt på 12,2 fuldtidsstillinger. Det giver et klart ringere arbejdsmiljø, vurderer hun.

− Nogle af de afdelinger, hvor der ikke er sparet så meget, har overtaget opgaver fra dem, der har mistet timer, så vi skal udføre flere opgaver på færre timer, siger Rikke Madsen, der frygter for patientsikkerheden.

− Vi tager os af diætbehandlingen i de mest komplicerede sygdomstilfælde, og i værste fald betyder besparelserne, at patienterne får nedsat livskvalitet, større komplikationsrate med øget forbrug af medicin og større risiko for at blive genindlagt. Og så er spørgsmålet, om man har sparet noget, siger hun.

Patienter ryger ud af systemet

Netop udsigten til at kunne spare på medicin fik i starten 00’erne Aarhus Amt til at oprette praksisdiætistordningen, som både praktiserende læger og hospitalerne kunne henvise patienter med hjerte-karsygdomme til. Siden fik diætisterne tilført både flere patientgrupper og et større geografisk område og servicerede til sidst patienter fra 13 øst- og midtjyske kommuner. Nu er ordningen nedlagt, og det har kostet 5,5 fuldtidsstillinger på hospitalet i Silkeborg.

− Vi er blevet nedlagt med det argument, at kommunerne eller de praktiserende læger dækker tilbuddet. Men de har ikke diætister ansat i ret stort antal, siger ledende klinisk diætist Lillian Jensen.

Hun har hørt fra patienter, at de nu får tilbudt diætrådgivning af en sygeplejerske. Det giver hun ikke meget for.

− En sygeplejerske har måske fået et kursus i kostvejledning, men det kræver ernæringsfagligt personale at hjælpe patienter med for eksempel forhøjet kolesterol eller KOL. Her er det ikke nok, at man har læst sig til, hvad der er tilladt og ikke tilladt at spise. Patienten skal have råd om, hvad der er muligt, så både livskvalitet og den rette ernæring opretholdes i forhold til sygdommen. Men der er aldrig nogen, som har set på kvaliteten af vores arbejde. Politikerne har heller ikke spurgt til, hvad det er for patienter, der nu ryger ud af systemet, siger Lillian Jensen.

Rikke Madsen fra Aarhus Universitetshospital har samme oplevelse.

− Vi giver individuel ernæringsterapi og diætbehandling på et højt specialiseret niveau. Det beror på et tværfagligt samarbejde i afdelingerne, hvor vi også har adgang til de nødvendige patientdata. Desuden har vi afdelinger med lands- og landsdelsdækkende tilbud. Vores opgaver kan ikke løses andre steder end på hospitalet, og det skuffer mig, at politikerne ikke har sat sig bedre ind i grundlaget for besparelserne, siger tillidsrepræsentanten.

Diætbehandling kræver kompetencer

Ernæringsenheden, som omfatter alle kliniske diætister på hospitalerne i Holstebro og Herning, får lov at bestå, men skal spare tre stillinger, hvorefter der er fem diætister tilbage.

− Der er endnu ikke noget, vi er holdt op med at lave, men børn og voksne med svær overvægt, patienter med type 2-diabetes eller hjertesygdomme kommer til at vente i længere tid, siger ernæringschef Lone Viggers.

Ernæringsenheden behandler borgere fra seks kommuner, og selv om diætisterne udelukkende tilbyder diætbehandling, har Lone Viggers haft det første møde med kommunerne om, hvordan opgaverne kan løses i fremtiden. Umiddelbart bliver det ikke let at finde en ny fordeling.

− Når vi får henvist en patient med svær overvægt, ser vi på, om der er andre ernæringsrelaterede sygdomme end selve overvægten. Hvis en patient har for højt kolesterol, har vi en diætist med speciale i lige netop det. Den specialviden har kommunerne ikke, uddyber Lone Viggers.

Hvis kommunerne begynder at lave diætbehandling, kan der være opgaver, de kan overtage, hvis diætisterne fra ernæringsenheden kan fungere som konsulenter for deres kolleger i kommunerne. Samtidig er det en forudsætning, at de har adgang til patientdata, herunder blodprøver, vurderer hun.

− Det vil for eksempel være godt for de patienter, som får sondemad, hvis de kan fortsætte behandlingen i kommunen, når de bliver udskrevet. Hvis de rigtige kompetencer er til stede i kommunerne, kan vi godt overlevere opgaver fra en klinisk diætist til en anden. Derfor ser vi på, hvordan vi sammen med kommunerne kan løse opgaverne.

Kommunale diætister ønsker ny kollega

Lederen af den nu tidligere praksisdiætistordning er enig i, at der kan være opgaver, som kommunerne kan overtage, hvis de ansætter de nødvendige fagpersoner. Men hun er selv på jobjagt og oplever ikke, at det sker i ret stort omfang.

− Jeg har set efter stillinger siden september, og der har været syv-otte stykker, som har været værd at gå efter tidsmæssigt. Og vi er mange om buddet, fortæller Lillian Jensen.

På Aarhus Universitetshospital betyder besparelserne, at de fleste diætister har et reduceret timetal. En må nøjes med 7 timer om ugen, andre har mellem 13 og 24 timer, og kun få er på fuld tid.

− Man kan ikke leve af hverken 7, 14 eller 20 timer, men der er meget få stillinger at søge, så vi er nødt til at tage til takke. Det er vel derfor, arbejdsgiveren kan tillade sig at udbyde så få timer, siger Rikke Madsen.

Der er dog håb forude. I Viborg arbejder Line Donsgaard med patienter med hjerteproblemer, KOL, type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed og rygsmerter i kommunens rehabiliteringsteam, og blandt mange andre opgaver diætbehandler en anden diætist ældre. De kunne godt bruge mindst en kollega til.

− Vi har mange opgaver med fokus på kost, og vi kan også mærke, at regionen har skåret i antallet af diætister. Derfor har vores ledere bedt ældre- og sundhedsudvalget om at tage stilling til, om vi kan få ansat flere diætister. Politikerne kan forhåbentlig se, at det vil give god mening for borgerne i Viborg, samtidig med at kommunen sparer penge på længere sigt. Jo flere gange en borger bliver indlagt, desto flere plejeopgaver kan der opstå rundt om vedkommende, siger Line Donsgaard.

SYNSPUNKT
 

Kommunalpolitiker:

Vi har ikke råd og ikke råd til at lade være

I Viborg argumenterer kommunens to kliniske diætister for, at der som minimum skal ansættes yderligere en. Det er dog ikke lige til, mener formanden for ældre- og sundhedsudvalget, Mette Nielsen (S).

− Med to diætister har vi et pænt tilbud til både ældre og syge borgere, men vi er udfordret af det brede sundhedsarbejde, og det skal vi have fundet ud af, hvordan vi vil løse. Vi har ikke en pengemaskine i rådhusets kælder, så hvis vi vil gøre noget nyt, er der andet, vi ikke længere skal, siger hun.

Udvalget har behandlet spørgsmålet om en ekstra diætist efter bladets deadline. På forhånd sagde Mette Nielsen:

− Folk i risiko for hjerte-kar-sygdomme eller med svær overvægt er vigtige opgaver, for begge dele kan føre til dårlig livskvalitet og øgede udgifter. Men her og nu er vi udfordret af besparelserne i regionen og vores egen stramme økonomi. På den anden side har vi ikke råd til at lade være. Det er skismaet.

 

SYNSPUNKT
 

Regionspolitiker:

Kommunerne bør ansætte diætister

Kommunerne har fået til opgave at stå for forebyggelse og ernæringsvejledning, så det er naturligt, at de overtager den nu, mener Socialdemokraternes politiske ordfører i Region Midtjylland.

Hospitalerne i Region Midtjylland har leveret et bredere tilbud inden for kost og ernæring, end de er forpligtet til. Det har regionen ikke råd til at blive ved med, og derfor skal kommunerne overtage den forebyggelse og kostvejledning, som de fik, da amterne blev nedlagt. Sådan forklarer Anders Kühnau besparelserne på de kliniske diætister i Region Midtjylland. Han er partiets politiske ordfører i regionsrådet og formand for hospitalsudvalget.

− Jeg ved godt, at diætisterne ikke er glade for besparelserne, men der er snart gået ti år siden strukturreformen, så det er på tide at overdrage de aftalte opgaver til kommunerne. De stiller sig heller ikke på tværs, for de ved godt, at de skal stå for kostvejledning, siger Anders Kühnau.
I 2008 mistede regionens kliniske diætister en række opgaver på grund af strukturreformen året før. Det kostede stillinger. Men man nåede ikke i mål, og derfor er det nødvendig med en ny omgang, forklarer politikeren.

− De kliniske diætister er ikke det eneste sted, hvor vi har taget strukturreformen gradvist. Det tager tid at finde snitfladerne, når opgaver skal fordeles på en ny måde. Derudover skal kommunerne være klar til at løfte opgaven, og det er vi i dialog med dem om.
I første omgang ville regionen skære 17 fuldtidsstillinger væk. Så mange diætister kunne hospitalerne ikke undvære. Derfor er der ‘kun’ nedlagt cirka 12 fuldtidsjob i Region Midt. Anders Kühnau afviser, at forskellen skyldes, at politikerne mangler indsigt i, hvad diætisternes laver på hospitalerne.

− Det er rigtigt, at vi ikke har ramt 100 procent plet, men det er også svært, når vi skal spare flere hundrede millioner på vores budget. Vi har ladet det være op til hospitalerne at finde ud af, hvordan besparelserne skal udmøntes. Det er en hensigtsmæssig måde at arbejde på. Hospitalerne skal stadig tage sig af patienter med særlige behov på grund af blandt andet kræft, diabetes, vægttab og kroniske tarmsygdomme, understreger Anders Kühnau.

− De bliver ikke ramt af besparelsen. Det har vi klart sagt. Ellers vil vi gerne høre om det, for vi ønsker ikke at slække på kvaliteten. Men vi skal se på visiteringen, så det bliver de rigtige patienter, som får hjælp af de diætister, hospitalerne har tilbage. Det er i tråd med strukturreformen og sundhedsloven, at vi har specialopgaverne og kommunerne de øvrige opgaver.


Mange patienter vil kunne klare sig med rådgivning i kommunerne, når de bliver udskrevet, mener Anders Kühnau.

− Jeg forventer, at vores dialog med kommunerne udmønter sig i, at de enten selv ansætter kliniske diætister eller indgår en aftale med en nabokommune med diætister. Jeg kan ikke bestemme, hvem kommunerne vil have til at løse opgaven, men jeg forventer, at de løfter den, og at de ansætter diætister, siger Anders Kühnau.

 

FAKTA
 

Det siger lov om sundhed

Kapitel 34: § 119. (stk 1). Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

www.retsinformation.dk − søg: LBK nr. 1202 af 14/11/2014

Sundhedsaftalerne

Regioner og kommuner indgår mindst én gang i hver valgperiode en sundhedsaftale, hvor de fordeler sundhedsopgaverne imellem sig i overensstemmelse med sundhedslovgivningen.

Sundhedsaftalerne skal sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis, så borgere og patienter får en sammenhængende indsats af høj kvalitet.

www.sundhedsstyrelsen.dk − sundhedsaftaler

Kost & Ernæringsforbundet
•  Har givet høringssvar til besparelserne på de kliniske diætister i Region Midtjylland.
•  Har bistået diætisterne i forbindelse med besparelserne.

www.kost.dk/hoeringssvar − se 2015