Penge til forskning i ældres ernæring

Ældres ernæring

Seniorforsker Anne Marie Beck, der er tilknyttet en forskningsenhed ved Herlev Hospital, har fået forskningsmidler til et projekt, der har fokus på betydningen af ældres ernæringstilstand.

Projektet hedder UMMMM – det er godt. Og skal undersøge, hvad det betyder for ældre medicinske patienters livskvalitet 'at have mere mad i munden og maven'.

På tværs af faggrupperne

Projektet går på tværs af sektorer, da de ældres ernæring skal følges, både mens de er indlagt, og når de udskrives til rehabilitering i kommunen eller til eget hjem.

Det betyder også, at flere faggrupper er involveret i projektet. Aktuelt sidder der to ernæringsassistenter, en klinisk diætist, en ergoteraput, en fysioterapeut og en sygeplejerske med i projektgruppen.

Sundhedskartellets forskningspulje

Projektet er ét ud af i alt 18 projekter, der har fået midler fra Sundhedskartellets udviklings- og forkningspulje på det regionale område.

Hver region har fået midler til mindst et projekt. Og stor set alle Sundhedskartellets faggrupper er med i udviklings- og forskningsprojekterne.