Måske oplever du som TR, at det kan være svært at få sat dit aftryk på dagsordenen. Eller at det er vanskeligt at trænge igennem til din leder. Måske vil du bare gerne have mere mod på holde fast i dit budskab, selvom du kommer i modvind. På det her kursus kommer du til at arbejde med at få mere styrke og gennemslagskraft i TR-rollen. På kurset arbejder vi både med at forstå rollen som TR, og med dig som person, fx din evne til at kommunikere klart og præcist og dine indre stopklodser. Du vil gå hjem med værktøjer til og indsigt i hvorfor det er vigtigt at handle proaktivt i TR-rollen.
Vi vil arbejde med en vekselvirkning mellem teori, værktøjer og egne cases.
Underviser: Frank Iversen – Perspektivgruppen, http://perspektivgruppen.dk/det-kan-vi-2/kurser-og-kompetenceudvikling/
Forudsætning for at deltage i kurset er, at du har deltaget i grunduddannelsen modul G1 og G2 - eller del 1 og del 2 i den gamle tillidsrepræsentantuddannelse.
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S
CVR 23972913
Tlf. 3163 6600
post@kost.dk
sikkermail@kost.dk