Politiker: Sådan får du bæredygtige køkkener

Klimaloven er er et fælles projekt for alle danskere. Men det offentlige bør gå forrest i den grønne omstilling, som både rollemodel og ansvarstager.

Da de offentlige køkkener dagligt producerer 800.000 måltider, er de oplagte klimaaktører. Køkkenerne er allerede klar til at arbejde mere bæredygtigt med bl.a. flere grøntsager og mindre kød, reduceret madspild og emballageforbrug, men de efterlyser politiske ambitioner, lovgivning og økonomiske ressourcer til kompetenceudvikling.Det skal nemlig være en forpligtende opgave, så alle kommer med om bord, hvis missionen skal lykkes. Køkkenerne er allerede klar til at arbejde mere bæredygtigt med bl.a. flere grøntsager og mindre kød, reduceret madspild og emballageforbrug. Men de efterlyser politiske ambitioner, lovgivning og økonomi til kompetenceudvikling.

Hvad er problemet?

Fødevareforbruget er en af de helt store klimasyndere, og udgør omkring 25 % af den samlede klimabelastning pr. person i de vestlige lande.  

De offentlige køkkener er en del af problemet, fordi de mangler overordnede politiske mål, retningslinjer og lovgivning for at kunne indføre bæredygtige måltider. 

Klima og sundhed

En bæredygtig kost har mindst mulig indvirkning på miljøet og bidrager med fødevarer og næringsstoffer til et sundt liv for nuværende og kommende generationer. Bæredygtige køkkener vil både gavne klimabelastning og folkesundhed. Som poltiker kan du gøre det til en forpligtende opgave, så alle kommer med om bord. Og det er vigtigt, hvis missionen skal lykkes.

 

Fakta

 

  • Mad er den største enkeltstående faktor i forhold til at forbedre både sundhed og bæredygtighed. (5)
     
  • 20-30 % af kostens klimabelastning kan reduceres ved at udskifte fødevarer til andre mindre klimabe-lastende (fx ved at vælge råvarer i sæson og vælge kylling i stedet for oksekød). (2)
     
  • 62 % af lederne i professionelle køkkener vurderer, at flere bæredygtige tiltag kræver politisk prioritering. (4)
     
  • Kost og Ernæringsforbundet estimerer, at klimabelastningen alene fra fødevarer i de offentlige køkkener kan reduceres med 25 % inden 2025. 
     
  • Bæredygtige køkkener vil gavne både klimabelastning og folkesundhed. (6)

 
Hvad kan du som politiker gøre?

De offentlige køkkener både kan og vil bidrage til klimalovens reduktionsmål og omlægge til en mere bæredygtig produktion. Men det sker ikke af sig selv.

Den økologiske handlingsplan (7) i 2010’erne om 60 % økologi beviste, at det kan lade sig gøre at omstille køkkenerne og opretholde den ernæringsmæssige kvalitet, når der er klare politiske målsætninger og penge til efteruddannelse. Lederne af de professionelle køkkener efterspørger en klimastrategi for både stat, regioner og kommuner. Derfor anbefaler vi: 

  • Sæt politiske mål og rammer for de offentlige køkkener i den kommende klimahandlingsplan. Med 800.000 daglige måltider kan køkkenerne garantere afsætning af bæredygtige fødevarer fra landbruget, og kan samtidig sikre en bæredygtig måltidsproduktion, der lever op til gældende kostanbefalinger for børn, unge, voksne, ældre, syge og svækkede.
     
  • Afsæt en national pulje til efteruddannelse og nytænkning, så de bæredygtige ambitioner bliver omsat til konkret køkkenpraksis. Invester 30 mio. kr. nu og 50 mio. kr. frem mod 2025.
     
  • Tænk langsigtet. Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen, og har indflydelse på livsstilsvaner i voksenlivet. Det er fremtidens generationer, der skal overtage klimadagsordenen. Indfør derfor kollektive madordninger i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner. (8)
 

Cases

 

Her kan du læse, hvordan forskellige køkkener arbejder med bæredygtige løsninger. 

 

De ernæringsprofessionelle

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af klimaløsningen:

  • De tilbereder måltider til børn, unge, voksne, ældre syge og svækkede.
  • De rådgiver om, hvordan man omlægger til bæredygtig produktion.
  • De vejleder, rådgiver og sammensætter en kost med den enkeltes sundhed i fokus. 

 

 

Kilder

 

(1) Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
(2) DTU Fødevareinstituttet, ’Råd om bæredygtig kost’
(3) Miljø- og Fødevareministeriet,
(4) Kost.dk
(5) The EAT-Lancet Commission on Food, Planet, Health, www.eatforum.org
(6) DTU Fødevareinstituttet, På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost’
(7) Miljø- og Fødevareministeriet, ’Økologisk handlingsplan 2020’  
(8) Gubbels et al, (2010). Child-care environment and dietary intake of 2- and 3-year-old children. Journal of human nutrition and dietetics : the official journal of the British Dietetic Association, 23(1)

 

Mærkesag: Bæredygtige køkkener