Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Politikerne skal på banen i kampen mod underernæring

  • Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Jeannette Ulnits [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Et problem, ‘der ikke burde være der’, og som ‘skriger efter løsninger og politisk handling’.

Sådan blev ernæringssituationen blandt ældre og syge beskrevet i publikationen ‘Underernæring − det skjulte samfundsproblem’, som Kost & Ernæringsforbundet udgav i samarbejde med Arla i 2014. Publikationen slår fast, at seks ud af ti ældre, der er på plejehjem eller omfattet af hjemmeplejen, er i risiko for at blive underernærede. Mens tallet for patienterne på sygehusene er omkring 40 procent.

Det er alarmerende tal. Og da de ikke umiddelbart affødte en politisk reaktion, besluttede Kost & Ernæringsforbundet, Landbrug og Fødevarer samt Dansk Selskab for Klinisk Ernæring at stifte Forum for Underernæring. Målet med forummet er at sætte gang i politiske handlinger, der sikrer, at underernæring forebygges.

Kommunerne mangler viden

I dag står 17 organisationer bag Forum for Underernæring (Forum) og de seks anbefalinger til politikerne.

Anbefalingerne går på at få sat reelle tal og mål på problemerne med underernæring, sikre en koordineret indsats mod underernæring, der går på tværs af sektorer, og ikke mindst at oplyse offentligheden om problemet, der er langt større end de fleste ved af.

Risikoen for at blive undervægtig er fem procent for alle og stiger til cirka 60 procent for ældre på plejecentrene og i hjemmeplejen. Og fordi befolkningen generelt lever længere og altså bliver ældre, vil problemet vokse markant fremover. Allerede i 2035 vil det være fordoblet, hvis der ikke bliver gjort noget effektivt, siger Kristine Bælum, professionschef i Kost & Ernæringsforbundet.

 − Der mangler på nuværende tidspunkt kommunale planlæggere med ernæringsfaglig indsigt. Det kan f.eks. være kliniske diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kostkonsulenter eller kandidater med en ernæringsfaglig baggrund. De ved, hvad der skal til for at gøre maden til en del af forebyggelse, behandling og rehabilitering. Så dem vil vi gerne have i spil.

Brug for flere diætister på sygehusene

En undersøgelse som Kost & Ernæringsforbundet har fået lavet i samarbejde med flere andre (se fakta), viser, at 47 procent af alle kræftpatienter ikke har fået vejledning om ernæring i forbindelser med deres kræftsygdom. Og 26 procent svarer, at de ikke er blevet vejet, mens de har været på sygehuset. Det betyder, at mange i stråle- eller kemoterapi ikke er sikret tilstrækkelig ernæring.

Og det er skidt, for når patienterne taber sig væsentligt under kræftbehandlingen, er det nødvendigt at nedsætte mængden af kemo- og/eller strålebehandling. Dermed får patienterne ikke den effektive behandling, de har brug for, siger overlæge Jens Kondrup, formand for Dansk Selskab for Klinisk Ernæring.

− Gennem 20-25 år er der lavet stakkevis af idekataloger og ministerielle vejledninger om, hvordan problemet med underernæring løses, men der er intet sket i sygesengen. Der er set enkelte gode tiltag, f.eks. Herlevs Herligheder (der er et tilbud om mellemmåltider til patienter i ernæringsrisiko, red.) samt Rigshospitalets Superkost til småtspisende, men på det generelle plan taber syge og undervægtige sig kritisk, både når de er på sygehus, plejehjem, i deres private hjem og i overgangene her imellem.

Jens Kondrup vurderer, at årsagerne primært skal findes på de forskellige ledelsesniveauer både sundhedspolitisk, på sygehusene og på afdelingerne. Han mener desuden, at der skal følge penge og ansvar med ved løsning af problemet:

− Vejen frem er at få politikere til at engagere sig i underernæringsproblematikken og lave ordninger, hvor ansvar og penge følger med. Konkret kunne ansvaret fastsættes som en del af ledernes job, men kost- og ernæringsfaglige og ernæringsnøglepersoner blandt sygeplejerskerne bør også opmuntres gennem resultatløn. Der er desuden brug for flere diætister på sygehusene, bl.a. til at varetage vanskelige opgaver som ‘blandingstilstande’, hvor patienten er underernæret og samtidig har f.eks. diabetes.

Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige skal hjælpe politikerne

Kristine Bælum mener, at problemet med underernæring er så komplekst, at det er nødvendigt at inddrage kompetencer fra en bred vifte af faggrupper. Hun opfordrer kost-, ernærings- og sundhedsfaglige til at indlede et tværfagligt samarbejde om patienternes ernæring med plejepersonalet, fysioterapeuten, ergoterapeuten, lægen og de pårørende.

I kommunerne er det oplagt for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige at sætte deres fingeraftryk på den politik, som regeringen stiller krav til kommunalpolitikerne om at lave.

− Inden 1. juli skal samtlige byråd formulere, hvad de forstår ved en værdig mad- og ernæringsindsats i deres kommune. Jeg håber, at vores medlemmer vil hjælpe dem med at skabe et ernæringsfagligt solidt grundlag.

FAKTA
 

Seks anbefalinger til politikerne

Kost & Ernæringsforbundet står sammen med yderligere 16 organisationer og virksomheder bag disse seks anbefalinger til forebyggelse og behandling af underernæring, som Forum for Underernæring har sendt til politikerne i januar:

1. Nationale tal på forekomst og udvikling af underernæring og mål for nedbringelsen.   

2. Pligt til at handle, umiddelbart efter at underernæring er identificeret. 

3. Lovgivningen skal afspejle, at ernæring, mad og måltider er centralt i bekæmpelsen af underernæring.  

4. Indsatsen mod underernæring skal honoreres som ét samlet forløb på tværs af sektorer.

5. Borgeren skal sættes i centrum for maden og måltidet.

6. En oplysningskampagne om underernæring målrettet den enkelte og dennes pårørende skal sættes i værk.

www.kost.dk – søg: stop underernæring

 

FAKTA
 

Læs mere

Seks anbefalinger fra Forum for Underernæring
www.kost.dk − nyhed 25.01.16

Rapporten: Undernæring
− det skjulte samfundsproblem
www.kost.dk/underernaering

Kost og kræft
www.kost.dk − nyhed 04.01.16

Kræft tager appetitten:
Kost, ernæring & sundhed 2/14

Anbefalinger til patienters måltider og Anbefalinger for ældres måltider
www.kost.dk/anbefalinger

 

SYNSPUNKT
 

Sophie Løhde, sundhedsminister (V):

De ansvarlige faggrupper skal være mere opmærksomme

Ernæring skal være et tema i kommunernes ældrepolitik, hvis de vil have en bid af ‘værdighedsmilliarden’, kræver sundhedsminister Sofie Løhde.

Ministeren mener, at de nye anbefalinger fra Forum for Underernæring peger på flere vigtige indsatser mod underernæring og håber, at de vil øge fokus på problemet.

− Jeg synes, det er fornuftigt, at de 17 organisationer snakker sammen om udfordringerne med underernæring hos syge og svage borgere. Initiativet kan forhåbentlig være med til at sætte fokus på underernæring, så de faggrupper, der er ansvarlige for at tage sig af syge og svage borgere, bliver mere opmærksomme på kost og ernæring.

Hun anerkender også, at gode rammer omkring måltidet kan have stor betydning for appetitten.

− Derfor har vi i satspuljekredsen sat penge af til, at ældre på plejehjem kan få oplevelser omkring det gode måltid og andre sociale aktiviteter, der kan give beboerne større livskvalitet.

Desuden har regeringen lagt op til, at mad og ernæring skal indgå i de værdighedspolitikker for ældreplejen, som kommunerne skal lave for at få andel i ‘værdighedsmilliarden’.

Sofie Løhde opfordrer både regioner og kommuner til at have fokus på borgernes ernæring, men hun vil ikke forholde sig til, hvorvidt der skal lovgivning til for at komme problemet med underernæring til livs.

− Det er helt afgørende, at syge og svage borgere modtager den nødvendige pleje og omsorg, når de er indlagt på sygehuset, bor på et plejehjem eller får hjælp i hjemmet. Den rigtige ernæring er en vigtig brik og en helt uadskillelig del af det at give en omsorgsfuld og professionel behandling til syge og svage borgere.

 

SYNSPUNKT
 

Ghita Parry, formand for
Kost & Ernæringsforbundet:

Nu skal der handles

− Vi har arbejdet for at gøre op med problemet med underernæring i årevis. Alligevel ser vi ingen handling, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.

Vi har brug for, at politikerne tager ansvar, løfter blikket og ser den store sammenhæng. Underernæring har ikke kun konsekvenser for det enkelte menneske, men også for samfundsøkonomien. Derfor kalder vi nu politikerne til handling.

− Det er et særdeles godt skridt på vejen, at Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde er opmærksom på ernæringens betydning for behandlingen på sygehusene og for ældres trivsel og livskvalitet. Og vi hilser regeringens krav til kommunerne om at lave værdighedspolitikker for ældreomsorgen velkomment. Vi forventer, at det ikke alene bliver rammerne for et godt måltid, der laves politik for. Men at det også kommer til at stå helt klart, at der skal følges op på ældre og alvorligt syge patienter, der udskrives fra hospitalet, iværksættes ernæringsscreeninger og laves ernæringsplaner for alle, der er i risiko for at blive underernæret. Sker det, vil værdighedspolitikken være med til at begrænse problemerne med underernæring, siger Ghita Parry.