Prædiabetes er et overset problem

  • Foto: Colourbox.

Onlineartikel fra 2015

Af Laura Methee Frandsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed

I Danmark anslår Diabetesforeningen, at der er ca. 330.000 diabetikere, hvilket dækker over både type-1 diabetikere og type-2 diabetikere - derudover anslås det, at der er ca. 750.000 prædiabetikere. Men ikke mange ved, hvad en prædiabetiker er, og at der stadig kan gøres noget ved stadiet som prædiabetiker, så udviklingen af type-2 diabetes stoppes eller forsinkes. Antallet af type-2 diabetikere er fordoblet over de seneste ti år. Denne udvikling skyldes både genetik, men i høj grad også livsstil. Som prædiabetiker har man enten forhøjet fasteblodsukker eller forhøjet blodsukkerindhold, hvilket betyder at værdierne er for høje til at kunne blive betragtet som normale, men dog ikke så høje, at diagnosen type-2 diabetes kan stilles.

Da jeg selv i sommeren 2013 fik konstateret type-1 diabetes, fandt jeg stor interesse indenfor diabetes. I denne periode læste jeg ekstra meget om diabetes, og jeg opdagede her hurtigt den store del af diabetikere, som der ikke blev gjort noget ved på trods af, at denne befolkningsgruppe rent faktisk kan ændre deres vaner, og ændre forekomsten af type-2 diabetes. Da jeg selv har oplevet, hvordan det er at skulle lære at leve med en kronisk sygdom, valgte jeg at fokusere på udviklingen af prædiabeteskurser i min bacheloropgave. Det gjorde jeg for at kunne hjælpe andre således, at de kunne have en mulighed for at undgå at skulle lære at leve med en kronisk sygdom eller få udskudt det til senere i livet. Derfor omhandlede mit bachelorprojekt prædiabetes og mit forslag til, hvad der kan gøres for at ændre prævalensen af prædiabetes.

Livsstilsændringer virker

I USA, Kina og Finland er der lavet store videnskabelige undersøgelser for prævalensen af prædiabetes og vaneændringer. I alle tre forsøg er det undersøgt, hvilken effekt livsstilinterventioner, i form af ændring i kost og fysisk aktivitet har. I det kinesiske studie var der tre grupper: en med kost, en med fysisk aktivitet og en med både kost og fysisk aktivitet sat op imod en kontrolgruppe. En stor del af de deltagende udviklede type-2 diabetes med tiden, men studiet viste, at deltagerne fra interventionsgrupperne havde levet med sygdommen i kortere tid end dem i kontrolgrupperne.  Dette studie viste dermed en reduktion i forekomsten af type-2 diabetes og en forsinkelse i forekomsten ved hjælp af livsstilsinterventioner.

Det videnskabelige studie i USA omhandlede tre grupper: placebo, metformin og livsstilintervention. Dette studie viste en mindsket risiko ved både metformin og livsstilsintervention. Dog var resultaterne fra livsstilsinterventionen signifikant bedre end metforminen.

I det finske studie blev livsstilsintervention indenfor både kost og fysisk aktivitet sat op imod en kontrolgruppe. Igen i dette studie blev der påvist en reduktion i forekomsten af type-2 diabetes. Derudover viste resultaterne, at de personer, som dyrkede fysisk aktivitet mere end fire timer om ugen, mindskede risikoen for type 2-diabetes på trods af, at de ikke opnåede vægttab.  Dette giver indikationer på, at fysisk aktivitet har en høj positiv effekt på forekomsten af type-2 diabetes.

I alle tre studier blev der i interventionsgrupperne brugt personlig vejledning eller vejledning i grupper, som foregik med de relevante fagpersoner og med flere vejledninger undervejs i forsøgene.

De blev her vejledt i risikofaktorer, sund kost, fysisk aktivitet og generelt om type 2-diabetes. I alle forsøgene modtog kontrolgrupperne kort information om type 2-diabetes og pjecer om kost og fysisk aktivitet. Studierne viste alle tre, hvordan vaneændringer indenfor livsstil havde en indflydelse, og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af diabetes, samt hvordan disse har indflydelse på udviklingen af type 2-diabetes.

Er vi fortabte?

Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, som har mange senkomplikationer, der kan have stor indflydelse på en persons hverdag. Sygdommen rammer flere og flere, samtidigt med at den rammer bredere end den ellers har gjort, men det er også en sygdom, som der sagtens kan gøres noget ved og hvor forekomsten kan ændres. Det virker til, at der begynder at komme mere fokus på prædiabetes, og på at vi kan gøre noget mod forekomsten af type 2-diabetes. Jeg vurderer dog stadig, at en mangel på viden i samfundet om, hvad type 2-diabetes er, har en stor betydning, da mangel på viden om denne sygdom gør, at folk ikke ved, hvor farlig den er. 

Jeg mener, at prædiabetes kurser er essentielt for at kunne gøre noget ved prævalensen af prædiabetikere, og type-2 diabetes. På disse kurser mener jeg, at en sundhedspædagogisk tilgang er det mest essentielle, da man her tager udgangspunkt i, hvad man kan og hvilke kompetencer man besidder. Dette er sat i stedet for at lave en handlingsplan med uopnåelige og urealistiske mål. På denne måde sættes rammen for kurset på deltagernes egen viden og sætter deres kompetencer i spil. På kurset skal viden indenfor kost og fysisk aktivitet tildeles, foruden en basis viden om type-2 diabetes, og hvilken sygdom dette er. Ved denne tildeling af viden, uden en løftet pegefinger, er håbet, at de deltagende tager de ting til sig, som de ønsker, og ændrer deres liv i den retning de ønsker, men med håbet om at deres blodsukkerniveauer vil falde.

Fakta om forfatter

Navn: Laura Methee Frandsen
Uddannelse: Professionsbachelor ernæring og sundhed, SFF
Arbejde: Økonoma/mellemmåltidsvogn på Gentofte Hospital
Blog:  Detlillehyggekokken.dk