Priser til unge ildsjæle

To priser

Kost & Ernæringsforbundet har delt to priser ud til tre unge, kost- og ernæringsfaglige ildsjæle. Bachelorprisen er delt du til to studerende fra Ankerhus i Sorø - University Collage Sjælland. Svendeprøveprisen er delt ud til en ernæringsassistent, der er uddannet fra UCR, Slagteriskolen i Roskilde.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Stine Hansen og Mette Larsen, der begge er professionsbachelorer i ernæring og sundhed, får prisen for deres bachelorprojekt. I bachelorprojektet arbejder de med at fremme sundhed og sund mad hos medarbejderne på MAN Diesel og Turbo.

Bedre kondi i løbet af seks uger

I løbet af seks uger får Stine og Mette 15 medarbejdere til at spise sundere, motionere mere og få større muskelmasse. De 15 medarbejdere bliver slankere, får bedre kondition og trives bedre i det hele taget.

Headhuntet til mere sundhedsfremme

MAN Diesel og Turbo har headhuntet professionsbachelorerne og ansat dem til at fortsætte deres projekt med at fremme sundheden hos firmaets medarbejdere.

Derfor prisen

Juryen, der har udpeget Stine og Mette som vindere, begrunder blandt andet valget med følgende ord:

”Bachelorprojektet viser et økonomisk og strategisk sigte på et højt fagligt niveau med et ambitiøst og realistisk koncept, som nemt kan implementeres til andre virksomheder. Mette og Stine viser, hvor essentielt det er, at sundhedsprofessionelle, som professions-bachelorer i ernæring og sundhed, har den professionelle baggrund og viden inden for ernæring og fysisk aktivitet, som er nødvendig. Og derved er de bedst kvalificerede til at udarbejde sundheds-fremmende initiativer på arbejdspladsen.”

Nordisk mad til bankansatte

Kost & Ernæringsforbundet uddeler for første gang Svendeprøveprisen. Svendeprøveprisen er til en ernæringsassistentelev, der har afsluttet sin uddannelse med sølvmedalje. Sabina Walløe Thorsen lavede i sin svendeprøve mad til ansatte i en bank ud fra ny nordisk mad manifest med råvarer fra lokalområdet.

Stort overskud og stolthed

Svendeprøveprisen er på 10.000 kr., og Sabina får den, fordi hun har være selvstændig i sin opgave og vist opfindsomhed. Juryen, der har udpeget vinderen, begrunder blandt andet valget med:

”Sabina Walløe Thorsen demonstrerer et stort overskud, stolthed og viden om ernæringsassistenternes kvalifikationer og kompetencer på en handlingsorienteret og praksisnær facon. Temaet ”Nordisk mad – lokale råvarer” er gennemarbejdet med udgangspunkt i det ny nordiske køkken manifest. Sabina knytter selvstændige betragtninger og målsætninger for indarbejdelse og formidling af Nordisk mad til storkøkkenbrug.”