Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Prisloft udfordrer anbefalingerne

Sidste sommer satte regeringen loft over den pris som ældre må betale for maden på plejehjemmet. Prisen er 3.111 kr. om måneden for fuld forplejning. I sommer kom turen til de hjemmeboende, hvor prisen for en hovedret blev fastsat til 45 kr. Det er op til hver enkelt kommune at prioritere ’madpengene’ og beslutte, hvordan den kommunale mad lever op til de officielle anbefalinger for mad til ældre.

Lyngby udfordrer prisloftet

Bedst som prisloftet var vedtaget, udfordrede Lyngby-Taarbæk Kommune loven.

Kommunen gennemførte nemlig brugerbetaling for ’ekstra’ måltider – som formiddagskaffe med brød og dessert efter hovedretten. Ønskede de ældre disse måltider, kunne hvert måltid købes for 213 kr. om måneden.

Det går ud over næringen

Det ’tilbud’ vakte harme hos beboere og pårørende, der havde regnet med, at et prisloft var et prisloft.

Og det gav anledning til debat blandt andet i Berlingske Tidende. Her fik kommunen kritik af seniorforsker Anne Marie Beck, der har forsket i ældremad og er med i arbejdsgruppen bag ’Anbefalinger for den danske institutionskost’:

– Det er ekstremt vigtigt, at ældre får mange små måltider i løbet af en dag, hvis de skal holde vægten. Vi ved, at mellemmåltiderne er helt essentielle for de mange småtspisende ældre. Skal de betale ekstra, risikerer man, at nogle ikke har råd og vælger det fra. Det kan gå ud over deres ernæring og sundhed, sagde hun.

– Desuden fremgår det klart af loven, at prisloftet omfatter fuld forplejning.

Fuld forplejning eller ekstra service

Og det gør det også i Lyngby-Taarbæk Kommune, pointerede borgmester Søren P. Rasmussen over for avisen. Såvel formiddagsmåltidet som desserten er en ’ekstra service’, som de ældre tilbydes udover ’fuld forplejning’, siger han.

Således udfordret, rejste Dansk Folkeparti en forespørgselsdebat i Folketinget om, hvad prisloftet egentlig omfatter. Og oppositionen foreslog, at det skulle præciseres nøjere i loven.

Sådan gik det ikke. Derimod vedtog et flertal i folketinget, at det er op til den enkelte kommune at ’beslutte serviceniveauet og sørge for den ældres trivsel’.

Kommunerne bestemmer

Køkkenliv har spurgt socialminister Benedikte Kjær, om det er i overensstemmelse med intentionerne med prisloftet at tage ekstra betaling for mellemmåltider, når det fremgår af de officielle anbefalinger, at netop mellemmåltiderne er vigtige for småtspisende ældre?

Det svarer hun ikke direkte på, men hun understreger, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at maden sva- rer til de ældres behov. Og sådan var det også før prisloftets indførelse, tilføjer hun.

– Det er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at tilbuddet om fuld forplejning er tilpasset den enkeltes behov og har den rette næringsværdi ... og det er vigtigt, at kommunerne tilgodeser de ældres lyst til maden for at opretholde de ældres appetit og livskvalitet. Det gælder i særlig grad for de småtspisende ældre.

Prisloft over ældremad

Madudbringning: regeringen har med virkning fra 1. juli 2010 indført et loft over den pris, som ældre i eget hjem må betale for maden. en hovedret må højst koste 45 kr.

Mad på plejehjemmene: i 2009 blev der tilsvarende indført prisloft for mad på plejehjemmene. Kommunen må højst kræve 3.111 kr. om måneden for fuld forplejning.

Hvis prisloftet er lavere end den pris, kommunerne tidligere tog for maden, kan kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for det indførte prisloft med – se mere på Kl’s hjemmeside.

www.kl.dk – søg: ‘prisloft over ældremad’

www.ft.dk – søg: ‘Om ældres betaling for ydelser på plejehjem’

 

Kost og Ernæringsforbundet anbefaler

• Dokumenter, at du følger anbefalingerne – ved hjælp af næringsberegning af de enkelte måltider og en oversigt over måltidernes fordeling.

• Kend dine omkostninger – og beregn også, hvad det koster at lave mad efter anbefalingerne.

• Træk på dit netværk for at diskutere dine udfordringer – der er altid løsninger og inspiration at hente.

• Det er kommunens ansvar, at køkkenet har økonomi til at efterleve anbefalingerne. Mener du ikke, det er tilfældet, er det dit ansvar at gå i dialog med forvaltningen.

• Vær opmærksom på, om kommunen lader prisloftet få indflydelse på køkkenets budget.

• Kontakt forbundet, hvis du har spørgsmål eller erfaringer, andre kan lære af: Camilla Blicher lærke, cbl@kost.dk eller Ghita parry, gp@kost.dk

Læs også:
Omtale af de nye anbefalinger på www.kost.dk/netnyt den 15. sep. 2009
Omtale af prisloftet i Køkkenliv 6/2009 – Færre madpenge i kommunekassen
Formandens kommentar i Køkken liv 6/2009