Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Professionens markedsplads

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Claus Haagensen  [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Claus Haagensen [ FOTO ]

Alle sanser skal udfordres

Rikke Friis Malver, kostfagligt eneansvarlig i børnehaven Æblehuset i Herlev fortalte, hvordan mad og måltider har en central placering og går hånd i hånd med pædagogik i det daglige arbejde.

− Hos os skal børnene lære at spise mad, ligesom de skal lære at køre på cykel. Vi har sansehaven ved fordøren, køkkenhave og bålplads og køkken både inde og ude. Børnene skal vide, hvor råvarerne kommer fra, og de er med i forberedelserne fra jord til bord. Min holdning er, at læring om mad skal være enkel, eksperimenterende og udfordre alle sanser

Netværk er alfa og omega

Kirsten Holst, leder af køkkenområdet i Hjørring Kommune, har gode erfaringer med ‘at kringle politikerne’. Missionen er at holde pengene i køkkenkassen, og hun peger på, at det er vigtigt at netværke og være ærlig overfor politikere og embedsfolk.

− Kommer der en ny ældrechef, bliver hun inviteret på morgenkaffe, så vi kan afstemme forventningerne. Jeg inviterer også socialudvalg og ældreråd på besøg og viser, hvad tilbuddene er. Der ville gå år og dag, inden de selv fik tid til at sætte sig ind i kvalitetsstandarderne.

− Det er også vigtigt at være på forkant og snuse op, hvis der er besparelser på vej. Jeg kommer med forslag og viser, hvilke konsekvenser besparelserne kan få − og at der måske ikke er sparet så meget som først antaget, siger Kirsten Holst.

Integration gennem maden

Karina Mulvad, professionsbachelor i ernæring og sundhed, er ansat i Røde Kors i en nyoprettet stilling, hvor hun skal hjælpe uledsagede flygtningebørn og unge med at blive integreret i det danske samfund. 

− Jeg underviser i ADL, almindelig daglig levevis, fortæller Karina Mulvad. Det kan f.eks. være rengøring, tøjvask, hygiejne og madlavning.

En del af udfordringen består i at sætte sig ind i, hvordan det, der for os er ‘almindeligheder’, kan være et helt ukendt landskab for flygtningebørn. Vi sidder om bordet og spiser med kniv og gaffel. De er måske vant til at sidde på gulvet og spise med fingrene. De skal også lære at lave mad af danske råvarer og opbevare maden.

− Mit arbejde viser, hvor stor værdi mad og madlavning har for integrationen.

Et fælles afsæt for dokumentation

Sofie Wendelboe, klinisk diætist, fortalte om brugen af NCP, Nutrition Care Process, der vil styrke kvaliteten af ernæringsbehandlingen.

− Ernæringsdiagnoser på alle patienter, og ernæringsplaner der følges også efter udskrivning fra sygehuset, det er vejen frem for vores profession, sagde klinisk diætist Sofie Wendelboe. Det er med til at vise kolleger, hvad vi kan. Og det er et godt omdrejningspunkt for et samarbejde mellem faggrupperne.

Forebyggelse af høj karat

Lone Fløe, køkkenchef i Ringkøbing-Skjern Kommune fortalte om et initiativ i kommunen, hvor ældre inviteres til ‘75-års fødselsdagsfest’, som et alternativ til det forebyggende hjemmebesøg.

− Mange 75-årige mener ikke, at de har behov for et hjemmebesøg. Men de vil gerne deltage i festen. Og erfaringerne er rigtigt gode.

− Ved at invitere borgerne til fest er de åbne for at tage kontakt til madservice, hvis de får behov for det, f.eks. hvis de bliver syge. Ved festen opfordres de til at danne netværk og hjælpe hinanden. Og begge dele har vist sig at være forebyggelse af høj karat.

FAKTA
 

Måltidets magt

•  Professionens markedsplads, 18 profiler fortæller om professionen
•  Filmen Måltidets magt, hvor brugerne får ordet

www.kost.dk/måltidetsmagt

 

Måltidets magt

 

Som indledning til det faglige tema ovenpå generalforsamlingen talte Benny Andersen, formand for socialpædagogerne, og Peter Lund Madsen, alias Hjernemadsen, om måltidets magt.

 

'Vi har en stor
fællesmængde,
og den kan bidrage

til at bringe borgerne på
benene igen.'
 

− I er nok ikke optaget af vold på bosteder, tvangsanbringelser og servicelov. Omvendt ved vi ikke meget om madens sammensætning og næringsværdi. Men vi har alligevel en stor fællesmængde. Og den kan bidrage til at bringe borgerne på benene igen, sagde Benny Andersen, der inviterede Ghita Parry, Kost & Ernæringsforbundets formand, til et samarbejde om at ‘nære udsatte borgere’.

− I vores målgruppe er der ikke mange, der får skyr med friske blåbær til morgenmad. Det er snarere Cocio og guldøl, der er på menuen. Og udsatte borgere har hverken viden eller ressourcer at sætte ind på at leve et sundere liv. Derfor er de mere syge, de dør tidligere og lever dårligere liv. Det er ikke fair, slog Benny Andersen fast og talte om måltidets magt.

− I socialpædagogisk forstand er måltidet meget mere end mad. Når du står i køkkenet med et anbragt barn, bliver maden det fælles tredje. Her er det tilladt og trygt at tale om alt det andet. Men også om maden og om, hvad der er klogt at putte i munden. Måltidet kan åbne døre til nye oplevelser. 

Benny Andersen,
formand for socialpædagogerne

Læs om mad til udsatte

Kost, ernæring & sundhed 5/16 og 10/2015

 

'Hvis hjerne
er det lige,
der bestemmer' …

 

Når vi ikke kan holde os fra fede og søde sager, så er det på grund af krybdyrhjernen, slog Peter Lund Madsen fast i sit oplæg på forbundets generalforsamling.

 Det vil sige, forklaringen var langt længere og beskrev en udviklingsrejse fra fladorm til menneske med en højt udviklet hjernebark … som alligevel er belastet af et stykke primitivt arvegods, nemlig krybdyrhjernen.

− Når vi taler om mad, har vi en fornuft. Men den har ikke meget at skulle have sagt. Krybdyrhjernen tager magten over beslutningen − når blodsukkeret er lavt. Og så spiser vi fedt og sødt.

− Faktum er, forklarede Peter Lund Madsen, at vores hjerne er programmeret forkert til den tid, vi lever i. Den passer til stenalderlivet, hvor det var vigtigt ikke at ‘pjatte’ med maden, og der var et stort behov for fedt og sødt.

Peter Lund Madsen, hjerneforsker
alias 'Hjernemadsen'

www.hjernemadsen.dk