Kontakt

Mad- og måltidskonsulentKaren Leth

T: 3163 6606
E: kdl@kost.dk

Professionens markedsplads

  • Mød de 18 forskellige faglige løsninger og resultater fra professionens markedsplads.

Alle sanser skal udfordres

Rikke Friis Malver, kostfagligt eneansvarlig i børnehaven Æblehuset i Herlev fortalte, hvordan  mad og måltider har en central placering og går hånd i hånd med pædagogik i det daglige arbejde. − Hos os skal børnene lære at spise mad, ligesom de skal lære at køre på cykel. Vi har sansehaven ved fordøren, køkkenhave og bålplads og køkken både inde og ude. Børnene skal vide, hvor råvarerne kommer fra, og de er med i forberedelserne fra jord til bord. Min holdning er, at læring om mad skal være enkel, eksperimenterende og udfordre alle sanser. 

Netværk er alfa og omega

Kirsten Holst, leder af køkkenområdet i Hjørring Kommune, har gode erfaringer med ‘at kringle politikerne’. Missionen er at holde pengene i køkkenkassen, og hun peger på, at det er vigtigt at netværke og være ærlig overfor politikere og embedsfolk. − Kommer der en ny ældrechef, bliver hun inviteret på morgenkaffe, så vi kan afstemme forventningerne. Jeg inviterer også socialudvalg og ældreråd på besøg og viser, hvad tilbuddene er. Der ville gå år og dag, inden de selv fik tid til at sætte sig ind i kvalitetsstandarderne. − Det er også vigtigt at være på forkant og snuse op, hvis der er besparelser på vej. Jeg kommer med forslag og viser, hvilke konsekvenser besparelserne kan få − og at der måske ikke er sparet så meget som først antaget, siger Kirsten Holst.

Integration gennem maden

Karina Mulvad, professionsbachelor i ernæring og sundhed, er ansat i Røde Kors i en nyoprettet stilling, hvor hun skal hjælpe uledsagede flygtningebørn og unge med at blive integreret i det danske samfund. − Jeg underviser i ADL, almindelig daglig levevis, fortæller Karina Mulvad. Det kan f.eks. være rengøring, tøjvask, hygiejne og madlavning. En del af udfordringen består i at sætte sig ind i, hvordan det, der for os er ‘almindeligheder’, kan være et helt ukendt landskab for flygtningebørn. Vi sidder om bordet og spiser med kniv og gaffel. De er måske vant til at sidde på gulvet og spise med fingrene. De skal også lære at lave mad af danske råvarer og opbevare maden. − Mit arbejde viser, hvor stor værdi mad og madlavning har for integrationen.

Et fælles afsæt for dokumentation

Sofie Wendelboe, klinisk diætist, fortalte om brugen af NCP, Nutrition Care Process, der vil  styrke kvaliteten af ernæringsbehandlingen. − Ernæringsdiagnoser på alle patienter, og  ernæringsplaner der følges også efter udskrivning fra sygehuset, det er vejen frem for vores profession, sagde klinisk diætist Sofie Wendelboe. Det er med til at vise kolleger, hvad vi kan. Og det er et godt omdrejningspunkt for et samarbejde mellem faggrupperne. 

Forebyggelse af høj karat

Lone Fløe, køkkenchef i Ringkøbing-Skjern Kommune fortalte om et initiativ i kommunen, hvor ældre inviteres til ‘75-års fødselsdagsfest’, som et alternativ til det forebyggende hjemmebesøg. − Mange 75-årige mener ikke, at de har behov for et hjemmebesøg. Men de vil gerne deltage i festen. Og erfaringerne er rigtigt gode. − Ved at invitere borgerne til fest er de åbne for at tage kontakt til madservice, hvis de får behov for det, f.eks. hvis de bliver syge. Ved festen opfordres de til at danne netværk og hjælpe hinanden. Og begge dele har vist sig at være forebyggelse af høj karat.

Ældre: Skab et forgangskøkken for ældremad.

Ernæringsfaglig leder Christina Søndergaard, Akaciegården Plejehjem. Akaciegårdens Plejehjem, Frederiksberg, har gennem to år arbejdet målrettet på et nyt koncept for mad til ældre. Vi har b.la. set på serveringsform, anretning, og hvordan vi får fagligheden tilbage på tallerkenen. Kom og se resultatet og hør om vores overvejelser.

Kogebog fra psykiatrien: ’Knald i Grydelåget’

Kost og Køkkenansvarlig Fie Luna Brisson, Hvide Hus. Der fortælles historien om, hvordan det lykkedes brugere og ansatte at få lavet og udgivet kogebogen. Den tager udgangspunkt i fællesskabet omkring måltidet og den madkultur, som er sammenstykket af de mange forskellige mennesker, som har haft sin gang i Hvide Hus.

KøkkenNinjaerne - når målgruppen er mænd 

Madformidler Katrine Primdal, Selvstændig. Vi definerer i høj grad vores kønsroller, ud fra hvad vi spiser. Så hvad gør vi som sundhedsprofessionelle, når kostrådende opfordrer til mere frugt og grønt, og håndværkeren mener, at det er kaninføde? KøkkenNinjaerne prikker til mændenes madvaner - på deres præmisser.

Fars Køkkenskole

PB-studerende Helena Dominiak og Ernæringsassistent Jytte Haahr Jensen, Fars køkkenskole. Måltidet som mødested mellem far og barn. Madglæde og hygge som motivator for sundhed.  Vi underviser børnene, men ofte lærer far også en del.

Arbejdsmiljø: Tidsstyring

Cheføkonoma Charlotte Ancker og Ernæringsassistent Elly Sørensen, Sygehus Lillebælt – Vejle sygehus. Vi har tid, til det vi vil. Vi kommer altid på arbejde, og arbejder med det, som vi drømmer om. Kom og hør Sygehus Lillebælts oplæg om, hvordan de får skabt tid til de sjove ting. Få indsigt i, hvordan personalet får mulighed for at arbejde med det, de drømmer om.

Ældre: Hvorfor er der behov for forskning?

Chefkonsulent, ældreområdet Pernille Hansted, Madkulturen. Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer med måltider til ældre i Hvidbogen SMAG (skøn mad til alle gamle). Se bogen og hør, hvorfor det er vigtigt, hvad vi ved, og hvor vi mangler viden om ældres mad og måltider. 

Evidensbaseret patientmad

Forskningsleder Marie Neerup, Ålborg universitetshospital. På Aalborg Universitetshospital har vi etableret et Kulinarium, som målrettet arbejder med at højne det kostfaglige område og sikre bedre og mere individuelt tilpassede patientmåltider. Målet er, at få færre underernærede patienter.

Dysfagi: Værdig og appetitlig mad

Ernærings- og Måltidskoordinator Nanna Jensen, Plejecentret Sølund. Hvordan kan vi sikre, at borgere med dysfagi tilbydes korrekt konsistensjusteret mad samtidig med, at det bliver et værdigt og appetitligt måltid? Blød, gratin og cremet kost i en kulinarisk og attraktiv forklædning. 

Rehabilitering: Tidlig tværfaglig opsporing 

Ernæringskonsulent Maja Stauner, Roskilde kommune. I Roskilde Kommune arbejder vi tværfagligt med tidlig opsporing af underernæring, dysfagi og insufficient mundpleje og tandstatus. Det har givet gode resultater i form af: vægtøgning hos ernæringstruede borgere, øget viden omkring dysfagi og forbedring af mundpleje. 

Rehabilitering: Om projekt ’Appetit på mere’

Projektleder ’Appetit på mere’ Sussi Friis, Middelfart kommune. En snak om det strategiske arbejde for at sikre, at ernæring bliver en fast del af kommunens rehabiliterende indsatser, at personalet klædes på til at arbejde med ernæring, mad og måltider samt at borgerne involveres og bliver aktive medspillere. 

Uddannelse: Fremtidens behov

Uddannelseskonsulent Gerda K Thomassen, Kost & Ernæringsforbundet. Arbejdsmarkedet har nu og i fremtiden brug for, at vi hele tiden kan tilpasse kompetencerne. Det sker ved mere grunduddannelse på højere niveau eller efter- og videreuddannelse, så alle i en organisation er opdaterede og parate til omstillingerne.

Spiseteknologi: Værdighed i måltidet

Bente Tolstrup, Direktør, Carewarekompagniet. Armstøtte og elektronisk spiseske giver borgere med spisehandicap mulighed for at mestre måltidet selv. Den nye teknologi, også kaldet ’spiserobot’, bliver positivt evalueret af borgerne.