Professionsbachelor og forfatter til "Børn, ernæring og måltider"

  • Børn, ernæring og måltider
    Foto: colourbox. Praktikken var en øjenåbner for, hvad jeg havde af personlig og faglige ressourcer, fortæller Sanne.

Af Sanne Sansolios, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed 

Havde nogen spurgt mig, da jeg kom tilbage til Danmark for 8 år siden, om jeg ville være med til at skrive en lærebog om mad og måltider til børn, ville svaret helt klart have været ”Tak for tilbuddet – men nej tak”.  Jeg havde for det første ikke regnet med, at mine kompetencer ville ende med at være indenfor dette område. Men jeg havde heller ikke på daværende tidspunkt nogen idé om, at dette emne ville have en så stor offentlig interesse, at en lærebog kunne være af interesse for et forlag.

Da jeg efter mange år i udlandet, og med en helt anden uddannelsesbaggrund, startede på Suhrs (nuværende Metropol), var jeg sikker på, at jeg ville læse til klinisk diætist, men personlige omstændigheder ville det anderledes, og jeg valgte ”Sundhedskommunikation”. Det med at kommunikere skriftligt havde aldrig været min største egenskab, og da jeg alligevel skulle revurdere mit valg af uddannelseslinje, kunne jeg lige så godt udfordre mig selv og lære noget, der ikke lå helt ligefor.

Praktik der åbnede muligheder

Under uddannelsen var jeg i praktik på Fødevareinstituttet DTU, under ledelse af Bent Egberg Mikkelsen, på et forskningsprojekt, der hed ”Periscope”. Det blev starten på et helt nyt liv og en reel øjenåbner for, hvad jeg havde af personlige og faglige ressourcer. Med projektet fulgte der, to måneder senere, en ansættelse med mange lange kombinerede arbejds- og lektieaftener, og efter endt uddannelse blev jeg ansat på Aalborg Universitet i Forskningsgruppen for Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring, MENU. Her arbejdede jeg i de efterfølgende fire år blandt andet på et forskningsprojekt ”Dagmar”, der ligesom ”Periscope” var et børnehaveprojekt. Disse to projekter, samt skoleprojektet Evius, hvor bl.a. Jette Benn, cand.pæd. i ernæring og biokemi, lektor, ph.d. DPU, også var tilknyttet, har været medvirkende til, at jeg blev spurgt, om jeg ville være med til at skrive en lærebog om børn og måltider. Da Jette Benn henvendte sig til mig og Bent Egberg Mikkelsen, havde der allerede været en lang proces i gang for at få defineret et koncept for bogen samt indhold og forfatterteam. Bogen skulle baseres på dansk og international forskning og samle den nyeste viden på området. Derfor skulle alle forfattere have en ekspertise indenfor området, og de skulle forske eller undervise i deres respektive emner.

Tværfaglig indgangsvinkel

Det var netop den tværfaglige indgangsvinkel, og det at emnet ville blive anskuet fra forskellige videnskabelige tilgange, som jeg syntes var en fantastisk idé. Bogen skulle indeholde mange forskellige perspektiver på børn, ernæring og måltider, inkluderende det pædagogiske og formidlingsmæssige område. Gennem mine tidligere forskningsprojekter har det netop været den tværfaglige vinkel, jeg har fundet væsentlig, når man taler om børn og mad. Det pædagogiske personale og det køkkenfaglige personale står hver især med unik viden på hver deres felt, og tilsammen har de alle de kvalifikationer, der skal til for at favne det komplekse foodscape univers, som det kræves for at kunne give børnene en maddannelse, der rækker længere end bare at få dem til at putte mad i munden.

Min første tanke, da jeg så forfatterlisten, var ”..ok, det ligner så min referenceliste fra min bacheloropgave. Hvad kan jeg med mine (på det tidspunkt) 3 års erfaring kunne bidrage med til den enorme vidensbank, som disse personer har tilsammen?...” Men efter et møde med Bent Egberg Mikkelsen, hvor vi gennemgik mine forskningsresultater set med ”fagbogs-øjne”, sagde jeg ja tak til at skrive et af bogens kapitler sammen med Bent.

Selve intentionen med bogen om at give temaet mad og børn en dybere og mere nuanceret forståelse er noget, jeg selv har arbejdet med i mine projekter. Det, at diskutere mad, ernæring og kost ud fra såvel ernæringsvidenskabelige som samfunds- og humanvidenskabelige synsvinkler, og at inddrage madens rolle i en række forskellige settings og sammenhænge og endelig diskutere pædagogiske tiltag og muligheder, er altafgørende, hvis forskning overhoved skal kunne bruges i praksis. Der kan ikke opnås varige ændringer ved kun af se på børn og mad fra én vinkel. Mad er yderst kompleks. Det er følelser - styrker og afmagt, det er kærlighed, det er kultur og tradition og meget, meget mere.

Kill your darlings

Skriveprocessen startede helt tilbage i november 2011. Bent og jeg brainstormede og fik stablet en disposition på benene. Lidt af en ”klip en tå og hak en hæl”-proces, som virkelig blev udfordret, da vi ikke kunne brede os så meget fagligt, som vi følte, at vi burde for at kunne dække hele vores område. Efter nogle mails frem og tilbage med Jette Benn blev vi enige om en ramme, som vi følte kunne favne vores område, uden at overlappe andres. Hele vejen igennem skriveprocessen har Jette Benn som fagredaktør været den, der har haft det overordnede overblik over, hvad alle forfattere ville bidrage med og på den måde undgå, at emner blev gentaget, men samtidig sikre, at der var links mellem kapitlerne, så bogen blev en helhed og ikke 12 enkeltstående kapitler, selvom 12 forfattere har bidraget til bogen.

Bent og jeg blev enige om, at jeg startede ud med at skrive med udgangspunkt i projekterne ”Periscope” og ”Dagmar”. Rigtig mange dage og ca. 80 sider senere gik Bent i gang med at slette, rette, tilføje. Så nye møder og nye kompromiser, og så gik jeg i gang med at slette, rette og tilføje på Bents udgave. Over et halvt år med opfølgningsmøder, udarbejdelse af figurer og ping pong i skriveprocessen blev det tid til, at kapitlet skulle sendes til Jette Benn til første ud af tre gennemlæsninger. Hvis jeg ikke før havde læst om ”kill your darlings”, ja, så lærte jeg det nu. At kapitlet var for langt var i og for sig ikke overraskende, og processen med at få alt overflødigt slettet, fjernet gentagelser, skære sætningerne helt ind til benet, vende afsnit på hovedet – op til flere gange - blev en hård, men også meget lærerig proces. Jettes små gule kommetarer i margen på rettelserne har i den grad været med til at styrke min tro på, at bogens samlede kapitler til sidst ville rumme alt, hvad vi gerne ville opnå. To gennemlæsninger og ca. 1½ år senere blev det sidste punktum sat, og nu var der ikke mere, vi kunne ændre. Nu ventede der bare besked fra forlaget om udgivelsesdatoen. 24. oktober 2013 blev så dagen, hvor jeg officielt også kunne kalde mig forfatter.

Jeg er utrolig stolt af at have været med til at bidrage til en fagbog om mad og børn, der spænder fra mad som ernæring, mad som måltider og mad som læring, maddannelse og oplevelser set fra så mange forskellige indfaldsvinkler. Jeg er sikker på, at bogen vil kunne bidrage med viden på mange forskellige niveauer og til mange forskellige faggrupper.

 

Om Sanne Sansolios

Sanne arbejder som Laboratory Engineer, Department of Development and Planning på Aalborg Universitet. Sanne er medforfatter til bogen Børn, ernæring og måltider - et tværfagligt perspektiv. Læs mere her. 

 

 

Projekt Periscope

Formålet med Periscope var at vurdere sundhedsstatus og -adfærd blandt børn i børnehavealderen (3-6 år) i Italien, Polen og Danmark, og at udvikle og teste interventioner i børnehaver, der kan være med til at fremme sund spisning, maddannelse og fysisk aktivitet.

 

Projekt Dagmar

Projektet Dagmar undersøgte gennem forskellige metoder, hvordan en praktisk-kropslig orienteret pædagogisk praksis kunne understøtte en positiv udvikling af børns sundhed, trivsel og læring i forhold til kost og ernæring på længere sigt, samtidig med at den bidrog til kompetenceløft og kapacitetsopbygning for de ansatte.