Psykisk arbejdsmiljø

Psykologiske belastninger

De fleste ansatte oplever, at deres arbejdsplads på et eller andet tidspunkt er præget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller trivsel. Det kan fx skyldes usikkerhed om fremtiden, en presset normering, manglende indflydelse eller dårlig kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Det er vigtigt at få bragt problemerne frem i lyset, så der igen kan blive en god stemning i køkkenet.

Jo længere problemerne ligger uløste hen, jo mere ødelæggende kan det blive for arbejdspladsen. Resultatet for arbejdspladsen kan blive højt sygefravær, dårlig omgangstone og et elendigt arbejdsklima.

Hvad kan du selv gøre?

Som medarbejder kan du være ramt af dårlig trivsel, mobning eller konflikter. Det kan også være tidspres og højt arbejdstempo, der belaster dig. Sæt ord på – hvad oplever du? Overvej hvem du kan tale med om problemet? Din leder, TR, AMIR, eller en nær kollega, eller forbundet.

Hvis du oplever symptomer på fx stress – tal med din læge, måske er en sygemelding, helt eller delvis, det du har brug for i en periode. Psykologhjælp kan også være nødvendig.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?

Arbejdspladsen skal udføre en APV og kortlægge problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Ledelse, AMIR og TR har en nøglerolle i at sætte trivsel på dagsordenen, fx ved at tage punktet op på personalemøde. Brug eventuelt forbundets DVD om trivsel som oplæg til mødet. Læs mere på siden Sig hvad du tænker. I har også mulighed for at inddrage forbundet, hvis problemerne ikke kan løses lokalt gennem arbejdsmiljø- eller MED-organisationenen.

Social kapital

I kan også overveje at måle og vurdere arbejdspladsens sociale kapital. Den er defineret ved en arbejdsplads præget af tillid, retfærdighed og god samarbejdsevne. Hvis den sociale kapital er i top, er der gode muligheder for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Er den sociale kapital god, er alt i arbejdsmiljøet ikke i sig selv godt. Der kan fx samtidig være nedslidning og for stor arbejdsmængde.