Pulje til køkkener på plejehjem er åben for ansøgninger

I Kost & Ernæringsforbundet er der ros til de mange millioner, der skal skabe bedre ældremad. Formand Ghita Parry ser det som et godt argument for at sætte maden i fokus. Pengene giver mulighed for en målrettet indsats, hvor kommunerne bakker op om et køkken med en holdning til maden.

Opskrift på succes

Samtidig advarer Ghita Parry om, at anlægsmidler ikke er nok for at lykkes med visionen om bedre ældemad. Det er fint at afsætte penge til køkkener, men det er ikke nok, for det er driften, der er udfordringen.

”Hvis kommunerne skal have succes med bedre kommunal ældremad, skal de også sikre, at der er ernæringsfaglige i køkkenerne, som kan sikre den kulinariske kvalitet, den rigtige ernæring afstemt efter den enkeltes behov, og selve værtsskabet, hvor der afsættes tid til at nøde og opmuntre de småtspisende borgere, som er i risiko for underernæring. Alle de faktorer er i spil, når kvaliteten for alvor skal have et løft”, fastslår Ghita Parry.

 

Ansøgningsfrist 28. marts 2017

Læs mere om puljen til renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre.