Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Reform løfter skolepraktikken

  • Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ t e k s t ] │Mikkel Bache [ f o t o ]

Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og færre skal falde fra undervejs. Det er et par af intentionerne bag regeringens erhvervsskolereform fra februar i år. Her spiller praktikpladserne en vigtig rolle − et gammelt smertensbarn, som nu søges løst med bedre adgang til skolepraktik på landets 50 nye praktikcentre. Centrene skal samtidig forbedre skolepraktikkens ry ved at løfte kvaliteten og give mulighed for at veksle mellem korte ophold i virksomhedspraktik og skolepraktik.

Dårligt ry holder elever væk

En evaluering af skolepraktikken fra Evalueringsinstituttet viste i 2011, at udbyttet af skolepraktikken på nogle områder kan være større. F.eks. kan skolepraktikeleverne få tekniske færdigheder på et højere niveau end virksomhedspraktikanter, fordi de får lov at løse mere avancerede opgaver og afprøve flere specialområder. Skolepraktikken kan også være god for de elever, som opfylder de faglige krav, men som har sværere ved at sælge sig selv til en virksomhed. Skolepraktik kan derimod ikke erstatte læringsmiljøet i en virksomhed, fordi det er svært at efterligne situationer med kundekontakt, tidspres og kollegarelationer. Evalueringen viste dog samtidig, at skolepraktikkens dårlige ry, bekymring for ringere jobmuligheder bagefter og den lavere løn afholdt mange elever fra at vælge den vej.

Mindst lige så godt forløb

Erhvervsskolen EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn uddanner ernæringsassistenter og er også praktikcenter. Her er lige nu 22 ernæringsassistentelever i skolepraktik, mens 30 er i virksomhedspraktik.

− Vores mål er, at skolepraktikforløbet er mindst lige så godt som praktik i en virksomhed, siger Søren Nielsen, udviklingschef og ansvarlig for skolepraktikken på EUC Nord.

− Vi har kompetencemål for eleverne, som vi følger op på, men den dannelsesproces, det er at være ude blandt svende og mestre (medarbejdere og ledere, red.) og have kontakt til kunder og brugere, den kan vi ikke give dem på samme måde, selvom vi prøver at skabe et arbejdsmiljø så tæt på virkeligheden som muligt.

Søren Nielsen understreger, at målet er, at alle elever har en uddannelsesaftale.

− Dels er der jo økonomi i det − det er dyrt at betale os taxameterpenge for at have elever i skolepraktik − dels er det også bedre, at eleverne er ude i virksomhederne, hvor de får arbejdspladserfaring. Uddannelsen er jo netop tænkt som en vekseluddannelse mellem skole og praktik.

Han mener, at erhvervsskolereformen vil give skolepraktikken et kvalitetsløft og oplever allerede, at eleverne omtaler skolepraktikken positivt.

− De ser det som en mulighed, der sikrer deres uddannelse. Langt de fleste, som starter i skolepraktik, ender i øvrigt med at afslutte uddannelsen ude på en arbejdsplads.

Det dårlige ry er ved at forsvinde

Jytte Dannevig, skolepraktikinstruktør på EUC Nord mener, at skolepraktikeleverne får en mere alsidig uddannelse.

− Hos os arbejder i de kantinen med at lave mad til skolens elever, og her får de lov til at prøve mere forskelligt, end hvis de f.eks. er i den samme funktion i en hel praktikperiode i en virksomhed. Jeg gør, hvad jeg kan, for også at få dem ud i kortere forløb i virksomheder, så de kommer hele vejen rundt.

Det er Jytte Dannevigs oplevelse, at eleverne er glade for skolepraktikken og ikke opfatter den som dårligere end virksomhedspraktik.

− De synes, det er dejligt, at der er et net under dem, hvis de ikke får en praktikplads. Jeg hører dem ikke sige: “Jeg er bare i skolepraktik.” Og de arbejdsgivere, jeg taler med, vil også gerne have dem, fordi det, de lærer hos os, er alsidigt.

− Jeg tror, at skolepraktikkens dårlige ry er ved at forsvinde. I hvert fald er det dejligt, at der er kommet så meget fokus på at løfte kvaliteten. Det er blandt andet det, jeg er ansat til.

Glade for vores skolepraktik

Charlotte Friis Madsen er 24 år, og Nanna Nielsen 22. De er begge i skolepraktik på EUC Nord og bliver færdige som ernæringsassistenter til sommer. At de ikke har fået en praktikplads i en virksomhed, forklarer de sådan:

− Jeg har Turnersyndrom og er ikke særlig høj, så det har jeg haft imod mig. Jeg har brug for hjælpemidler i køkkenet, og derfor fik jeg ikke en praktikplads. Men jeg skal i en måneds praktik på Center for Døvblinde til april, siger Charlotte Friis Madsen.

Nanna Nielsen har søgt syv-otte praktikpladser i området uden held.

− De har ikke brug for elever lige nu. Det er en lille smule træls − jeg vil jo gerne ud og se, hvordan den virkelige verden er, siger hun.

De er dog begge glade for skolepraktikken.

− Den fungerer rigtig godt, vi lærer det samme som dem i praktik, men lønnen er træls. Vi får kun 7.000 kr. mod 10-11.000 i praktik, siger Charlotte Friis Madsen, som derfor helst ville have en almindelig læreplads. 

− Jeg tror, mine muligheder for job er lige så gode. Jeg kommer jo ud med samme bevis i hånden. Jeg vil gerne arbejde på et plejehjem eller i en daginstitution.

Nanna Nilsen er også glad for at være i praktik på EUC Nord.

− Vi arbejder godt sammen, både fysisk og psykisk, så jeg føler mig godt tilpas her og har lært meget. Jeg vil gerne arbejde i Centralkøkkenet i Hjørring og vil derfor gerne lære om ældremad. Her på skolen laver vi jo mad til unge. Generelt tror jeg, at arbejdsgiverne går efter dem, som er engagerede og vil lave noget, dem der er fleksible og seriøse. Så jeg tror, vi har lige så gode muligheder som dem i almindelig praktik. 

Farvel til skolementaliteten

Køkkenområdet i Hjørring har altid mindst fire elever, og aktuelt er der otte, fordi nye og tidligere elever overlapper hinanden i en periode. Eleverne, dem har leder af køkkenområdet, Kirsten Holst, ansat på baggrund af deres kompetencer og deres personlige egenskaber. Ligesom hun gør, når hun ansætter enhver anden ny medarbejder.

− Hvis jeg har brug for en ernæringsassistent i ‘smørrebrødet’, så kan det være en elev, der kommer fra skolepraktik eller fra virksomhedspraktik. Der er ikke afgørende forskel på, hvad de har lært om smørrebrød. Men skal jeg bruge en i madudbringningen, vil jeg ikke ansætte en skolepraktikant, for det har hun eller han muligvis ingen erfaring med og indsigt i, siger Kirsten Holst.

Uden at ville generalisere mener hun, at der er forskel på, hvad man får med sig fra sin elevtid, afhængigt af om man har gået sammen med ti andre elever i skolepraktik eller været alene eller sammen med én anden elev i et større køkken, hvor man er lært op af en flok erfarne medarbejdere. Der er forskel på den mentalitet, der hersker i skolepraktikken og på en stor arbejdsplads, mener hun.

− Hvis man har været elev et stort sted, så ved man f.eks., at det er afgørende for køkkenets budget, om man vejer 80 eller 85 gram kød af til hver af de 1.500 modtagere. Det er ikke sikkert, man har den fornemmelse, hvis man kommer fra en skolepraktik.

Men vil der ikke altid være noget, en ny medarbejder skal læres op i?

− Helt bestemt, siger Kirsten Holst. Men hvis jeg har flere ansøgere at vælge mellem, så ansætter jeg den, der har de kompetencer, der ligger tættest på dem, vi har brug for − hvis jeg også i øvrigt mener, at personen passer ind på arbejdspladsen.

Kirsten Holst anbefaler, at skolepraktikeleverne kommer i virksomhedspraktik i en periode for at opleve effektiviteten på en stor arbejdsplads.

− Og meget gerne et halvt år, hvis det er i et stort køkken, som vores, hvor der er meget forskelligt at lære, siger hun.

 

FAKTA
 

Uddannelse med garanti

Regeringen har sat 12 initiativer i gang for at forbedre erhvervsuddannelserne og styrke uddannelsesgarantien. En del af dem handler om at øge antallet af praktikpladser:

Etablering af 50 praktikcentre
Centrene skal tilrettelægge samlede skolepraktikforløb for elever uden praktikplads.

Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde
Erhvervsskolerne skal udarbejde lokale planer for at skaffe praktikpladser.

Ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktik
Adgangsbegrænsningen til skolepraktik ændres, så alle de elever, der er optaget på grundforløbet, som ikke finder en praktikplads, kan fortsætte i skolepraktik.

Hurtigere adgang til skolepraktik
Elever i skolepraktik starter på undervisningen en måned efter, at grundforløbet er afsluttet  − det er en måned tidligere end før.
 

Tal for praktik og skolepraktik

• I dag er 80.673 elever i gang med hovedforløbet på en erhvervsskole, heraf 879 ernæringsassistentelever og -hjælpere.
• 6.192 elever er i skolepraktik, en stigning på 26 procent fra november 2012-2013.
• 153 ernæringsassistenter og -hjælpere var i skolepraktik i juli 2013.
• Ialt ca. 4.900 elever manglede i december 2013 en praktikplads, og sammenlagt med de 6.192 elever, der er i skolepraktik, mangler i alt 11.092 elever en praktikplads.

    KILDER: UNDERVISNINGSMINISTERIET OG DANSKE ERHVERVSSKOLER.