Næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtigt, og næst efter rygning tilskrives usunde madvaner flest dødsfald og kroniske livsstilssygdomme. Socialt set rammer det skævt. Fra 2011 til 2014 blev andelen af børn med usunde madvaner fordoblet i familier med kortuddannede forældre, mens den faldt i familier, hvor forældrene har en lang uddannelse.
Det er baggrunden for udspillet Mad, måltider og sundhed, hvor regeringen med 14 initiativer vil fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne. Regeringen vil blandt andet styrke vejledningen til forældrene, når barnet går fra mælk til almindelig mad, en mærkningsordning skal gøre det muligt for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser at profilere sig på sundhed, mens et forsøgsprojekt på Lolland-Falster skal udvikle sund mad på tværs af sociale skel.
Samtidig skal en vidensbank styrke kommunernes arbejde med ældres sundhed, og regeringen vil have myndigheder, virksomheder, sundhedsorganisationer og universiteter til at arbejde sammen om at gøre det sunde valg til det lette valg ved at synliggøre sunde fødevarer. Derudover skal myndighederne i højere grad deltage i debatten om sund kost, og Danmark skal være et foregangsland inden for forskning og udveksling af viden på tværs af landegrænser. Endelig vil regeringen etablere et nationalt forum, som skal arbejde på at forbedre danskernes mad- og måltidsvaner og rådgive regeringen.
Der er afsat 40 millioner kroner til initiativerne, som er blevet rost, men også kritiseret for primært at være baseret på vejledning og oplysning. Erfaringen viser, at information virker − men kun for dem, der har mindst behov for hjælp. Vi har spurgt en køkkenchef og to professorer, om danskerne bliver sundere med regeringens udspil.
FAKTA
|
Positivt udspil, men…Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, forskningschef ved Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet og formand for Vidensråd for Forebyggelse − Det er godt, at regeringen sætter fokus på mad, måltider og sundhed. Der er sket en stigning af svært overvægtige, og det skal vi gøre noget ved. Det lyder for eksempel som en god ide med en lokal indsats på Lolland, hvor der netop er mange overvægtige. Det er også godt, at flere ministre står bag, men udspillet har et ekstremt fokus på at øge vidensniveauet om, hvad der er sundt og usundt. Problemet er, at en del af befolkningen ikke læser gode råd, så spørgsmålet er, om øget viden vil nå ud til dem, der har brug for den. − Regeringen opfordrer alle aktører til at tage ansvar, hvor de kan, men der er brug for noget mere håndfast. Et supermarked kan godt droppe at sælge sodavand i store flasker, men hvis konkurrenten sælger to-liters sodavand til ti kroner, er det svært at få folk til at give fem kroner for 25 centiliter. Jeg anbefaler ikke nødvendigvis et forbud mod store portioner, men størrelsen spiller en rolle, så det er ikke nok, at det står på en kan-liste, at supermarkeder og industri kan gøre noget. Hvis der er en regel om, at man kun må sælge sodavand i halvliters flasker, er det lige for alle. Man kan også gøre det ved at skrue på afgiften. − Jeg tror ikke, udspillet rykker særlig meget. Den største gruppe af overvægtige findes præcis i den gruppe, som ikke lytter. Vi har brug for, at dagtilbud og skoler sørger for sund kost og introducerer børnene til frugt og grønt, så vi flytter noget af ansvaret væk fra de forældre, som ikke lytter. |
Regeringen har ikke lyttetKaren Wistoft, professor ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, medlem af Smag for Livets centerledelse og af regeringens advisory board. − Regeringen vil trykke nye materialer og lave mærkningsordninger, men det hjælper ikke ret meget at informere − man skal involvere målgrupperne. Derfor skal vi opprioritere madkundskab i skolen og ændre rammerne om skolemaden. Børn elsker at bruge deres smag til at eksperimentere, så madlavning er vejen til både engagement, viden og erfaringer med sund kost, som de tager med hjem. Samtidig skal vi invitere forældrene til at give børnene lov til at arbejde med mad derhjemme, og her ved vi fra madklubber i socialt udsatte områder, at børn, unge og forældre bliver stolte, når de laver sund og velsmagende mad sammen. − Jeg kan se en overordnet fordel ved udspillet, og det er, at regeringen sætter fokus på mad, måltider og sundhed. Men den har valgt en gammeldags og fejlagtig strategi. I advisory board blev vi sat til at tænke afgørende nyt, men enten har regeringen ikke orket at tænke i nye baner, eller også er udspillet et forlig mellem fem ministre. Det kan også være, at strategien ikke må koste noget. 40 millioner kroner er latterligt lidt, for hvad kommer overvægtige ikke til at koste samfundet? |
Det kloge valg skal være det letteGitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense Kommune og medlem af det advisory board, som rådgav regeringen forud for udspillet. − Udspillet gør ikke i sig selv nogen forskel, men hvis man ved at informere klogt og anderledes kan vise, at det er overskueligt at spise sundt, skal det nok rykke. Men oplysning gør det ikke alene. Vi har brug for, at supermarkeder, producenter og fagfolk går sammen om at lave tilbud med mindre sukker og fedt. De mest udsatte borgere opsøger ikke diætister, og vi rammer dem ikke med pjecer. Derfor skal det være nemt at træffe kloge valg − fordi de er truffet for én. − Samtidig har vi brug for flere krav og forbud. Der var masser af røre, da det blev forbudt at ryge i offentlige bygninger, men hvis nogen tænder en smøg i dag, vil vi straks spørge: ‘Hvad har du gang i?’ Når forbuddene først er der, vil vi gerne have dem. Vi bør for eksempel stille krav om, at sportshaller som minimum overholder nøglehulsmærket (har erhvervet sig fødevarestyrelsens måltidsmærke), og at der sættes tid af til, at lærere spiser sammen med eleverne. Det vil mindske uligheden i sundhed, hvis vi samtidig siger, at børnene skal have frugt med i skole, fordi hjernen har brug for energi. Hvis måltiderne indgår i læringsmiljøet, tager børnene det med sig, når de bliver voksne. |
FAKTA
|