Repræsentant for elever og studerende: Tine Kær Pedersen

Tine Kær Pedersen,
ernæring og sundhedsstuderende

Jeg er 23 år, og jeg er i gang med mit første år på ernæring og sundhedsuddannelsen på UCSyd i Haderslev.
Jeg har altid vidst, at mit kald er at hjælpe andre mennesker, hvordan har jeg længe været i tvivl om.

Hvorfor interesserer jeg mig for kost og sundhed?

Jeg har haft svær astma og dårligt immunforsvar siden jeg var helt lille. Dette har haft stor indflydelse på mine læringsforudsætninger, men også for det sociale samvær med mine klassekammerater. 

Ved at spise sundere og dyrke regelmæssig fysisk aktivitet, har jeg som voksen formået at etablere et bedre immunforsvar. Denne oplevelse vækkede min interesse for kost og ernæring, og inspirerede mig til at starte på ernæring og sundhedsuddannelsen.  Min drøm er at kunne etablere tilstrækkelig med viden og erfaring til at kunne forebygge lignende langvarige sygdomme hos nutidens børn og unge. Jeg kan dog ikke vente med at komme i gang, og jeg er derfor blevet frivillig kostvejleder og instruktør hos Fit For Kids. Som frivillig hos Fit For Kids hjælper vi overvægtige børn og unge med at tabe sig ved at lære dem hvordan man spiser sundere, og ved at dyrke motion sammen med børnene. Jeg har derfor, på trods af min korte tid på uddannelsen, ikke kun styr på hvad der fungerer i teorien, men også hvordan man skal agerer i praksis.

Derfor søger jeg posten som elevrepræsentant  

  • Jeg vil gøre mit bedste for, at vi studerende vil blive hørt og taget seriøst i hovedbestyrelsen, således vi studerende kan have indflydelse på nutidige, såvel som fremtidige beslutninger inden for vores profession.

  • At sprede budskabet om, hvor vigtige vi sundhedsprofessionelle er for det enkelte individ i vores samfund.

  • Jeg ønsker, at vi studerende skal have de bedste forudsætninger for gode forhold på fremtidige arbejdspladser.

  • For at lære mere omkring fagets struktur og forandringer, og for at formidle nyttige informationer ud til andre studerende inden for sundhedsområdet.