Respekten for hinanden har sat sine spor

Ydmyghed. Større forståelse for, hvad de andre kan og har af udfordringer. Og bedre til at lytte til input fra andre end dem med samme faglighed.

Det er der kommet ud af at arbejde tværprofessionelt i Horsens Kommune med projekt Mad i fokus, der er testet på fire afdelinger i plejesektoren. Nu arbejder de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige og plejepersonalet på tværs for at give beboerne den bedst mulige oplevelse af maden og måltiderne − og i sidste ende for at forbedre den enkeltes ernæringstilstand og funktionsevne.

Screening i farver

Screening med inddeling af beboerne i rød, gul og grøn ernæringsstatus, uddannelse af måltidsværter og arbejdet med fokusgrupper. Det er nogle af de konkrete redskaber, som gør, at viden og erfaringer mellem de to faggrupper flyder friere end før.

− Overordnet er der to formål med projektet: at styrke samarbejdet mellem køkken- og plejepersonalet om maden til gavn for den enkelte beboer, blandt andet ved at ernæringsscreene alle og i endnu højere grad målrette maden til den enkelte. Det andet, lidt blødere formål, er at skabe gode måltider og et godt spisemiljø for den enkelte og synliggøre betydningen af de sociale aspekter i måltiderne ved at uddanne måltidsværter, siger Malene Nielsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed og sundhedskonsulent i Horsens Kommune. Hun er tovholder på projektet og med til at uddanne måltidsværterne.

− Plejen kender en masse til beboernes behov, mens køkkenet kender en masse til maden. Hver for sig kan de rigtig meget, men vi vil gerne have, at de taler mere sammen, for i fællesskab formår de at løfte og lave et endnu bedre tilbud, tilføjer Malene Nielsen.

Mere legalt at blande sig

Centralt er det besluttet, at ’Mad i fokus’ skal udbredes til samtlige 34 plejeafdelinger i Horsens Kommune. Fire af dem har fungeret som testcentre i den første periode. Et af dem er Lindehøj, som også rummer kommunens største køkken med en produktion på 100.000 kostenheder om året.

Her konstaterer assisterende funktionsleder Kirsten Thostrup, at de første måneders erfaringer med et mere formaliseret samarbejde mellem køkken og pleje har været en øjenåbner for begge parter.

− Vi kan måske være lidt selvfede i køkkenet og undre os over, hvorfor maden ikke er blevet spist, hvorfor kan de ikke finde ud af det? Vi har fået en større forståelse for de problemstillinger, plejen står med på afdelingerne og kan se, at de har en anden, mere individuel indfaldsvinkel til beboerne. De ser det hele menneske, hvor vi tænker mere generelt, at beboerne bare skal have det godt. Så dialogen er blevet nemmere og bedre, og det er mere legalt, at vi går over på afdelingen og giver vores input til måltiderne og måden at håndtere maden på.

Opmærksomhed på serveringen

Pernille Frydensbjerg, assisterende områdeleder for testafdelingen Kronen, Stammen og Roden på Lindehøj, er helt enig.

− Vi har oplevet den nye måde at arbejde sammen på som en naturlig og dejlig forstyrrelse i vores grundantagelse af, hvad god pleje er. Før kørte vi mere på ’vi plejer’. Vi har brudt den gængse barriere for, at køkkenet laver maden, og vi serverer den. Nu er der i højere grad et tværgående flow. De kommer og ser, hvordan vi gør, og vi tager med kyshånd imod deres input. Vi troede selv, at vi havde et godt samarbejde, men det viste sig, at vi ikke kendte køkkenets kompetencer fuldt ud. Gevinsten er, at beboerne er kommet meget mere i fokus på individniveau: hvad har den enkelte behov for og lyst til?

Og selvom det til tider har været træls at høre på kritik, har plejen taget de kostfagliges observationer til sig, fortæller Pernille Frydensbjerg:

− Et måltid er meget mere end kød og kartofler. Miljøet og stemningen spiller en vigtig rolle, og det er ikke hyggeligt, hvis fjernsynet kører, og der står et par medarbejdere i hjørnet og sms’er imens. Før kunne personalet også stå ved kantinerne og øse op − lidt automatpilotagtigt. Nu bliver maden anrettet på fade og serveret. Det gør alt sammen en stor forskel for beboernes oplevelse.

Et tværgående flow

Kirsten Thostrup anerkender, at der er sket en stor forbedring af måltiderne, takket være de nyuddannede måltidsværter fra plejepersonalet.

− De er køkkenets forlængede arm og udviser et stort engagement i maden. Vi har lært, at vi skal mærke maden bedre, så de ikke er tvivl om, hvem der skal have hvad. Vi producerer maden ud fra, hvad ernæringsscreeningen af beboerne viser, så vi ved præcist, hvor mange røde, gule og grønne måltider der skal serveres, vi kender beboernes BMI osv. Før kunne plejen komme og sige: Vi skal lige have en ekstra beriget. Nu ved vi, hvem vi laver maden til.

− Og vi ved, at man kommer langt ved at lytte til og lære af hinanden. Der kan jo være andre, som ved noget om det, vi gør… vi skal ikke være for fagligt stolte til at høre efter. Vi har samme mål: Bedre livskvalitet og livsglæde for beboerne, siger Kirsten Thostrup.

Og Pernille Frydensbjerg supplerer:

− Tidligere tænkte vi altid tværfagligt samarbejde som noget, der havde med sygeplejen at gøre, ikke køkkenet. Vi er blevet meget ydmyge − køkkenet er suverænt de bedste til det, de laver. Så respekten for dem, for måltidet og for vores beboere har virkelig sat sine spor.