Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Respekten for hinanden har sat sine spor

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] | Heidi Lundsgaard [ f o t o ]

Ydmyghed. Større forståelse for, hvad de andre kan og har af udfordringer. Og bedre til at lytte til input fra andre end dem med samme faglighed.

Det er der kommet ud af at arbejde tværprofessionelt i Horsens Kommune med projekt Mad i fokus, der er testet på fire afdelinger i plejesektoren. Nu arbejder de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige og plejepersonalet på tværs for at give beboerne den bedst mulige oplevelse af maden og måltiderne − og i sidste ende for at forbedre den enkeltes ernæringstilstand og funktionsevne.

Screening i farver

Screening med inddeling af beboerne i rød, gul og grøn ernæringsstatus, uddannelse af måltidsværter og arbejdet med fokusgrupper. Det er nogle af de konkrete redskaber, som gør, at viden og erfaringer mellem de to faggrupper flyder friere end før.

− Overordnet er der to formål med projektet: at styrke samarbejdet mellem køkken- og plejepersonalet om maden til gavn for den enkelte beboer, blandt andet ved at ernæringsscreene alle og i endnu højere grad målrette maden til den enkelte. Det andet, lidt blødere formål, er at skabe gode måltider og et godt spisemiljø for den enkelte og synliggøre betydningen af de sociale aspekter i måltiderne ved at uddanne måltidsværter, siger Malene Nielsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed og sundhedskonsulent i Horsens Kommune. Hun er tovholder på projektet og med til at uddanne måltidsværterne.

− Plejen kender en masse til beboernes behov, mens køkkenet kender en masse til maden. Hver for sig kan de rigtig meget, men vi vil gerne have, at de taler mere sammen, for i fællesskab formår de at løfte og lave et endnu bedre tilbud, tilføjer Malene Nielsen.

Mere legalt at blande sig

Centralt er det besluttet, at ’Mad i fokus’ skal udbredes til samtlige 34 plejeafdelinger i Horsens Kommune. Fire af dem har fungeret som testcentre i den første periode. Et af dem er Lindehøj, som også rummer kommunens største køkken med en produktion på 100.000 kostenheder om året.

Her konstaterer assisterende funktionsleder Kirsten Thostrup, at de første måneders erfaringer med et mere formaliseret samarbejde mellem køkken og pleje har været en øjenåbner for begge parter.

− Vi kan måske være lidt selvfede i køkkenet og undre os over, hvorfor maden ikke er blevet spist, hvorfor kan de ikke finde ud af det? Vi har fået en større forståelse for de problemstillinger, plejen står med på afdelingerne og kan se, at de har en anden, mere individuel indfaldsvinkel til beboerne. De ser det hele menneske, hvor vi tænker mere generelt, at beboerne bare skal have det godt. Så dialogen er blevet nemmere og bedre, og det er mere legalt, at vi går over på afdelingen og giver vores input til måltiderne og måden at håndtere maden på.

Opmærksomhed på serveringen

Pernille Frydensbjerg, assisterende områdeleder for testafdelingen Kronen, Stammen og Roden på Lindehøj, er helt enig.

− Vi har oplevet den nye måde at arbejde sammen på som en naturlig og dejlig forstyrrelse i vores grundantagelse af, hvad god pleje er. Før kørte vi mere på ’vi plejer’. Vi har brudt den gængse barriere for, at køkkenet laver maden, og vi serverer den. Nu er der i højere grad et tværgående flow. De kommer og ser, hvordan vi gør, og vi tager med kyshånd imod deres input. Vi troede selv, at vi havde et godt samarbejde, men det viste sig, at vi ikke kendte køkkenets kompetencer fuldt ud. Gevinsten er, at beboerne er kommet meget mere i fokus på individniveau: hvad har den enkelte behov for og lyst til?

Og selvom det til tider har været træls at høre på kritik, har plejen taget de kostfagliges observationer til sig, fortæller Pernille Frydensbjerg:

− Et måltid er meget mere end kød og kartofler. Miljøet og stemningen spiller en vigtig rolle, og det er ikke hyggeligt, hvis fjernsynet kører, og der står et par medarbejdere i hjørnet og sms’er imens. Før kunne personalet også stå ved kantinerne og øse op − lidt automatpilotagtigt. Nu bliver maden anrettet på fade og serveret. Det gør alt sammen en stor forskel for beboernes oplevelse.

Et tværgående flow

Kirsten Thostrup anerkender, at der er sket en stor forbedring af måltiderne, takket være de nyuddannede måltidsværter fra plejepersonalet.

− De er køkkenets forlængede arm og udviser et stort engagement i maden. Vi har lært, at vi skal mærke maden bedre, så de ikke er tvivl om, hvem der skal have hvad. Vi producerer maden ud fra, hvad ernæringsscreeningen af beboerne viser, så vi ved præcist, hvor mange røde, gule og grønne måltider der skal serveres, vi kender beboernes BMI osv. Før kunne plejen komme og sige: Vi skal lige have en ekstra beriget. Nu ved vi, hvem vi laver maden til.

− Og vi ved, at man kommer langt ved at lytte til og lære af hinanden. Der kan jo være andre, som ved noget om det, vi gør… vi skal ikke være for fagligt stolte til at høre efter. Vi har samme mål: Bedre livskvalitet og livsglæde for beboerne, siger Kirsten Thostrup.

Og Pernille Frydensbjerg supplerer:

− Tidligere tænkte vi altid tværfagligt samarbejde som noget, der havde med sygeplejen at gøre, ikke køkkenet. Vi er blevet meget ydmyge − køkkenet er suverænt de bedste til det, de laver. Så respekten for dem, for måltidet og for vores beboere har virkelig sat sine spor.

FAKTA
 

Projekt Mad i Fokus

• er afprøvet på fire plejeafdelinger i Horsens Kommune og implementeres på alle kommunens plejecentre i løbet af 2014.

Projektet omfatter:

• ernæringsscreening, hvor beboerne inddeles ved hjælp af farvekoder, der skal vise, om de tilhører gruppen af ernæringstruede (rød), ikke-ernæringstruede (grøn) eller overvægtige (gul)
• et endnu tættere samarbejde mellem pleje- og køkkenpersonale om at målrette maden til hver enkelt beboer
• større fokus på at tilpasse det helt rigtige måltid til hver enkelt beboer
• uddannelse af måltidsværter.

KILDE: HORSENS KOMMUNE

Læs mere

Socialstyrelsens projekt om bedre måltider til ældre: God mad, godt liv

www.socialstyrelsen.dk
– søg: God mad, godt liv og 'om projektet'

 

FAKTA
 

Spil på samme hold

Offentlige og private institutioner har fået øjnene op for perspektiverne i at få professionerne til at arbejde sammen på tværs − både for at effektivisere, men også for at udvikle nye og bedre løsninger til gavn for borgerne.

Kost- ernærings- og sundhedsfaglige skal samarbejde med både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter og pædagoger. Det udfordrer kernefagligheden og kræver, at man orienterer sig på tværs af sektorer og på tværs af fagkultur, fagsprog og metode. Det skaber nye og krævende arbejdssituationer, men bidrager samtidig til faglig og personlig udvikling.

Flere øjne på en opgave giver forskellige perspektiver, fagligheder og værktøjer, fordi man bruger og deler faglig viden i langt større grad. Det kan kun løfte kvaliteten for dem, som behandles, sagde Martin Bayer, lektor og leder af institut for Kultur og Identitet på RUC, i den første af en række artikler om tværprofessionelt samarbejde.

Samarbejde kan redde liv og Læring før, under og efter frokost
Kost, ernæring & sundhed nr. 1 og nr. 3, 2014