Resultat af urafstemning

Det blev et ja

Den samlede opgørelse for Sundhedskartellet er kommet ind.

89,2 % af Sundhedskartellets medlemmer stemte ja, 5,7 % stemte nej og 5,1 % var blanke.
Sundhedskartellets samlede stemmeprocent var på 39,9 %.

Til sammenligning var Kost & Ernæringsforbundets egen stemmeprocent på 43,49 %.
94 % af Kost & Ernæringsforbundets medlemmer stemte ja, 3,1 % stemte nej og 2,9 % var blanke.

Nu ser vi fremad

Formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, udtaler:
”Jeg er stolt over at være formand for så mange ansvarsfulde medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. Selvom det har været et smalt forlig, har de stemt ja til de løsninger vi i stedet har kunnet få igennem. Der har været fokus på de værktøjer der skal fremme professionens værdi fremover. Det skal vi udnytte til at sætte fokus på de kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kompetencer frem mod overenskomstforhandlingerne i 2015.”