Relateret indhold

Fagbladsartikel 14/11/2018 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 14/11/2018 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 11/12/2018 Kost, ernæring og sundhed 11/2018
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2018 Månedens opskrift: GRØN JULEMIDDAG
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2018 En god relation kræver respekt og mod

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Robotterne kommer

  • Helle Baagø   [ TEKST ] Polfoto [ FOTO ]
    Helle Baagø [ TEKST ] Polfoto [ FOTO ]

Moley hedder køkkenrobotten, der med lange, graciøse robotarme rører i gryderne og uden besvær fremtryller en god spaghetti bolognese. Den kokkererer både hverdagsretter og gourmetmenuer og kan programmeres, så den nøjagtigt efterligner bevægelserne hos en dygtig madhåndværker. Og så vasker robotten tilmed op efter sig …

Den første version af Moley blev lanceret på en industrimesse i Tyskland i 2015 og var en dyr fornøjelse. Men på sigt mener eksperterne, at den kan komme ned i en pris, hvor den bliver interessant for professionelle køkkener og måske også for private borgere, der f.eks. på grund af et handicap ikke kan lave mad selv.

Men robottens ‘kunstigt intelligente kolleger’ i form af de nye supercomputere kan måske få endnu større betydning for kost- og ernæringsområdet.

IBM’s ‘Watson’ har, siden den vandt en Jeopardy-turnering i 2011, været en drivkraft, når det gælder virtuelle hjerner, som nærmest dag for dag ændrer arbejdsområder og jobindhold inden for alt fra sygehuse til advokatkontorer.

Kost, ernæring & sundhed har talt med innovationschef Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut om, hvorfor både fysiske og virtuelle robotter er så hypede netop nu.

Hvorfor er robotter vigtige at beskæftige sig med?

− Robotter som Moley kan automatisere arbejdsopgaver, og samtidig kan virtuelle intelligenser som Watson, hvis vi kigger nogle år frem i tiden, forandre arbejdsopgaverne på kost- og ernæringsområdet, ligesom det er sket inden for andre brancher, siger Hanne Shapiro.

− Derfor er det vigtigt at følge med i udviklingen, så teknologien ikke kommer snigende ind ad bagdøren. Men der er ikke noget nyt i, at teknologi forandrer arbejdet i produktionen og heller ikke i de professionelle køkkener. Allerede da jeg i starten af min karriere underviste på Århus Tekniske Skole, lærte ernæringsassistenter at lave kostberegninger på en simpel Commodore-computer.

Og tilbage i 1970’erne blev de tunge opgaver i institutionskøkkenerne automatiseret af løftemaskiner, transportbånd og vasketunneler.

Hvad er det nye i teknologien?

− Det nye er, at fysiske robotter allerede i dag bruges i lagerrummene. Når de bliver endnu mere agile og fleksible, kan de bruges i større, professionelle køkkener, mens de et godt stykke tid fremover stadig vil være udfordret i mindre køkkener, hvor de har mindre plads til at bevæge sig rundt.

Jeg tvivler også på, at robotterne vil få ansvaret for at sammensætte kosten til diabetikere eller andre med specielle ernæringsmæssige behov. Men det kan komme.

Det nye ved den kunstige intelligens i supercomputere som Watson er nemlig, at de kan vurdere, samle, analysere og organisere store mængder viden, også på kost- og ernæringsområdet, og at det foregår på meget kort tid. De virtuelle hjerner er ikke forprogrammeret med indhold. Hjernerne lærer af sig selv, fordi de kan aflæse menneskers handlinger og adfærd. 

Hvad betyder det for de ansatte?

− Med kunstig intelligens får kost- og ernæringsfaglige en endnu dybere viden om sammenhængen mellem kost og sundhed end den, de har adgang til i dag. Derfor skal de lære at samarbejde med robotterne og se teknologien som komplementær og som noget, der giver nye, spændende jobmuligheder.

Erhvervsskolerne skal eksempelvis i gang med at eksperimentere med robotter, og her skal eleverne være medudviklere på de digitale løsninger.

På sigt kan man kan godt forestille sig, at teknologien vil betyde flere løst ansatte. Men den kan også resultere i, at ansatte kombinerer et halvtidsjob med en virksomhed som selvstændig kostvejleder. Den udvikling ser vi allerede. Nogle medlemsgrupper udnytter muligheden for at bygge en forretning op, samtidig med at de har en fast indtjening.

Den kæmpestore udfordring er at tro på, at teknologien − selvom den automatiserer en række opgaver −  giver os det gode liv. Derfor er det vigtigt, at de faglige organisationer tager fat på den dagsorden. Og tænker på muligheder i stedet for at frygte fremtiden.

FAKTA
 

Forbund ruster sig til digitalisering

Digitalisering har vist sig at være langt mere end en teknisk proces. Den ændrer både jobindhold, roller, opgaveflow, opgavefordeling og samarbejde.

Det er en af hovedpointerne i rapporten ‘Digitalisering i FTF-forbundene − muligheder og konsekvenser’, som er udarbejdet af innovationschef Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut.

Rapporten skal understøtte FTF’s fremtidige digitaliseringsstrategi og bygger på interview med formænd for en række af FTF’s organisationer, også Kost & Ernæringsforbundet.

De fremhæver blandt andet, at

•  Digitalisering skal i integreres i uddannelse, efter- og videreuddannelse, hvis medlemmerne skal bevare indflydelse på den faglige kvalitet og jobindholdet.
•  Tillidsrepræsentanterne bør involveres tidligt i beslutningerne omkring ny teknologi, så de ansatte er i centrum for digitaliseringen.
•  Forbundene skal have indsigt i teknologiernes potentialer og aktivt engagere sig i udviklingen.

www.ftf.dk – søg på titlen

 

FAKTA
 

Læs mere

•  Digitalisering i FTF-forbundene – muligheder og konsekvenser
•  Teknologi for mennesker. FTF's digitaliseringspolitik
•  Alle danskere skal rustes til digitalisering på jobbet.

www.ftf.dk – søg på titlerne

www.moley.com/