Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Robusthed er ikke løsningen på et presset arbejdsliv

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ]  Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Da psykolog Eva Hertz grundlagde Center for Mental Robusthed i 2012, beskæftigede stort set ingen sig med begrebet ‘robusthed’. I dag giver en Google-søgning flere hundrede tusinde hits. Og i hver tyvende stillingsopslag søger arbejdsgiverne efter robuste medarbejdere, viste en gennemgang af knap 80.000 jobopslag, foretaget af Ugebrevet A4 i efteråret 2015.

− Mental robusthed er helt klart blevet et buzzword, men jeg hører mange tale om det, som om det alene er en personlig egenskab − noget, man enten har eller ikke har. Og at man er sart eller svag, hvis man ikke er mentalt robust − som om mental robusthed er en slags teflon, der gør os mere eller mindre immune over for modgang.

Men, påpeger Eva Hertz, det er kun delvis rigtigt. Mange andre forhold spiller ind, når det gælder vores robusthed.

− Mental robusthed er evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser. Man taler også om resiliens, livsduelighed og modstandskraft, der bruges mere eller mindre synonymt med mental robusthed. For mig at se afspejler de mange ord en stor interesse for at forstå, hvorfor nogle klarer sig godt, selvom de har svære livsomstændigheder, mens andre udvikler angst eller depression, siger Eva Hertz, der netop har lagt sidste hånd på en bog om robusthed som psykologisk færdighed.

Har I en robusthedstest

Det er uheldigt, at krav om robusthed også har vundet indpas i arbejdslivet, mener hun. I hvert fald hvis forestillingen er, at så kan medarbejderne bydes og klare næsten hvad som helst.

− I Center for Mental Robusthed får vi mange henvendelser fra arbejdsgivere og ledere, der vil høre, om ikke vi har en test eller et screeningsværktøj, så de kan være sikre på, at de ansætter de mest mentalt robuste medarbejdere, der ikke går ned med stress. Men sådan en test findes ikke − man kan ikke måle mental robusthed på samme måde, som man kan måle symptomer på psykiske lidelser, siger Eva Hertz.

Det store fokus på robusthed bekymrer hende i den forstand, at det er den anden side af stress-mønten.

− Vi ser flere og flere, som reagerer med stress, især i offentlige virksomheder, men også i det private erhvervsliv. Både ledere og medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde, og stress betyder tabt produktion, som hvert år koster det danske samfund 16 mia. kr. Men stress er først og fremmest forbundet med store menneskelige omkostninger i form af lidelse for dem, som rammes af stress, og dem, som er vidne til f.eks. en stressramt ægtefælles lidelser, siger Eva Hertz.

Hun peger samtidig på, at Danmark i forhold til de øvrige lande i OECD har den største psykiske nedslidning af arbejdsstyrken. Det tilskriver hun først og fremmest den forandringshastighed, som hersker på arbejdsmarkedet.

− Mange medarbejdere befinder sig dagligt under et umenneskeligt pres, blandt andet på grund af hyppige og store omstruktureringer, arbejdsmængder, som ikke levner plads til at levere høj faglighed og kvalitet i løsningen af opgaven eller bare mulighed for at hjælpe og støtte hinanden som kolleger. Det pres øger risikoen for at udvikle arbejdsrelateret stress.

Robusthed er ikke et mål i sig selv

Set i det perspektiv er det store fokus på robusthed i arbejdslivet måske ikke så mærkeligt, men langt fra en løsning, mener hun. Men kan vi så overhovedet bruge mental robusthed i en arbejdsmæssig sammenhæng − er det blot en måde for arbejdsgiverne at dække sig ind på, når arbejdsmiljøet er dårligt, eller en måde at luge sårbare medarbejdere fra på.

− Min holdning er klar: Mentalt robuste medarbejdere bør ikke være et mål i sig selv, men et middel til at skabe mere robuste organisationer med medarbejdere, der trives og kan præstere optimalt. Mental robusthed giver os hver især noget at stå imod med, og det er en færdighed, der ruster os til bedre at kunne håndtere og navigere i et komplekst arbejdsliv. Men det er en alvorlig misforståelse, at mental robusthed er ensbetydende med, at vi kan klare hvad som helst.

Eva Hertz mener derfor, at vi i stedet for at efterspørge robuste medarbejdere skal stræbe efter at udvikle arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere samarbejder om at beskytte den enkelte mod risikobetingede, stressfyldte belastninger, så alle kan trives og blomstre.

− Høj faglighed og kvalitet i opgaverne, en oplevelse af mening i arbejdet, god kollegial støtte og ikke mindst god ledelse er for mig at se det, der kendetegner en robust organisation.

FAKTA
 

Mental robusthed

•  Evnen til at komme sig og vende tilbage efter svære hændelser eller modgang.

•  En psykologisk færdighed, vi alle er født med, men som kan slides ned, hvis et menneske er udsat for mange svære hændelser inden for en begrænset tids-
periode − modsat overbevisningen om, at modstand gør stærk.

•  En kompetence, som skal trænes livet igennem for at bestå − ligesom sund kost og motion er en livsstil, som skal fastholdes for at bevare sin sundhed. Træningen kan blandt andet være mentale øvelser og meditation.

•  Påvirkes af en række faktorer, blandt andet evnen til at tænke og løse problemer, opleve positive følelser, indgå i positive relationer, udøve selvregulering, dvs. kunne passe på sig selv, opfylde behovet for at slappe af og lave ingenting samt muligheden for at identificere og udfolde egne styrker i livet.

Kilde: Psykolog Eva Hertz, Center for Mental Robusthed

 

 

Jeg følte mig udsat og alene i jobbet

 

Trivsel: Dorthe Hedemann Pedersen var kun et år i jobbet som ernæringsassistent på Gødvad Plejecenter i Silkeborg Kommune, som i stillingsopslaget søgte en ‘fysisk og mentalt robust’ medarbejder. Nu stortrives hun på Viborg Sygehus. 

Dorthe Hedemann Pedersen går ikke under 10.000 skridt om dagen på sit arbejde i centralkøkkenet på Viborg Sygehus, hvor hun har været i tre måneder i kantineteamet.

− Jeg går og står meget og har kontakt med mange kunder i kantinen hver dag. Det er fysisk udfordrende, så jeg er træt, når jeg kommer hjem. Jeg går i seng kl. 21 hver aften. Men jobbet her er krævende på en helt anden måde end det, jeg havde på plejehjemmet. Jeg er ikke nær så mentalt udmattet, når jeg kommer hjem.

Fysisk og mentalt robust

Dorthe Hedemann Pedersen er 51 år og uddannet ernæringsassistent i 1999 − og opfatter sig selv som fysisk og mentalt robust. Derfor søgte hun jobbet som ernæringsassistent på et plejecenter i Silkeborg Kommune tilbage i 2014. I stillingsopslaget var det nemlig et formuleret krav.

Hun startede som vikar og blev fastansat efter et halvt år. Men efter endnu seks måneder valgte Dorthe Hedeman Pedersen at sige op. Jobbet var for mentalt krævende.

− Jeg stod i et åbent køkken i et leve-bo-miljø, hvor der både var beboere, pårørende og plejepersonale at forholde sig til. Og jeg stod der alene. Det var for meget − jeg var fyldt op og søgte derfor væk, siger Dorthe Hedemann Pedersen.

− Mange af beboerne var demente og råbte meget, og de pårørende kom til mig, når de var frustrerede over noget i plejen, fordi jeg jo var synlig og til stede midt i det hele. Plejepersonalet så jeg ikke så meget til i løbet af dagen. Så jeg følte mig meget udsat og alene. Det kræver, at man er robust oppe i hovedet, når man skal rumme så mange ting i dagligdagen.

Et bedre arbejdsmiljø

Selvom jobbet på sygehuset i Viborg også er krævende, er det på en anden måde.

− Det kræver en anden, mere fysisk robusthed. Det kan jeg godt lide − her er fart over feltet, og nu har jeg også kolleger at sparre med, det er alfa omega for min trivsel. Mine kolleger på plejehjemmet gik typisk hjem, når jeg mødte. Så der er stor forskel på de to arbejdsmiljøer. Her har vi også kun glade kunder.

Dorthe Pedersen oplever en stor omsorg fra køkkenledelsens side.

− Lederne tager virkelig hånd om os, ingen bliver ladt i stikken − heller ikke dem, som føler sig stressede. Der bliver hele tiden fulgt op, det er helt fantastisk. Det har jeg ikke prøvet før på en arbejdsplads. Vi bliver også inddraget i, hvad der skal ske i fremtiden, så jeg er meget glad for at være her. Det gør selvfølgelig også, at jeg har lyst til at yde en ekstra indsats, når der er pres på.

Er det er okay, at en arbejdsgiver søger robuste medarbejdere?

− Ja, det synes jeg faktisk. Det duer ikke, at man søger en stilling og så går ned med stress. Derfor kan jeg godt forstå, at de gør det. Og jobbet på plejecentret i Silkeborg krævede virkelig, at man var robust, synes jeg.

Skal kunne holde til ‘kaos’

Jette Marie Laumann, der er sektionsleder for plejecentrene i Silkeborg Kommune, forklarer i en mail, hvorfor jobbet som ernæringsassistent krævede en robust medarbejder:

− Når vi har skrevet i jobopslaget, at vi søger en fysisk og mentalt robust medarbejder, skyldes det karakteren af det konkrete job som ernæringsassistent på plejecenteret. Det er et job, hvor medarbejderen fysisk skal kunne holde til at stå op i mange timer om dagen og mentalt håndtere mange forskellige opgaver på samme tid.

− Køkkenet ligger i forbindelse med et åbent opholdsrum, og derfor skal medarbejderen desuden kunne klare at blive forstyrret i sit arbejde rigtig mange gange om dagen af både borgere, kolleger og pårørende. Medarbejderen skal både fysisk og mentalt kunne holde til dette daglige ‘kaos’. Det er baggrunden for beskrivelsen i jobopslaget.