Roser og torne i finanslov for 2015

Det er især tre elementer i forslaget, der glæder formanden: De fem milliarder kroner til at gøre op med ulighed i sundhed, fordoblingen af fradrag for kontingent til fagforeninger og mere kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Men forslaget er ikke kun gyldent. Regeringen afviser at gøre noget fundamentalt ved dagpengeproblemet og afsætter i stedet halvanden milliard til såkaldte velfærdsforbedringer. Fraværet af kost og ernæring som en del af behandlingen i sundhedsvæsenet og en skæv fordeling af forskningsmidler er også store torne, mener formanden.

Brug pengene på de ledige

Med 1,5 milliarder kroner til velfærdsforbedringer har regeringen skabt sig et råderum til forhandlingerne med Folketingets partier. Ghita Parry ved godt, hvad hun ville bruge de midler til.
- Hvis det stod til mig, så ville jeg bruge de penge på de ledige, der falder ud af dagpengesystemet. Jeg mener stadig, at vi skal gøre noget ved genoptjeningskravet. I det hele taget skal dagpengesystemet være meget mere fleksibelt. Vi ser tusindvis af mennesker, der er hårdt ramt af dagpengereformen, og de skal have en hånd, der rækker udover kortsigtede ydelser, mener Ghita Parry.

Sundhedsudspil mangler fokus på kost og ernæring

Regeringens sundhedsudspil ’Jo før, jo bedre’ er en del af finanslovsforslaget. Her afsætter regeringen fem milliarder kroner i en målrettet indsats mod ulighed i sundhed. Det bakker formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, helt op om. Men fraværet af kost og ernærings betydning for sundhedstilstanden i udspillet er slående.
- Vi ved, at kost og ernæring er en af hjørnestenene i et godt helbred. Både når det gælder at forebygge og rehabilitere patienter, bidrager vores medlemmer med afgørende viden og indsigt. Det danske sundhedssystem kan bruge vores profession i meget højere grad, og det vil vi som forbund selvfølgelig kæmpe videre for at gøre opmærksom på, siger Ghita Parry.
Udspillet inviterer til et bredt samarbejde med alle aktører – også de faglige organisationer. En invitation Ghita Parry agter at tage alvorligt.
- Vi spiller meget gerne en endnu mere aktiv rolle i sundhedsfremme og forebyggelse. Det er jo det, vi er uddannet til, slår hun fast.
'Jo før, jo bedre' fokuserer på bedre behandling af kræft samt kroniske sygdomme som diabetes, KOL og gigt. De kroniske sygdomme rammer ofte kortuddannede med et hårdt, fysisk arbejdsmiljø.

Fradraget fordobles

En af de helt store gaver, som regeringen har med i finanslovsforslaget, er fordoblingen af fradraget for fagforeningskontingent fra 3.000 til 6.000 kroner om året. Det giver medlemmer af et fagforbund som Kost & Ernæringsforbundet lidt flere penge mellem hænderne. 
- Det er positivt, at regeringen nu fordobler fradraget for kontingent til faglige organisationer. Det store arbejde vi gør i fagbevægelsen for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og udvikle erhvervsuddannelserne, er blandt grundpillerne i velfærdssamfundet. Det er et stærkt politisk signal til danskerne og til fagbevægelsen om, at det arbejde skal fortsætte, siger formand Ghita Parry.

​Mere kvalitet i erhvervsuddannelserne

Mange medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet har – eller er i gang med - en erhvervsuddannelse. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har sat penge af til at øge kvaliteten. Det ligger også godt i tråd med anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen.

- Reformen af erhvervsuddannelserne kræver selvfølgelig ressourcer – og det afspejler finanslovsforslaget. Flere praktikpladser og bedre kvalitet i undervisningen kommer ikke af sig selv, siger Ghita Parry og fortsætter: - Der er også flere midler til efteruddannelse, og det er vigtigt for vores arbejde, at der hele tiden er mulighed for at blive dygtigere og bedre til at håndtere et arbejdsmarked under pres, siger hun.

Dog efterlyser Ghita Parry flere penge til praktikvejledningen, så flere bliver i uddannelserne. Forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier trænger også til et løft, mener Kost & Ernæringsforbundets formand. Mere end halvdelen af de unge, der tager en videregående uddannelse, gør det på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi.
- Det er ikke rimeligt, at forskningsmidler i så høj grad tilflyder universiteterne. Vi skal også have kvalitet i de videregående uddannelser, der retter sig mod erhvervslivet. Når erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner over halvdelen af de unge, der tager en videregående uddannelse, så skal forskningsmidlerne i højere grad afspejle den tendens, siger Ghita Parry.
Forhandlingerne om den endelige finanslov går nu i gang. Loven ventes at være klar i slutningen af året.
Kilde