Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Rummelige arbejdspladser kræver åbenhed

  • Marie Preisler  [ TEKST ] Ricky Molloy  [ FOTO ]
    Marie Preisler [ TEKST ] Ricky Molloy [ FOTO ]

En del medarbejdere må ufrivilligt vinke helt farvel til deres arbejdsplads, når de pådrager sig en fysisk eller psykisk sygdom, der reducerer deres arbejdsevne. På mange arbejdspladser er alle job tilrettelagt for medarbejdere med fuld arbejdsevne, og derfor kan det være næsten umuligt for jobsøgere med nedsat arbejdsevne at blive ansat, selvom de kan have kvalifikationer, som arbejdsgiveren har brug for.

Sådan behøver det imidlertid ikke at være, viser erfaringer fra arbejdspladser, hvor ledelse og medarbejdere har valgt at ansætte medarbejdere, hvis arbejdsevne er nedsat, enten som følge af fysiske skader eller på grund af psykiske lidelser.

En psykisk sygdom, som er relativt hyppig blandt medarbejdere, er depression som følge af stress. Bagefter kan medarbejderen være ekstra sårbar over for stressfaktorer. Det løser nogle virksomheder ved at tilpasse arbejdspladsen, så medarbejderen, der har haft en depression i en periode, kan tage flere pauser eller har mere fleksibel arbejdstid.

Tabuer er hindring for job

Den slags tilpasninger kan mange flere arbejdspladser med fordel lave, vurderer Caroline Osander, leder af informationscenteret PsykInfo i Region Hovedstaden og regional koordinator i kampagnen 'En af os', der på tredje år arbejder på at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

− Jeg vurderer, at langt flere arbejdspladser end i dag kan have ansat medarbejdere og kollegaer med psykiske lidelser, og det er en god ide at begynde at tænke i de baner, hvis arbejdspladsen ikke allerede gør det, for antallet af danskere, som pådrager sig en psykisk sygdom, er meget stort, siger hun.

Et af målene med kampagnen 'En af os' er at nedbryde tabuer om psykisk sygdom på arbejdsmarkedet. Og det er en hård nød at knække, erkender Caroline Osander.

De mange tabuer og myter om psykisk sygdom og arbejdsevne er den største hurdle.

− Mange mennesker tror eksempelvis, at psykisk sygdom er selvforskyldt eller bare et spørgsmål om at ‘kunne tage sig sammen’. I praksis forholder det sig helt anderledes. I mange tilfælde kan en medarbejder med en psykisk sygdom yde mindst samme faglige kvalitet som andre medarbejdere, hvis bare arbejdspladsen er åben for enkle − og ofte helt gratis − tilpasninger, vurderer kampagnekoordinatoren.

At sikre job til mennesker, der kan og vil arbejde, hvis det sker på særlige vilkår, er et indsatsområde for Forhandlingsfællesskabet og KL, der har udgivet en fælles vejledning til ‘det sociale kapitel’ med titlen ‘Ansættelse på særlige vilkår’. Vejledningen giver overblik over krav og regler og præciserer, at lederen skal inddrage og give medarbejderne medindflydelse, hvis det skal lykkes at skabe forståelse og accept af, at nogle medarbejdere er ansat på særlige vilkår.

Krav til kulturen

Den vurdering deler Caroline Osander. Hendes erfaring er, at ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår stiller krav til rammerne, kulturen og kommunikationen på arbejdspladsen.

− Der skal være stor åbenhed, så fordomme bliver skilt fra fakta, og kulturen på arbejdspladsen skal sikre, at man tør spørge den kollega, der har en psykisk sygdom, hvordan han eller hun har det, og at vedkommende selv har lyst til at være åben om det.

På et jobmarked med stadig højere tempo er det også vigtigt, at lederen er åben om, hvilke tilpasninger der bliver lavet i forhold til den enkelte medarbejder. Det er dog afgørende, at en medarbejder på særlige vilkår er værdsat for sine faktiske kvalifikationer, siger Caroline Osander.

− Som leder har jeg selv ansat en medarbejder på særlige vilkår. Hun har været bruger af psykiatrien på grund af en alvorlig hjernerystelse og en efterfølgende svær depression. For hende svarer 28 timers arbejdsuge til fuld tid. Det skal jeg som leder sige højt på arbejdspladsen. Det er nemlig et udbredt dogme, at ansatte på særlige vilkår går og dovner den. Det gør de ikke. Min medarbejder giver den fuld gas og leverer på fuldstændigt samme faglige niveau som de andre, når hun er på arbejde.

Fakta:

Sådan skaber I en god kultur 

Når I har medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår:

•  Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta.

•  Vis tolerance og tålmodighed.

•  Se personen − og lad diagnosen i baggrunden.

•  Vis interesse, og spørg, om personen har brug for hjælp.

•  Vær dig selv i mødet, og indrøm, hvis det er svært i situationen.

Kilde: EN AF OS
 

En af os  

Bag kampagnen står Det Sociale Netværk af 2009,
PsykiatriFonden, TrygFonden, Danske
Regioner, KL, Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen.

www.en-af-os.dk

 

 

Fakta:

Ingen forskel 

En arbejdsplads er forpligtet til at træffe de foranstaltninger og tilpasninger, der er nødvendige for, at medarbejdere med et handicap kan passe deres arbejde. Det fastslår lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Hvis det påfører arbejdsgiveren store udgifter, kan arbejdsgiveren søge om hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen.

www.retsinformation.dk
− søg ‘Forskelsbehandlingsloven’

 

Fakta:

Læs mere

Folderen ‘Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer’ giver ledere og mellemledere fakta, råd og vejledning i at håndtere og forebygge psykiske problemer blandt medarbejderne.

www.en-af-os.dk − se ‘viden og værktøjer’

 

 

Fakta:

Det sociale kapitel  

En rammeaftale mellem KL og Danske Regioner har til formål at fremme:

•  en forebyggende indsats til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø,

•  beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne,

•  beskæftigelse af udefra kommende med nedsat arbejdsevne og beskæftigelse af ledige f.eks. med henblik på forberedelse til et job på det ordinære arbejdsmarked.

Aftalen fastsætter samtidig retningslinjer for medarbejderinddragelse ved beskæftigelse af ledige og personer med nedsat arbejdsevne både gennem MED og på arbejdspladsniveau.

www.forhandlingsfaellesskabet.dk − søg ‘det sociale kapitel’

 

På arbejde med et smil

Ernæringsassistent Kirsten Søndergaard Andersen bliver glad hver dag, hun kommer på arbejde, og hun er ikke i tvivl om, at det skyldes arbejdspladsens mange medarbejdere på særlige vilkår.

Kirsten Søndergaard Andersen har en engels tålmodighed, og den har hun brug for i rigt mål på sit arbejde i Café Ingeborg i Ringsted, hvor hun laver smørrebrød og pålægsburgere til de af byens pensionister, der spiser i cafeen. 12 af hendes 16 kollegaer i cafeen har nemlig nedsat arbejdsevne, flere har autisme, udviklingshæmning, Downs Syndrom eller hjerneskade.

− Vores særlige medarbejdere får sidemandsoplæring, og de stille typer starter hos mig. Det kræver utroligt meget tålmodighed, men jeg bliver også så glad af mit arbejde, at jeg altid møder med et smil på læben. Der opstår mange sjove og rørende situationer, vi er som en familie, hvor alle er søde ved hinanden.

Arbejdsdagen går sjældent efter planen, og Kirsten Søndergaard Andersen erkender, at man skal være af en særlig støbning for at arbejde med særlige medarbejdere. Ellers går man i spåner.

− Jeg og mine fire kollegaer på almindelige vilkår har lært os selv at sige “pyt” og “nå ja, det her er det skæve køkken”, for resultatet kan godt være lidt alternativt. Jeg har haft kollegaer, som holdt op igen, fordi de ikke kunne affinde sig med det.

Der er dog punkter, hvor det ikke går at sige pyt. Kirsten Søndergaard Andersen og hendes kolleger skal stå inde for kvaliteten af maden. Og hygiejnen bliver der aldrig gået på kompromis med.

− Alle har været på hygiejnekursus, og de særlige medarbejdere går virkelig op i, at hygiejnereglerne bliver fulgt.

Køkkenet har udpeget en koordinator, som hver morgen fortæller den enkelte medarbejder, hvilke opgaver der skal udføres. Ellers ville det, ifølge Kirsten Søndergaard Andersen, “gå op i hat og briller”.

Arbejdspladsen har desuden en leder og en medarbejder, der er pædagog. Deres kompetencer læner Kirsten Søndergaard Andersen sig op ad. Trods udfordringerne er hun ikke i tvivl om, at mange flere arbejdspladser med fordel kunne ansætte medarbejdere på særlige vilkår.

Café Ingeborg er finansieret af Ringsted Kommune, som betegner det, som en 'alternativ arbejdsplads', hvor borgere kan få tilbudt beskyttet beskæftigelse, praktik, arbejdsafklaring og job på særlige vilkår.

 

Det er lidt som at være mor

Centralkøkkenet på Rigshospitalet Glostrup tager mange elever og laver nu også en mentorordning for unge, der er kommet skidt fra start. Der er også plads til kollegaer, der ikke løber så stærkt længere.

To medarbejdere i centralkøkkenet er i gang med at uddanne sig til mentorer. Fra november åbner køkkenet døren for det første hold unge, der har brug for at lære at passe et arbejde.

− Vi påtager os en mentorrolle over for unge, der skal rettes lidt ind for at kunne fungere på arbejdsmarkedet, siger funktionschef Helle Birgitte Hansen.

− Der har været stor interesse for at være mentor. Det er lidt som at være mor, de unge skal eksempelvis lære at stå op om morgenen.

Mentorordningen er det seneste af en række eksempler på, at køkkenet på Rigshospitalet Glostrup gerne går en ekstra mil og betræder nye veje for at rumme de medarbejdere, der ikke uden videre kan udfylde et job, men som har brug for at blive ansat på særlige vilkår.

Køkkenet tager også mange elever, og en del af dem kræver særlig støtte.

− Vi har rigtig gode erfaringer med at have mange elever. I dag kommer mange elever med en tung bagage, alligevel gennemfører 80 procent hos os. Dem, der ikke gør, viser vi omsorg ved at hjælpe dem videre til noget, der passer bedre til dem.

Eleverne bliver en slags børn for de faste medarbejdere, oplever Helle Birgitte Hansen.

− Vi er næsten alle sammen selv mødre til voksne børn. Hvis vores egne unger havde det svært, ville vi også ønske, at nogen hjalp dem.

For nylig sagde køkkenet desuden ja til et forslag fra Brøndby Kommune om at tage ledige ind til at hjælpe til med opgaver, som ingen i dag løser. Den nye jobtype har køkkenet valgt at kalde ‘nyttejob’, og det er aftalt med tillidsrepræsentanten i køkkenet, Inge Lindboe, hvad de nye medarbejdere må lave.

Inge Lindboe deler Helle Birgitte Hansens vurdering af, at der er stor vilje blandt medarbejderne til at yde en ekstra indsats for at være en rummelig arbejdsplads − også selvom det kan trække tænder ud.

− Jeg er imponeret over, hvor godt det går i en travl hverdag. Der er stor vilje til at hjælpe mennesker, der har det svært, også selvom det kræver noget, især i starten, når nye medarbejdere skal læres op, siger Inge Lindboe.

Der er dog en smertegrænse, og spare- og effektivitetskrav udefra kan sætte rummeligheden på prøve, fastslår hun.

− Samarbejdet med ledelsen fungerer rigtig godt, og ledelsen ved, at hvis der kommer for mange ind på særlige vilkår, så knækker filmen. Men hvis skruen strammes udefra, og vi får endnu mere travlt, bliver det sværere at holde fast i de medarbejdere, der ikke yder 100 procent.

Både Inge Lindboe og Helle Birgitte Hansen vurderer, at flere kan få succes med at have medarbejdere på særlige vilkår og peger på åbenhed som den vigtigste forudsætning.

− Der skal være accept blandt alle medarbejdere. Det kræver møder, hvor man kan tale åbent om, at nu har den og den kollega det svært. Ellers kan særhensyn give snak i krogene om, at den pågældende ikke gider arbejde så meget, siger Helle Birgitte Hansen.

Inge Lindboe råder andre, der vil i gang, til at starte med at skabe job på særlige vilkår til eksisterende medarbejdere.

− Start i eget hus. Hos os har vi tre kollegaer i fleksjob, som vi ellers måtte sige farvel til. Det giver både tryghed hos medarbejderne og fastholder kompetencer, arbejdspladsen ellers ville miste.

Centralkøkkenet på Rigshospitalet Glostrup er indstillet til Region Hovedstadens arbejdsmiljøpris, der uddeles 16. november.