Så er der fundet en vinder - 'kØkkenprisen 2020'

Prisen blev i uddelt netop samme dag, som Danmark havde sin første nationale madspildsdag. Og det passer som fod i hose, for madspild og økologi hænger så godt sammen. For når de ernæringsprofessionelle omlægger til økologi skruer de bl.a. ned for kød og madspild - for at holde budgettet.

 

En økologisk ledestjerne

Landbrug og Fødevarer står bag Fødevaredagen og skriver: 

”De offentlige køkkener har de seneste år været i en rivende økologisk udvikling, hvor flere og flere bygger måltider op omkring økologien. Det er i høj grad også tilfældet hos dette års vinder.”

Køkkenprisen uddeles til det offentlige køkken, der sætter en ære i at bruge økologiske og sæsonbetonede råvarer. Det er tilfældet på Vallekilde Højskole, mener juryen.

Carinas kommentar:

”Jeg delte min begejstring med mine kolleger på Messenger. Det er jo et kæmpe skulderklap, til det vi går og gør i hverdagen. Netop i år synes jeg, det er ekstra tiltræng, for alting er i forandring. Jeg er megastolt af det hold, som vi har fået sammensat, for jeg mener virkelig, at det er en holdånd som driver vores udvikling, siger Carina Nor Johansen køkkenchef fra Vallekilde Højskole.

Der var De offentlige køkkener er gennem flere år gået foran med et godt eksempel, når det kommer til økologi. Det håber juryen vil fortsætte i fremtiden.

Michael Allerup: 'Et mega stærkt felt'

Ifølge Michael Allerup, jurymedlem og næstformand i Kost og Ernæringsforbundet var det kamp til stregen blandt årets konkurrencedeltagere:  

”De nominerede bliver bedre år for år. Det er helt vildt. Jeg er virkelig imponeret over det faglige håndværk og niveau. Alle er så pokkers gode til at udfordre målgruppen og samtidig bevare så høj en kulinarisk standard til lige præcis den målgruppe, som de laver mad til.  Det gør mig så mega glad og stolt. Og jeg vil bare sige, at dem, der går efter prisen til næste år skal ’stå tidligt op’. Og det ved jeg heldigvis, at de ernæringsprofessionelle altid kan og vil.”

De nominerede til prisen var:

  • Køkkenet på Vallekilde Højskole, Hørve (Vinder)
  • Patientkøkkenet, Randers Hospital
  • Botilbuddet Rentemestervej, Center Campo, København NV
  • Lunas Ark, Greve

Læs mere: