Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sæt ikke kulturen på tværs

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Når sundhedskonsulent Tine Hasselbalch og hendes kollegaer underviser borgere med diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL i Høje Taastrup Kommune, har mange af dem rødder i en anden kultur end dansk. Og det er vigtigt at tage højde for kulturforskelle, når der undervises i sundhedsfremme og forebyggelse, men grundlæggende handler det om at møde alle borgere med åbenhed, mener hun.

− Som sundhedskonsulent møder jeg mange mennesker med en anden kultur, andre skikke og vaner. Jeg tænker derfor over, hvordan jeg bedst kan møde dem, netop dér, hvor de befinder sig. Jeg kan f.eks. ikke gå ud fra, at en person fra Mellemøsten ikke spiser svinekød. Det er vigtigt, at jeg husker at spørge ind til borgerne og møde dem åbent. Det giver langt det bedste resultat.

Tæt på tyrkisk kollega

Som professionsbachelor i ernæring og sundhed er Tine Hasselbalch rustet til mødet med forskellige kulturer blandt andet gennem faget sociologi. Alligevel synes hun, det har det været en stor hjælp, at hun det første år som sundhedskonsulent i Høje Taastrup Kommune havde en tyrkisk kollega, der var med til at give viden om, hvad det indebærer at leve i en familie med anden etnisk baggrund. Eksempelvis at måltidsmønstret i familien er anderledes, og at der ofte spises meget tørret frugt, så hun f.eks. husker at fortælle, hvor meget sukker der er i frugten.

Kulturelt benspænd

Livsstilsygdomme som type 2-diabetes og overvægt forekommer langt hyppigere hos danskere med en anden etnisk baggrund end dansk. Og de har behov for en vejledning om kost, ernæring og sundhed, der tager højde for kulturforskelle og forskelle i synet på sundhed. Det fastslår Marika Kirstine Jakobsen, der er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og nu læser til cand.mag. i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet.

Som et eksamensprojekt på cand.mag.-uddannelsen har hun gennemført et feltstudie blandt arabiske kvinder i Danmark for at undersøge, hvordan kostvejledning blandt etniske minoriteter bedst tager højde for de kulturelle forskelle. Kulturen kan nemlig  nemt spænde ben, fastslår Marika Kirstine Jakobsen:

− Min undersøgelse viser, at kultur kan være en barriere for at leve sundt blandt etniske minoriteter i Danmark. Livsstilen blandt de indvandrerkvinder, jeg talte med, blev blandt andet påvirket negativt af deres religiøse praksis og af en ustruktureret hverdag uden faste spisetider. Kvinderne fortalte f.eks., at det er god skik i arabisk kultur at invitere gæster indenfor og servere søde sager, og at deres kost indeholder meget hvidt brød, pommes frites, hvide ris og friturestegt kylling eller lam, siger hun.

Nyttige værktøjer

Hun udpeger i sin undersøgelse en række redskaber, der kan være nyttige, når man vejleder borgere fra andre kulturer. Men ligesom Tine Hasselbalch mener hun, at det allervigtigste er, at vejledningen tager udgangspunkt i det enkelte individ.

− Derfor er det en god ide at starte med en kulturanalyse. Det er et håndgribeligt værktøj, der hjælper til at forstå den kulturelle baggrund, og hvad den betyder for adfærden, siger Marika Kirstine Jakobsen.

Selv har hun erfaring med at bruge netop det værktøj, når hun ved siden af studierne arbejder som kostvejleder i fitnesskæden Fitness World. Her vejleder hun en del kunder med en anden etnisk baggrund end dansk, og hun starter med at lave en kulturanalyse og at kortlægge sin rådgivningsteknik. Til det formål anvender hun en teori om indlæring, som er udviklet af Knud Illeris, professor i indlæring. Han opererer med tre dimensioner for læring: indhold, drivkraft og samspil.

− De tre læringsdimensioner er velegnede til at undersøge, hvor du som vejleder kan sætte ind. Skal du starte med at øge borgerens viden, arbejde på at øge motivationen, eller skal du måske først se på samspillet mellem kosten og andre faktorer?

Vælg én dimension, anbefaler Marika Jakobsen:

− Personen, du rådgiver, kan ikke kapere, hvis du arbejder med alle tre dimensioner på en gang.

Små skridt

Hun anvender også begrebet ’zonen for nærmeste udvikling’ både i sin kostvejledning og i sin undersøgelse. Begrebet er opfundet af den russiske psykolog og pædagog, Lev Vygotsky, og går ud på at opnå en livsstilsændring, der blot er en lille forbedring i forhold til der, hvor borgeren er i dag. Frem for at arbejde på en total kostomlægning vil et lille skridt i den rigtige retning øge chancen for at lykkes. Det øger motivationen for at gå videre. Og det giver tillid til kostvejlederen.

En motivationssamtale er også et godt værktøj, siger Marika Kirstine Jakobsen. Den gør forandringen til et individuelt ansvar, som kostvejlederen kan støtte, samtidig med at hun bevarer et ligeværdigt forhold til klienten.

Tolkning af vejledningen

Kvinderne i Marika Kirstine Jakobsens feltstudie lagde vægt på, at de ikke ønskede særbehandling i forbindelse med vejledningen, men sagde samtidig, at det var tryghedsskabende at blive vejledt af en kostvejleder af samme køn som dem selv.
Og at det er rart, hvis der er en tolk eller en veninde til stede, som kan oversætte sundhedsrådgivningen, hvis der opstår sprog-
problemer.
 

FAKTA
 

Borgere med anden etnisk baggrund end dansk har forhøjet forekomst af sygdomme som diabetes, kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme, hiv/aids og provokerede aborter.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor en styrket forebyggelsesindsats rettet mod disse grupper og en øget opmærksomhed på specifikke sygdomme og risikofaktorer, der kan sikre tidlig opsporing, rådgivning og vejledning.

  • Type 2-diabetes er særlig udbredt i grupper med pakistansk, tyrkisk og somalisk baggrund.
  • Dødfødsler og spædbarnsdød er relativt hyppigere blandt kvinder med tyrkisk, pakistansk og somalisk baggrund, men ikke blandt indvandrere fra Libanon og det tidligere Jugoslavien. Uhensigtsmæssig kost og rygning er blandt årsagerne.
  • Etniske minoriteter har i stigende grad en ringere selvvurderet helbredstilstand end etniske danskere.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN, UGESKRIFT FOR LÆGER

 

SYNSPUNKT

Flere kommunale indsatser på vej

To ud af tre kommuner tilbyder etniske minoriteter undervisning i sundhed, og kommunerne vil skærpe indsatsen, for det betaler sig, vurderer næstformand i KL’s sundhedsudvalg, Lis Tribler.

Indsatser for at forbedre etniske minoriteters sundhed er overvejende et kommunalt ansvar, efter at kommunerne har fået ansvar for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering uden for hospitalerne. Og 65 procent af kommunerne har igangsat indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed. Det viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.

Lis Tribler er sikker på, at der vil komme endnu flere:

− Kommunerne bliver stadig mere opmærksomme på, hvor stor en rolle ernæring spiller, og er meget lydhøre over for at prioritere denne type sundhedsindsatser. Livsstilssygdomme koster dyrt på de kommunale budgetter, siger hun.

Hun opfordrer indtrængende til at måle effekten af indsatserne.

− Hvis der er evidens for, at indsatserne virker, er kommunerne klar til at implementere dem hurtigt.

I dag er det kun få af sundhedsindsatserne over for etniske minoriteter, der evalueres, viser opgørelsen fra Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Opgørelsen viser også, at de fleste indsatser for etniske minoriteters sundhed har fokus på KRAM-faktorerne, men at kun få indsatser er målrettet unge, mænd og ældre, selvom gruppen af ældre vil vokse de kommende år. Til gengæld er kommunerne på dette område blevet bedre til samarbejde og netværk, eksempelvis blandt kommuner på Københavns vestegn.

 

PERSPEKTIV

Kulturforståelse skal indgå i sundhedsuddannelserne

Studerende skal lære at rådgive om kost, ernæring og sundhed på en
kulturelt acceptabel måde, fastslår Søren Tange Kristensen, antropolog og
forskningsansvarlig lektor på Metropol, hvor han underviser professionsbachelorer
i ernæring og sundhed.

− Vores studerende vil i deres fremtidige arbejdsliv møde stadig flere
danskere med en anden etnisk baggrund, for de er overrepræsenterende i
forhold til livsstilssygdomme. Det er meget vigtigt at være fagligt klædt på til
det møde. For det kræver særlige kompetencer at yde eksempelvis kostrådgivning,
når kulturen er forskellig, siger han.

− Kulturforståelse indgår, når vi underviser i målgrupper, på tværfaglige
moduler og i opgaveskrivningen om temaer som diabetes, men jeg kunne
godt drømme om et egentlig valgfag i kulturforståelse.

 

FAKTA
 

Sundhed til døren

I 14 kommuner findes indsatser vedrørende kostvaner hos etniske minoriteter.
De dækker både et teoretisk og et praktisk indhold. I Sønderborg
undervises eksempelvis i praktisk madlavning med udgangspunkt i egen
madkultur. I Frederikshavn kører projekt ’Sundhed til døren’, hvor etniske
minoriteter tilbydes besøg af en sundhedsmedarbejder og en integrationsmedarbejder
med det formål at rådgive om indkøb og madlavning. Andre
kommuner satser på vægtstoprådgivning eller en indsats overfor kronisk
sygdom, f.eks. type 2-diabetes.

Indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed i danske kommuner
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012
www.si-folkesundhed.dk − søg på titlen

Tidligere, landsdækkende undersøgelse
www.rm.dk − etniske minoriteter har massive sundhedsproblemer

Sundhed og sygelighed i Danmark: 2010
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012