Salt er ikke alt

Vi spiser stadig for meget. Og udfordringen er, at vi er tilbøjelige til at mene, at det nok er ‘de andre’, der spiser for meget. Det er det ikke. Alle spiser for meget. Derfor har Fødevarestyrelsen genoptaget sin ‘spar på saltet kampagne’, der skal minde danskerne om at sætte det daglige forbrug ned, fra godt 8 g som kvinder og 11 g, som mænd i gennemsnit spiser, til højst 6 g.

Signalet i kampagnen er, at færdigmad og udespisning bidrager til et højt forbrug. Ifølge fødevarestyrelsens undersøgelse giver et kantinemåltid knap 4 g salt pr. måltid. I kampagnen ligger derfor en opfordring til restauranter og offentlige køkkener til at skrue ned for mængden af salt, vænne kunderne til en mindre salt smag og i øvrigt inspirere til at erstatte salt med salt smag eller andre stærke smage.

Nøglehullet mindsker salt i kantinen

Den udfordring har Margit Stærke, kantineleder i FTF-A, taget op. Hun er gået målrettet efter at nøglehulsmærke sin kantine og peger uden tøven på Nøglehullet, som den faktor, der har hjulpet kantinen til at begrænse mængden af salt.

− Når man skal overholde retningslinjerne for nøglehulsmærket, så giver det sig selv, at vi tilsætter mindre salt. Så skal vi selvfølgelig finde andre metoder til at få maden til at smage godt, og der er mange trick. Vi bruger mange krydderurter, citronsaft, sennep, peberrod og andre stærke smage. Vi bruger også salte ingredienser i maden. Eksempelvis benfri sild og kapers. Og parmesanost.

− Nogle medarbejdere i kantinen har været på kursus i Københavns Madhus/Hotel- og Restaurantskolen, der har undervist i smagskompasset. Det er til god inspiration og en hjælp i det daglige, når maden skal smages til, siger Margit Stærke, der i øvrigt fortsat kan melde om lutter tilfredse kunder i FTF-A’s kantine.

− Ingen har meldt sig ud af frokostordningen, selvom de truede med det, fortæller hun med et smil. Truslen kom selvfølgelig ikke alene, fordi vi ville skære ned på mængden af salt, men fordi vi ville indføre en nøglehulsmærket kantine. Kunderne forestillede sig, at maden ville blive ‘for sund’ og smage af ‘for lidt’. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod.

En gevinst for helbredet

Kunderne i FTF-A’s kantine kan være glade for, at medarbejdere giver dem en mulighed for at gøre et sundere valg. Selvom det tilsyneladende er individuelt, og nogle mener, at det er genetisk betinget, hvor saltfølsomme vi er, vil et lavere saltforbrug sænke blodtrykket hos alle. Mest hos dem, der i forvejen har et højt blodtryk, og især hos ældre. Da højt blodtryk er en væsentlig risikofaktor i forbindelse med hjertekarsygdomme, forventes et lavere blodtryk også at mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

Undersøgelser viser, ikke overraskende, at en kost med et lavt indhold af salt og et højt indhold af frugt og grønt, fuldkornsprodukter og magre mælkeprodukter samt et lavt fedtindhold i det hele taget har en endnu større effekt på blodtrykket, end hvis det alene er saltmængden i maden, der begrænses.

Vænnet fra

Et højt saltindhold i maden er en vanesag. 

Forsøg viser, at det tager mellem 8-12 uger, inden vi ikke længere oplever, at et lavt saltindhold går ud over smagen. Det er lettere at vænne sig til en mindre salt smag, hvis maden indeholder andre stærkt smagende ingredienser. Det kan være krydderurter og krydderier, f.eks. chili, karry, kanel og ingefær. Eller det kan være salte ingredienser som kapers, hård ost, ansjoser og tang, der nok er salte og derfor skal bruges med omtanke, råder Fødevarestyrelsen, men de salte ingre-
dienser salter langt mindre end salt.