Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Samarbejde kan redde liv

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Scanpix [ f o t o ]

Ernæringsassistenten betjener buffeten på hospitalsafdelingen sammen med sosu-assistenten og sygeplejersken og formilder viden til patienterne om maden fra køkkenet. Professionsbacheloren i sundhed og ernæring vejleder borgeren i sund livsstil i tæt samarbejde med fysioterapeuten og lægen i sundhedscentret. Cheføkonomaen sidder i styregruppen sammen med arkitekt, sygehusdirektør og sundhedsfagligt personale og planlægger rammerne for forplejningen på et nyt supersygehus.

Det er eksempler på samarbejde på tværs af faggrænser og professioner, som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige hver dag er en del af som et naturligt led i deres arbejde. Og det er de nødt til både at kunne og at ville, mener Martin Bayer, lektor og leder af Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i tværprofessionelt samarbejde.

I ’gamle dage’ vidste lægen først og fremmest noget om medicin, en præst kunne sin teologi, og juristen sit lovstof. I dag er tværprofessionelt samarbejde og viden om andres fagområder blevet et vilkår. I det moderne velfærdssamfund skal der ydes service og løses opgaver for borgerne, som går på tværs af sundhedssektoren, blandt andet den offentlige kostforplejning. Og det samarbejde skal man ikke være bekymret for, siger Martin Bayer.

− Af og til hører man, at nogle professioner frygter at miste faglighed, hvis de skal samarbejde med og lytte til, hvad andre professioner mener om en sag. Men det gør man ikke − man får tværtimod beriget sin faglighed. Det er ligesom, når vi møder en anden kultur: Man lærer altid mest om sig selv ved at møde det fremmede. Forudsætningen er blot, at man er bevidst om, hvilken faglighed man har med sig i tasken.

Monopolet på viden er væk

Tværprofessionalitet er dog stadig et nyere fænomen − i mange år har vi hørt om tværfagligt samarbejde, men det giver ikke mening længere, siger forskeren.

− Tværfaglighed og tværprofessionalitet er ikke det samme. For hvor tværfaglighed handler om ét fag, handler det tværprofessionelle om, at uddannelserne i dag er bygget op om mange fag og elementer. På professionsuddannelserne er det et obligatorisk modul. Det er udtryk for, at man lægger vægt på forskellige sider og elementer i professionen, fordi man skal ud og samarbejde med andre på tværs af opgaverne. 

Når det er blevet sådan, skyldes det i høj grad globaliseringen og med den en let adgang til viden.

− I dag har patienterne jo ofte næsten selv diagnosen, inden de kommer til lægen, fordi adgangen til viden er stor. På den måde er monopolet på viden forsvundet. I nogle professioner har det skabt usikker på, hvilken faglighed man egentlig har, fordi den faglige viden ikke længere er eksklusiv.

Et andet element, pointerer Martin Bayer, er, at de professionelle i højere grad skal involvere brugerne, når de kommer for at få hjælp i offentlig regi.

− I dag er det ikke alene professionerne, som definerer, hvilke opgaver der skal løses. Også det politiske system og borgerne selv definerer de opgaver, de gerne vil have løst. Og med det opstår der både et ønske om og et behov for større tværprofessionalitet.

Tværprofessionalitet kan redde liv

− Jo flere øjne, fagligheder og værktøjer man bruger, og jo mere man deler faglig viden, jo mere løftes kvaliteten for dem, som behandles. Måske kan tværprofessionaliteten endda redde liv, siger Martin Bayer.

− Hvis det alene var lægen, som havde med en patient at gøre, kunne patienten måske overleve en vellykket operation, men dø af sult, fordi lægens fokus alene var det medicinske − uden blik for ernæringens betydning for rehabiliteringen. Ved at samarbejde med en kostfaglig er chancerne for, at genoptræningen lykkes langt større. Det kræver kostfaglig viden at give patienten den ernæring, der skal til for at komme til kræfter. Ligesom det kræver andre professioners faglighed − f.eks. fysioterapeutens og sygeplejerskens.

Nye uddannelser

Martin Bayer spår, at næste skridt i udviklingen af det tværprofessionelle vil være helt nye professioner.

− Tidligere læste man biologi, i dag læser man miljørisiko. Det er en af de globale udfordringer og består af mange forskellige fag. På den måde opstår nye professioner i takt med udviklingen i verden. Det kunne man også forestille sig inden for det kost- og ernæringsfaglige felt. Måske skal man fremover kunne favne processen fra tilberedningen af maden, til den er spist af borgeren.

Vi er ikke selvstændige kugler i et boblebad

Den tværprofessionelle ledergruppe på blindeinstitutionen Bredegaard sikrer kvalitet i behandlingen af brugerne og arbejdsglæde hos medarbejderne.

De sidder syv om bordet: en HK’er, fire pædagoger, en arkitekt og en kok. Tilsammen udgør de ledergruppen på Blindecenter Bredegaard − et bo- og dagtilbud til udviklingshæmmede blinde og svagtseende voksne i Fredensborg, nord for København.

Gruppens fornemste opgaver er at holde Bredegaard på en fælles kurs, så alle uanset afdeling og faglig baggrund arbejder i samme retning, siger den pædagoguddannede forstander Mai-Britt Böhm.

− Vores borgere skal have den bedst mulige behandling, som samtidig lever op til de krav, kommunen stiller. Det er vores kerneydelse.

Og det er Mai-Britt Böhms opgave at sikre, at alle forstår den mission.

− Hver enkelt skal kunne forklare medarbejderne i deres afdeling, hvorfor vi gør, som vi gør. Det har vi arbejdet meget med i ledergruppen. Tidligere var den et forum for information og sagsbehandling, alle trak lidt i hver sin retning. I dag arbejder vi strategisk med ledelsesfaglige problemstillinger og giver hinanden sparring.

Bæver ikke over ansvaret

Lederen af køkkenet, Camilla Jølver, har siddet i ledergruppen længere end sin forstander, og hun glæder sig over, at hun kan tale ledelse i ledergruppen − og fag i køkkenet med sine medarbejdere.

− I ledergruppen er vi ikke kok, arkitekt, pædagog osv. Vi er en gruppe, som i fællesskab skal få Bredegaard med ind i fremtiden ved at tale om, hvordan vi gør det bedst muligt.

Men det har krævet kurser i ledelse, både alene og sammen med ledergruppen, at spore sig 100 pct. ind på den strategiske og kommunikative ledelsestankegang, erkender hun.

− Det er ikke noget, som ligger i min uddannelse, så jeg oversætter nogle af tingene til et sprog, som er mere Camilla-kokke-agtigt. Men det falder mig ikke svært. Jeg synes også, at rollen klæder mig − jeg trives i ledertøjet og med lederværktøjerne. Jeg bæver heller ikke over ansvaret, netop fordi jeg ikke føler mig alene.

− Har jeg en personalemæssig udfordring, kan jeg tage den med i ledergruppen, hvor vi mødes om ledelsesmæssige spørgsmål − ikke om fag-faglige. Og for mig at se er det en styrke, at vi kommer med så forskellige baggrunde. Gudskelov får jeg også input fra de andre til mit lederarbejde. Ellers var der jo ingen grund til, at jeg sad der. Jeg har stadig den køkkenfaglige ledelse, og det har jeg det fint med.

God sammenhængskraft

For Mai-Britt Böhm er det tværprofessionelle ledersamarbejde ikke et valg ...

− Det er en nødvendighed, hvis vi vil sikre, at institutionen lever op til de krav, omverdenen stiller. Jeg forstår ikke de steder, hvor køkkenorganisationen ikke sidder med. Verden er ikke skruet sådan sammen længere, at man kan køre med næsen i egen plovfure. Hvis en borger flytter herfra, ryger der 700.000 kr. ud af kassen. Det går med det samme ud over antallet af medarbejdere og over maden. På den måde er vi forbundne kar.

Camilla Jølver er enig.

− Det giver mig en større forståelse for sammenhængskraften, at vi er én institution, én arbejdsplads. Og at vi er afhængige af hinanden. Vi er ikke selvstændige kugler i et boblebad. Det giver arbejdsglæde, og jeg tror simpelthen, det kan smages i frikadellerne.

 

FAKTA
 

Spil på samme hold

Lektor Andy Højholdt, Professionshøjskolen Metropol, har disse seks råd til, hvordan man finder ind på det tværprofessionelle hold. Rådene er målrettet lederne, men kan i lige så høj grad bruges af medarbejderne indbyrdes.

1. Det tværprofessionelle samarbejde kan ikke forsimples
− så hjælp alle med at finde deres plads i samarbejdet.

2. Tværprofessionelt samarbejde er mere end fag, der mødes
− det er også samarbejde på tværs af fagkulturer, fagsprog, metoder og fagsyn.
Vær derfor nysgerrige, og tal med hinanden om fagligt særkende, og hvad hver især kan bidrage med i samarbejdet.

3. Det fagprofessionelle arbejdsliv er komplekst
− der skal tages hensyn til borgere, kolleger m.m. Giv medarbejderne rum og rammer til at mødes, tale og dele erfaringer.

4. Kvalitet vokser ud af fælles mål
− stil krav til kvaliteten i samarbejdet, og sæt tydelige mål for det. Tværprofessionelt samarbejde er ikke en kvalitet i sig selv.

5. Tillid og tilladelse
− samarbejde kræver tillid til, at alle har noget at byde ind med. Vis den tillid, og skab rum for indflydelse og udvikling.

6. Ledernetværk på tværs af faggrænser
− hvordan er dit ledersamarbejde på tværs af professioner? Del viden, spørg om andres syn på en sag, og prioriter supervision i ledelsesteamet.

Læs mere: www.lederweb.dk

Tværprofessionelt samarbejde
− i teori og praksis af Andy Højholt, Hans Reitzels Forlag, 2013

 

SYNSPUNKT


Vi kan ikke undvære hinanden

”Vi kan ikke undvære hinanden, for en dehydreret patient, eller en, som ikke har spist, kan ikke rehabiliteres og trænes. Samarbejdet er derfor utrolig vigtigt.”

Sådan siger en ergoterapeut om samarbejdet med kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
Helt generelt sætter samarbejdspartnerne mange positive ord på den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession og fremhæver værdier som faglig stolthed, tværfaglighed og gode madhåndværkere. Disse værdier får stor ros og italesættes som kernekompetencer. Det, der mangler, er omverdenens kendskab til professionen. Det betyder, at den ikke altid inddrages og anerkendes for sit store arbejde. 

KILDE: MESTRE I MAD & SUNDHED. ET ØJEBLIKSBILLEDE AF KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGES PROFESSION ANNO 2012. KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET.