Satspulje mangler ernæringsfokus

Helt konkret er underernæring nævnt som en mulig kvalitetsindikator i den kommunale ældrepleje. Det er fint, men langt fra nok, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

- Den her aftale handler om indsatser, hvor mad og måltider, kost og ernæring kan spille en stor rolle og gøre en kæmpe forskel. Når ernæring kun nævnes en enkelt gang, er det I bedste fald fordi, politikerne tænker, at det nok ligger implicit i opgaverne, siger hun og fortsætter.

- Men her tager politikerne fejl. Intet kommer af sig selv og slet ikke fokus på, hvor vigtig kost og ernæring er for genoptræning, rehabilitering og livskvalitet. Der skal politiske visioner og øremærkede ressourcer til, fx via satspuljemidlerne.

Parry henviser til, at Kost & Ernæringsforbundet gennem de seneste år har arbejdet intenst med at gøre politikerne opmærksomme på, hvor afgørende et bidrag den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession yder.

Satspuljeaftalen for sundheds- og ældreområdet afsætter 769,7 millioner kroner over tre år (2017-2020) til tre overordnede indsatsområder:

  • Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien
  • Styrket indsats for de svageste ældre
  • Sundhed – forebyggelse, rehabilitering og kvalitet

- Jeg har et helt klart mål om, at vi når til en virkelighed, hvor man ikke kan sige rehabilitering uden at sige ernæringstilstand. Vores profession handler om at se på hele mennesket først. Hvis ernæringstilstanden ikke er i orden, så gør det alle forsøg på rehabilitering sværere. At sikre borgerne - uanset livssituation - ordentlig og god mad og ernæring bør være hovedfokus i folkesundheden, slutter Parry.

Satspuljen på sundhedsområdet er først endelig, når der er en samlet aftale om satspulje – og den er en del af de centrale forhandlinger om en ny finanslov. Finansloven for 2017 er endnu ikke forhandlet på plads.

Læs hele aftalen her.

INDSATSER I SATSPULJEN 2017-2020 DER KAN INDEHOLDE MULIGHEDER FOR KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSPROFESIONELLE

  • Nationale kvalitetsindikatorer for ældreplejen: 2 mio. kr. (2017)
  • Rehabilitering – et godt liv efter kræft: 135 mio. kr. (2017-2020) og 50 mio. kr. årligt fra 2021
  • National diabeteshandlingsplan: 65 mio. kr. (2017-2020)
  • Tidlig indsats for sårbare familier: 82,3 mio. kr. (2017-2020)
  • Forbedret tandsundhed til de svageste ældre: 40 mio. kr. (2017-2020)
  • Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer: 38 mio. kr. (2017-2020)
  • Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose: 33 mio. kr. (2017-2020)
  • Tilbud til unge med kræft: 25 mio. kr. (2017-2020)
  • Styrket rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter: 20 mio. kr. (2017-2020)
  • Medicinfri afsnit i psykiatrien: 11 mio. kr. (2017-2019)
  • Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens: 1,6 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 og 8 mio. kr. permanent fra 2019
  • Arveligt kolesterol (Familiær hyperkolesterolæmi): 6 mio. kr. (2017-2020)
  • Ældredatabasen: 4,5 mio. kr. (2017)
  • Livshistorier i demensplejen: 4 mio. kr. (2017)
  • Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter: 4 mio. kr. (2017-2020)

 

HVAD ER SATSPULJEN?

Satspuljeordningen indebærer, at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Hvis årslønsudviklingen er over 2,0 pct., overføres op til 0,3 pct. af regulering til satspuljen. Hvert år senest i august måned oplyser Finansministeriet størrelsen af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet (satspuljen) for det følgende finansår. Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper.

Satspuljen fordeles ved forhandling og aftale mellem de partier, der har tilsluttet sig forliget om satspuljen. De politiske forhandlinger foregår hvert efterår, og aftalen om fordeling af det kommende års satspuljemidler bliver indgået mellem slutningen af oktober og midten af november. 

Satspuljen afsættes på de årlige finanslove til de formål, som satspuljepartierne har bestemt. I visse tilfælde er det bestemt, at midlerne til et bestemt formål skal fordeles via en ansøgningspulje. Det er først på det tidspunkt, det er muligt at søge.

(Kilde: sm.dk)