Send aldrig en tvangsoverspiser på kur

  • Tallerken
    Foto: Scanpix. "Hvis man har BED kan vægten gå op og ned som en yoyo. De er specialister i slankekure"

Onlineartikel fra 2014

Af Marie Preisler, journalist

Selvom tvangsoverspisning er den hyppigste spiseforstyrrelse i Danmark, bliver sygdommen ofte overset eller taklet forkert af sundhedsprofessionelle, der fokuserer på den syges overvægt frem for de psykiske årsager. Det gør mere skade end gavn, vurderer flere eksperter i behandling af spiseforstyrrelser.

5.000 danskere lider af anoreksi, og op mod 30.000 har bulimi – de to mest kendte spiseforstyrrelser. De færreste er klar over, at endnu flere danskere - op mod 50.000 – har sygdommen tvangsoverspisning eller BED – binge eating disorder.

BED er en alvorlig spiseforstyrrelse men uden egen diagnose, og der er tendens til at overse sygdommen, og det skyldes i høj grad, at sygdommen ofte er forbundet med overvægt, vurderer klinisk diætist Takyiwa Boateng, der har specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrede:

- Selvom tvangsoverspisning er den hyppigst forekomne spiseforstyrrelse, er der ikke meget opmærksomhed om, at overvægt kan være psykisk betinget. Det er meget uheldigt, for det betyder, at en stor gruppe mennesker går rundt med en alvorlig sygdom, der ikke bliver behandlet eller fejlbehandles.

Takyiwa Boateng arbejder som klinisk diætist på et døgnafsnit for spiseforstyrrede på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor hun vejleder spiseforstyrrede, hovedsageligt patienter med anoreksi samt bulimi, men hun tidligere haft patienter med BED. Sideløbende med sit arbejde er hun i gang med en kandidatuddannelse i klinisk ernæring på Københavns Universitet og har beskæftiget sig med spiseforstyrrelser under hele sin diætistuddannelse gennem praktikker og speciale.

Vi vrænger af overvægt

At sundhedsprofessionelle overser BED, vurderer også Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS.

- BED er en meget alvorlig sygdom, så det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle kan genkende den og hjælpe den ramte til relevant behandling, men desværre er det en meget overset sygdom, siger psykolog i LMS, Cathrine Wulff.

Hun vejleder i LMS-regi BED-ramte. Mange af de BED-ramte, hun møder, har været hos adskillige læger og kostvejledere uden at sygdommen er blevet opdaget. Det skyldes formentlig, at de fleste BED-ramte er overvægtige, vurderer hun.

- Alle kan spotte en pige med anoreksi, der vejer 32 kilo, og alle er klar over, at hendes vægt skyldes en sygdom. Om tykke mennesker er vi derimod tilbøjelige til at tænke, at vægten nok er deres egen skyld, og at de bare skal tage sig sammen. At mange er overvægtige, fordi de har en spiseforstyrrelse ved kun de færreste – også i behandlersystemet, siger Cathrine Wulff.

BED er kendetegnet ved overspisningsepisoder, hvor tvangsoverspiseren mister kontrollen over sit madindtag. For cirka to ud af tre BED-ramte fører det til overvægtig eller fedme. Netop overvægten gør omgivelserne blinde for, at der kan være tale om sygdommen tvangsoverspisning.

- Der er større tilbøjelighed til at lægge ansvaret hos individet, når vi ser på overvægtige. Det er nok deres egen skyld, at de er tykke, siger Takyiwa Boateng.

Både hun og Cathrine Wulff vurderer, at det ekstra svært for BED-ramte at få en korrekt diagnose, fordi der i disse år er en ekstrem fokusering på sundhed og at holde sig i form. Sundhedsfikseringen får os til at vrænge ekstra meget på næsen, når vi møder overvægt, påpeger Takyiwa Boateng.

Slankekur gør ondt værre

Det kan være svært som sundhedsprofessionel at lure, om en person lider af en tvangsoverspisning. Spørg til vægtøgningen, anbefaler de to eksperter. En person uden tvangsoverspisning vil typisk have en langsom, støt vægtøgning, mens den BED-ramtes vægt ændrer sig hurtigt, og kan gå op og ned.

Det er også vigtigt at afklare spisemønsteret. For en BED-ramt vil det typisk være kaotisk, slankekure og overspisning vil ofte afløse hinanden. Efter overspisning, vil mange BED-ramte være tilbøjelige til at springe måltider over eller at gå på kur. Cathrine Wulff har eksempelvis haft en BED-ramt i behandling. Den pågældende har over tid tabt 250 kilo - og har taget 300 kilo på.

- Hvis man har BED kan vægten gå op og ned som en yoyo. De er specialister i slankekure.

Som kostvejleder og diætist er det nærliggende at foreslå kostomlægning og motion, når man møder en overvægtig person, men slankekure er gift for BED-ramte, advarer Takyiwa Boateng og Cathrine Wulff. I mange tilfælde er det ligefrem en slankekur, der udløser sygdommen, eksempelvis ved et positiv respons på et vægttab. Samtidig har det vist sig i praksis at være meget svært at få BED-patienter til at tabe sig.

- Hvis man har BED, skal man under ingen omstændigheder på slankekur, uanset hvor meget man vejer. Og man skal som diætist og kostvejleder gå til vægtspørgsmålet med stor varsomhed. Ellers risikerer man at talen lige ned i spiseforstyrrelsen og aktivere den, siger Cathrine Wulff.

Aktuelt rådgiver hun Københavns Kommunes forebyggelsescentre i at blive bedre til at genkende BED. Op mod halvdelen af de overvægtige i forebyggelsescentrene har risikoadfærd i forhold til BED, så det er vigtigt at undgå at de bliver mødt med vanlige diætistråd, som for denne gruppe gør mere skade end gavn.

Dys den indre kritiker ned

Groft forenklet opfatter en person med en spiseforstyrrelse sig selv som forkert, og at være tynd er nødvendigt for at måtte være i verden. Når en tvangsoverspiser eksempelvis kommer til at spise et lille stykke kage, har personen fejlet fundamentalt og vil ofte derefter tømme hele kagefadet, for verden er meget sort-hvid: hvis man fejler, kan alt være lige meget.

Derfor nytter det ikke at tale kalorier med en BED-ramt, fastslår Cathrine Wulff. Hendes mål er at få den BED-ramte til at øve sig i at holde sin vægt uændret – også selvom den er høj - ved at fokusere indsatsen mod den indre kritiker.

- Glem enhver snak om kalorier. BED bliver næret af restriktioner. Det vigtige er at dysse den indre kritiker ned, så personen bliver mere accepterende over for sig og sin spisning, for det fører til mindre overspisning. Uden at behandle de mentale årsager til overvægten, kan den fysiske overvægt ikke behandles.

Når kost, ernærings- og sundhedsprofessionelle møde BED-ramte, er det derfor vigtigt at tilbyde dem psykologisk rådgivning. Kostråd må ikke stå alene. Den enkelte diætist eller kostvejleder kan yde rådgivningen selv, hvis han eller hun føler sig fagligt rustet til opgaven, og LMS tilbyder også rådgivende samtaler.

Dansk forskning i gang

Når Cathrine Wulff rådgiver BED-ramte, benytter hun forskellige teknikker og teorier, eksempelvis mindfull eating, reflekterende teams, og hun kostrådgiver med fokus på følelser. Der er mange metoder. Hvad der er mest effektivt mod BED, mangler der forskningsmæssig evidens for. Der mangler også evidens for, hvordan den BED-ramtes afledte overvægt kan behandles.

Det skal et igangværende Ph. D-projekt på Psykoterapeutisk Center Stolpegård forsøge at kaste lys over. Projektet, som gik i gang sidste år og løber tre år, skal undersøge forskellige behandlingsbehov og evaluere patienternes oplevelse og udbytte af behandlingen. LMS er involveret i projektet.

På Psykiatrisk Center Ballerup får spiseforstyrrede en flersporet behandling i 12-14 uger, hvorefter de oftest fortsætter i anden behandling. Centeret anvender kognitiv adfærdsregulerende terapi til patienter med spiseforstyrrelse, og selvom Takyiwa Boateng i sit job som klinisk diætist har stort fokus på kostplaner og ernæringsberegninger, anvender hun også terapeutiske virkemidler.

- Spiseforstyrrelse er psykisk funderede sygdom, så jeg arbejder også meget med terapeutiske virkemidler. Jeg er ikke terapeut men samarbejder tæt med blandt andet psykologerne på afdelingen og anvender eksempelvis såkaldt psykoedukation – at ”undervise” patienten i egen sygdom.

Hun benytter også såkaldt eksternalisering – at tale med patienten om spiseforstyrrelsen som noget, der er uden for ham eller hende selv.

Anerkendelse på vej

Både Takyiwa Boateng og Cathrine Wulff oplever, at der blandt kliniske diætister er en voksende opmærksomhed om BED, og de efterlyser flere kurser og efteruddannelsesmuligheder. De venter, at opmærksomheden vil vokse yderligere, når BED får en egen diagnose. I Danmark er BED ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. BED rubriceres som en atypisk spiseforstyrrelse i det diagnosesysteme, som bruges i Danmark og det meste af Europa, mens det amerikanske diagnosesystem er tættere på at godkende BED. Når det europæiske diagnosesystemet opdateres næste gang, er der udsigt til, at BED få en egen diagnose, og dermed bliver BED-ramte omfattet af den lovfæstede behandlingsret. Det ser både Takyiwa Boateng og Cathrine Wulff frem til.

FAKTA

Om spiseforstyrrelser

  • 75.000 danskere har en spiseforstyrrelse
  • 40.000-50.000 - over halvdelen - lider af overspisning, BED.
  • 20.000-30.000 har bulimi
  • 5.000 lider af anoreksi
  • Tallene for megareksi og ortoreksi kendes ikke.

Kilde: LMS

 

Kik efter disse tegn på BED:

  • Store og hurtige vægtskift
  • Mange slankekure
  • Gentagne episoder med overspisning, fx inden for 2 timer indtage mad i mængder, som helt klart er større, end det de fleste ville spise
  • En følelse af kontroltab i forhold til fødeindtagelsen, fx en følelse af ikke at kunne kontrollere hvad og hvor meget man spiser.
  • Spiser hurtigere end normalt
  • Spiser, så man føler sig ubehagelig mæt
  • Spiser store mængder mad uden at være sulten
  • Spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser
  • Føler væmmelse, tristhed eller skyld efter overspisning

 

Om Stolpegårdens BED-forskning

En mixed methods caseundersøgelse af patientoplevelser og effektmål i gruppebehandling af binge eating disorder og overvægt.

Undersøger om der er karakteristika i patientgruppen, der kan indikere forskellige behandlingsbehov og evaluerer patienternes oplevelse og udbytte af behandlingen.

Skal skabe grundlag for at videreudvikle og evaluere behandlingens effekt på spiseforstyrrelsen og den sekundære overvægt.

Deltagerne tilbydes gruppebehandling med fokus på både symptomer på spiseforstyrrelse og overvægt. Først fase af behandlingen er primært psykoterapeutisk og er rettet mod psykologiske problemstillinger forbundet med spiseforstyrrelsen. I næste fase kan patienten være med i en gruppe med fokus på vægttab eller på velvære.

De samlede resultater vil belyse sammenhænge mellem objektive mål for bedring (reduktion i spiseforstyrrelsessymptomer og vægttab) og patienternes oplevelser af bedring, der kan indikere forskellige behandlingsbehov og behandlingsrespons. Det er afgørende for at udvikle en effektiv behandling og etablere meningsfulde effektmål.

Et Ph.d. projekt, løber fra oktober 2013 – oktober 2016.