Serveringsformer

Der findes 4 serveringsformer

  1. Fadservering
  2. Tallerkenservering
  3. Diskservering
  4. Buffetservering

Fadservering

Fadservering er den serveringsform, der ligner hjemmets spisesituation mest. I spisesituationer,  hvor man ønsker at give måltidet et hjemligt præg, kan denne form med fordel anvendes. Det kan være i en børnehave eller skolefritidsordning, hvor børnene skal lære bordskik og hensynstagen til hinanden. Eller det kan være i et leve-bo miljø, for at understøtte det sociale samspil mellem beboerne

Tallerkenservering

Tallerkenservering anvendes, hvor maden anrettes specifikt til hver enkelt bruger. Indenfor specielt ældreplejen anrettes maden ofte i en form for emballage, der skal kunne mange andre ting, end en traditionel tallerken, fx diætbehandling af en enkelt bruger

Diskservering

Diskservering sker ofte ved kantiner eller dagcentre. I disken er alle retter synlige. Ofte hænger der billeder af den varme mad, som brugeren kan vælge ud fra. Salater, smørrebrød og kolde anretninger er klargjorte på forhånd. Den varme mad må personalet være hurtig til at få på tallerkenen.

Buffetservering

Buffetservering adskiller sig fra diskservering ved at maden stilles op på en buffet, hvorfra gæsten selv vælger at sammensætte sit måltid eller hvor en måltidsprofessionel hjælper med at tage maden op på tallerkenen. Buffeten kan bygges op på forskellige måder, men det er personalets opgave at sørge for at fade og skåle ser appetitlige ud, og at de er smukt anrettet på en brugervenlig måde. Buffetservering anvendes ofte på efter- og højskoler til det kolde måltid. Der kan også laves salat- eller brød-buffet i f. eks en større kantine.

Serveringsformerne er noget, der meget sjældent bliver ændret på.

Kilde
Det professionelle Køkken, Ulla Bach Jensen (Udgiver: Kost og Ernæringsforbundet og Erhvervsskolernes forlag)