Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sig ja til kopier, genbrug og samarbejde

  • Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Peter Sørensen  [ MODELFOTO ]

Et ældrecenter skal skære ned og afskedige så meget køkkenpersonale, at madproduktionen ikke kan opretholdes. Et beskæftigelsestilbud til sindslidende i samme kommune skal nedlægges, så brugerne står uden aktiviteter. Hvad gør de to ledelser? De ansætter sindslidende i køkkenet sammen med det resterende fagpersonale.

Eksemplet er ikke tænkt. Det findes og gav i 2011 Silkeborg Kommune KL’s innovationspris for et projekt, der med små midler har skabt merværdi. (Se Kost, ernæring & sundhed nr. 8, 2012)

Skab fornyelsen sammen

Arbejdspladser, der er hårdt spændt for økonomisk, kan nemlig godt forny og udvikle sig, f.eks. hvis borgere og system sammen finder gode løsninger, mener Jacob Torfing, professor i politik og forvaltning på Roskilde Universitetscenter. Han kalder samarbejdet for ‘samskabelse’, der er et nyt velfærdsbegreb, som er opstået i efterdønningerne af den økonomiske krise.

− Silkeborg Kommune kunne have valgt at gøre, som man plejer, og have udliciteret madproduktionen. Men lederen fra ældrecenteret havde joberfaring med sindslidende og fik en god ide. Resultatet blev, at de ældre stadig får frisklavet mad. De nye køkkenmedhjælpere har også fået et meningsfuldt arbejde og er med til skabe service. Desuden er de to grupper af borgere glade for kontakten med hinanden. Så ja, innovation kan godt lade sig gøre også i krisetider. Projektet er et godt eksempel på, at en forstyrrelse − et sparekrav − endte med at innovere to organisationer, siger Jacob Torfing, som også er initiativtager til forskningsprojektet CLIPS, der bygger på over 30 casestudier om offentlig innovation.

Genbrug og samarbejde er effektivt

Innovation anno 2015 handler om at lade sig forstyrre og sætte ord på praksis. Om at spidse ørerne, når nyansatte stiller spørgsmål til virksomhedens arbejdsgange, kommunikationen eller organiseringen, anbefaler Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent i Center for Offentlig Innovation (COI). For det kan sagtens være, at vedkommende har fået øje på en uhensigtsmæssig praksis, som er utydelig for arbejdspladsens øvrige ansatte.

− Innovation er ikke kun selv at opfinde nye dybe tallerkener. Andre kan allerede have været i gang med at løse samme problem, og deres arbejde og ideer kan man sagtens kopiere, mener han.

Statistik over nytænkning

Det er en af bevæggrundene for at COI har opfundet Innovationsbarometeret, verdens første offentlige innovationsstatistik. Det er en omfattende rapport, der netop skal fungere som en slags inspirationskatalog for offentlige arbejdspladser.

− For at kunne skabe ny værdi og udvikling er det er også vigtigt, at ledelsen systematisk er med til at anerkende og bruge medarbejdernes gode ideer. I 86 procent af alle innovationer spiller medarbejderne en nøglerolle, konkluderer Ole Bech Lykkebo og tilføjer:

− Et markant overbevisende resultat i Innovationsbarometeret er, at tre ud af fire eksempler på innovation i det offentlige bygger på genbrug af andres løsninger, der er blevet mere eller mindre tilpasset arbejdspladsen. Og vi kan godt lægge myten om den lukkede offentlige sektor i graven: Otte ud af 10 innovationer er nemlig gennemført ved at samarbejde med andre uden for arbejdspladsen. Så genbrug og samarbejde er effektive metoder, når man gerne vil udvikle.

Praktik i stedet for kurser

Ole Bech Lykkebo og Jacob Torfing ser begge praktik som en genvej til at lære af hinanden. Det er ikke nok at trawle sig igennem 48 Power Points på et innovationskursus, for det er det personlige møde med nye kolleger på en anden arbejdsplads, der virker. Derfor har COI tænkt sig at arrangere innovationspraktik hvert år i uge 37, hvor arbejdspladserne kan vælge at sende eller modtage praktikanter for at lære af hinanden.

− Vi ved både fra forskning og praksis, at det er meget svært at gå hjem og genbruge en succes, man har hørt om på en konference. Der er brug for en direkte dialog, hvor man også kan få svar på, hvad der var rigtig svært undervejs, og hvordan man kom igennem det, siger Ole Bech Lykkebo.

FAKTA
 

Innovationsbarometeret  

I april offentliggjorde Center for Offentlig Innovation (COI) Innovationsbarometeret, som sætter tal på innovationen i den offentlige sektor. Innovationsbarometeret skal inspirere offentlige arbejdspladser til at arbejde med innovation, give beslutningstagere et grundlag for at styrke innovationen og give viden om, hvad der virker.

Innovationsbarometeret er et samarbejde mellem COI, Danmarks Statistik og Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

Hvad er innovation?

Innovation er en ny eller væsentligt ændret måde at forbedre arbejdspladsens aktiviteter og resultater på. Det kan være i form af nye serviceydelser, produkter, arbejdsprocesser eller måder at kommunikere med omverdenen på. Innovation kan skabe værdi f.eks. i form af øget kvalitet, højere effektivitet, større medarbejdertilfredshed eller bedre borgerinddragelse.

Kilde: Center for Offentlig Innovation

 

FAKTA
 

Praktik som genvej til fornyelse  

Center for Offentlig Innovation (COI) vil arrangere innovationspraktik hvert år i uge 37. Formålet er at gøre det lettere for offentligt ansatte og arbejdspladser at lære af hinanden. 2015 var første gang, og her drog i alt 91 ledere og medarbejdere i praktik på en anden arbejdsplads i to-fem dage. I alt deltog 81 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser.

Vil du modtage en praktikant eller selv i praktik i 2016, så skriv til COI, som hjælper med at finde et match: coi@coi.dk

Læs mere

www.coi.dk/innovationsbarometer
www.coi.dk/hovedaktiviteter/innovationspraktik

 

Samarbejdet satte køkkenet på nye opgaver

− Jeg er drevet af lyst til at forny og udvikle vores produkter, så patienterne får en bedre indlæggelsesoplevelse, siger professionsbachelor i ernæring og sundhed, Line Lystlund Kristensen. Hun er ansat som driftskonsulent i Hvidovre hospitalskøkken og samarbejder med en privat virksomhed.

− Jeg føler mig privilegeret over at være med i front. Ud over at det er vildt spændende at udvikle opskrifter for en stor international koncern, betyder samarbejdet også, at min arbejdsplads fornyer sig, og at jeg får min faglighed udfordret, fortæller Line Lystlund Kristensen.

Tidligere i år blev hun sammen med sin souschef inviteret af mejerikoncernen ARLA til at udvikle en række opskrifter, der nu er lanceret:

− Arla har udviklet proteinpulveret Protino af valle, som skal berige mad til småtspisende og kritisk syge. De bad os om at udvikle ti opskrifter på forskellige produkter blandt andet bagværk og sovser. Vi fik fem kilo proteinpulver at lege med og hev to dage ud af kalenderen, hvor vi rørte, stegte og bagte for fuldt tryk.

Indsatsen resulterede i en række opskrifter på pro-teinberiget mad, som i dag findes på Arlas hjemmeside. I hospitalskøkkenet er en del af opskrifterne også taget i brug, blandt andet i smoothies, brød og kager. Projektet har kun gjort Line Lystlund Kristensens engagement større:

− Jeg er glad for at være med til at sikre, at patienterne får protein nok, ikke taber vægt og får en god oplevelse af indlæggelsen. Det er jo dem, vi er her for.

Ekstern praktik gav nye ideer

− Jeg har fået mange ideer med hjem fra mine praktikophold, så jeg bidrager til udviklingen på min arbejdsplads, siger ernæringsassistentelev Birthe Mølleskov.

Birthe Mølleskov er i praktik på Omsorgscenteret Hjortespring i Herlev, men under sit praktikophold tog hun imod to gange en uges praktik på andre plejecentre, og hun kom topmotiveret hjem med nye ideer:

− Mine praktikophold har givet mig et skarpere fokus på, hvad der virker i et storkøkken, f.eks. tænker jeg mere i at minimere madspild, fortæller hun.

Helt konkret fik hun også nye ideer til smørrebrødsproduktionen på Hjortespring og til fremstilling af økologisk pålæg.

− Vi skulle investeret i nogle træpressere til produktionen af rullepølse, men på et af praktikstederne brugte de plastbøtter lagt i spænd i stedet. Det var billigere og lettere og en ide, vi lige kunne kopiere.

Leder på Hjortespring, økonoma Asta Poulsen, har også kun positive erfaringer med at sende eleverne i praktik på andre arbejdspladser.

− Eleverne lærer at formidle ideer videre, og de ser, at man kan gøre tingene anderledes end her. Det bringer læring til alle. Det er i øvrigt sjældent nødvendigt at overtale eleverne til at tage i praktik. Når den ene kommer tilbage og høster anerkendelse for sine ideer, vil den anden også af sted, siger hun.

Læs om praktik på anden arbejdsplads/faglig oplæring:

www.ernaerings-assistent.dk − se under praktiksteder, praktik og ernæringsassistentbogen (side 8)