Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Start selv
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Tænk altid maden med

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sikkerhed sidder i følelserne

  • ARTIKEL: Thomas Davidsen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ] Billedet er fra centralkøkkenet på Hospitalsenheden Horsens
    ARTIKEL: Thomas Davidsen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ] Billedet er fra centralkøkkenet på Hospitalsenheden Horsens

Hvordan kan det være, at vi mennesker ikke helt naturligt passer på os selv, når vi er bekendt med en sikkerhedsrisiko? Hvorfor skulle det eksempelvis tage den danske befolkning en hel generation at lære at tage selen på i bilen? Når vi nu godt ved det, hvorfor gør vi det så ikke?

Det spørgsmål er særdeles relevant på arbejdspladsen, for ifølge arbejdsmiljøkonsulent hos Niras, Lasse Boo Hartmann, gælder her samme regel som i trafikken: Det største problem omkring de 20.000 arbejdsulykker, der hvert år bliver anmeldt i social- og sundhedssektoren, er ikke manglende kendskab til sikkerhedsreglerne, men at folk ikke følger dem.

− Selvfølgelig skal man gå højt op i de formelle sikkerhedsprocedurer og ikke mindst medarbejdernes kendskab til dem, men kulturen i et team er en endnu vigtigere faktor, siger han og peger på, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har dokumenteret, at der er en nøje sammenhæng mellem arbejdskulturen og antallet af ulykker. I teams, hvor man naturligt passer på hinanden, og hvor irettesættelser angående sikkerheden bliver taget som en hjælp og ikke en personlig kritik, er der få eller ingen ulykker.

− Hvis man ikke taler godt sammen, og der ikke er fokus på kvalitet hele vejen rundt, så gør man sig sårbar over for uheld. Opmærksomheden forsvinder, og folk begynder at tage unødige risici, siger Lasse Boo Hartmann.

Irrationelle mennesker

En væsentlig del af den psykologiske forklaring på, at medarbejdere ikke af sig selv følger en sikkerhedsprocedure, selv om de kender den, ligger i det forhold, at vi mennesker er langt mindre rationelle, end vi opfatter os selv som, siger erhvervspsykolog Mette Mikkelsen fra Arbejdsmiljøcentret i Randers.

− Alle mennesker er rationelle og irrationelle på én gang. Derfor bør man som leder ikke tro, at man er på den sikre side, bare fordi man en enkelt gang har forklaret, hvordan sikkerhedsreglerne er.

Verden ville være et nemmere sted, hvis vi var sådan indrettede, at vi på baggrund af vores rationelle viden kunne tilrettelægge vores adfærd. Men måske også et mere kedeligt sted. For så ville vi ikke have følelser, instinkter, drifter, fornemmelser og intuitioner, siger hun.

− Hele vores irrationelle del er i høj grad styret af underbevidstheden. Derfor er den mere uregerlig og sværere at kontrollere. Hvis følelserne ikke er med, så kan forstanden kende en sikkerhedsregel nok så godt − og adfærden bliver derefter.

Derfor skal man forsøge at påvirke arbejdskulturen med nogle enkle letforståelige budskaber, som adresserer følelserne, siger Mette Mikkelsen.

3 meter-reglen

I Centralkøkkenet, Hospitalsenheden Horsens, kører man i øjeblikket et projekt, som tager udgangspunkt i simple slogans, der taler til et fælles ansvar for sikkerheden i hverdagen. 

Den store overskrift på det tværgående projekt er ‘3 meter-reglen’, som med syvtommersøm slår fast, at alt hvad der er inden for din egen umiddelbare omkreds, som ligger og flyder eller på anden måde er til gene, er dit ansvar.

Koordinator i Centralkøkkenet Karen Bundgaard er i øjeblikket ved at implementere de fire centrale arbejdsmiljøværdier i teamet:

1. Jeg er direktør for mine 3 meter
2. Jeg vil ikke have, at nogen kommer til skade
3. Hvad jeg går forbi, accepterer jeg
4. Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab

Altså en ganske anden måde at kommunikere sikkerhed på, end hvis man havde runddelt den sidste nye pjece fra Arbejdstilsynet. Og det er der en pointe med, fortæller Karen Bundgaard,

− Vi har lagt vægt på at tale meget direkte til fællesskabsfølelsen. ‘Hvis du passer på mig, så passer jeg på dig. Og inden for mine 3 meter, der tager jeg det fulde ansvar’.

Det handler ikke kun om ting, der ligger og flyder på gulvet. Det går lige så meget på en opmærksomhed omkring potentielle faremomenter.

‘Den er varm den her, så du skal ikke tage ved den. Det har jeg observeret, og derfor sig jeg det selvfølgelig til dig’.  Jo mere der er af dét i et team, desto bedre.

Det er ting, medarbejderne gør for hinanden i forvejen, men vi håber, at hvis vi bliver ved med at slå på de fire arbejdsmiljøværdier, så kan vi få en sikker arbejdskultur endnu mere ind på rygraden, siger Karen Bundgaard.

Vi er flokdyr

De største potentielle faremomenter i storkøkkenet er til at få øje på.

Kogende olier, skarpe knive, glatte gulve, kogeplader, damp og maskiner udgør tilsammen en stor risikofaktor, understreger Karen Bundgaard.

− De ulykker, vi ser flest af, er skæreskader, forbrændinger, hudlidelser og snubleskader, når man glider på de glatte gulve eller falder over noget. Det er ikke sjovt, når der ligger en rist på gulvet et sted, hvor den ikke burde ligge. Eller en af de skarpe knive er lagt forkert ned i skuffen sammen med det andet service, så man tager på den og skærer fingeren halvt over, siger Karen Bundgaard.  Og så er der hele ergonomidelen. Gentagne bevægelser, der giver nakke- og skulderskader. Og tunge løft, der kan give rygskader, påpeger Lasse Boo Hartmann.

− Man står med store gryder. Hvis man er stresset, og rullebordet står ovre i den anden ende af køkkenet, så tager man måske chancen og bærer selv gryden over og løber risikoen for at få forstrækninger og muskelskader. Medmindre det er ildeset i arbejdskulturen at gøre det, understreger han.

Vi er flokdyr og gør, ligesom de andre. Vi opdrager hinanden med vores adfærd, og det gælder ikke mindst i et lille team, vurderer Lasse Boo Hartmann.

− Der er især grund til at have fokus på, hvordan man opdrager de unge, der er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne. De kopierer i høj grad de ældre kolleger, som på grund af stor erfaring slipper bedre fra at tage chancer. Neurovidenskaben har påvist, at den del af vores hjerne, som beregner konsekvensen af vores handlinger, først er fuldt udviklet i midten af 20’erne. Det siger noget om, hvor vigtigt det er ikke at sløse med sikkerheden for øjnene af en ung, nystartet medarbejder.

− Det er et ansvar, de erfarne medarbejdere som oftest gerne tager på sig, hvis de vel at mærke er bevidste om det, siger Lasse Boo Hartmann.

Spidsbelastninger

Arbejdet i storkøkkenet på Hospitalsenheden Horsens er præget af spidsbelastninger ved servering af måltiderne, fortæller Karen Bundgaard.

− Dagen kører i tre bølger. Kl. 10 står der en portør klar til at hente vognene med al maden. Den sidste halve time kan være meget travl. Derudover er der en stor kantine med 5-600 ekspeditioner om dagen. Den åbner tre gange om dagen, og det kan være en spidsbelastning alle tre gange.

Og så skal vi jo også hjem, så der kan det også gå stærkt, siger Karen Bundgaard.

Ifølge Lasse Boo Hartmann er det netop, når der er pres på, at man har mulighed for at påvirke sikkerhedskulturen i en god retning.

− Hvis det kun er på de rolige tidspunkter, at man tager sig tid til at flytte noget, der ligger og flyder, så har man ikke skabt en god sikkerhedskultur. Så accepterer man, at ‘procedurerne overholdes, lige indtil det øjeblik, det for alvor gælder, siger Lasse Boo Hartmann.

Men der er ikke noget entydigt svar på, hvordan man skal få et budskab til at trænge ind.

− Det er i høj grad noget, teamlederen selv må kunne fornemme. Hvad virker her i dette team?

Er der eksempelvis en konflikt mellem to kolleger, som skaber støj på de kommunikationslinjer, som er så vigtige i forhold til sikkerheden, så skal den løses, siger Mette Mikkelsen.

Eller er der andre former for støj? Medarbejdere, som er i underskud, og som har brug for at blive hjulpet lidt på vej for at være ordentligt til stede i arbejdet? Der kan også være ting, som bare skal gentages, indtil de siver ind. ‘Husk nu de skærehandsker´. Det virkede ikke de første gange, man indskærpede det, men så virkede det.

− Det vigtige er, at lederen først stiller sig tilfreds, når sikkerhedsprocedurerne ser ud til at have bundfældet sig hos medarbejderne.

FAKTA
 

Sådan passer I på hinanden 

•  Planlæg dit arbejde.
    Vurder, hvilke farer, der kan være ved arbejdsopgaven, og planlæg arbejdet ud fra dette.

•  Tal om sikkerhed.
    Sikkerhed skal være en naturlig del af jeres samtaler på arbejdspladsen evt. ved morgenmøder.

•  Pas på hinanden.
    Hjælp hinanden med at arbejde sikkert. Sig det højt, hvis nogen bryder sikkerhedsreglerne.

•  Husk sikkerhed, også når der er travlt.
    Under tidspres er det ekstra vigtigt, at din sikkerhed er på plads.

•  Involver arbejdsmiljørepræsentanten.
   Kontakt altid din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever problemer eller har ideer til at forbedre sikkerheden.

•  Lederen skal gå forrest.
   Husk, at lederen skal være den gode rollemodel. Det er vigtigt, at give anerkendelse og være konsekvent mht. sikkerhed.

Læs mere
www.arbejdsmiljoviden.dk
− søg: Hvad er sikkerhedskultur
− søg: Syv sikre til en sund sikkerhedskultur
www.arbejdsmiljoforskning.dk
− Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020