Skal der mere grønt ind i offentlige køkkener?

Hver dag produceres der 800.000 måltider i de offentlige køkkener. Måltider, der skal gøre børn mætte og glade, så de kan lege og lære. Måltider, der kan hjælpe med at helbrede og behandle de syge på hospitalerne. Måltider, der kan styrke og vække varme minder hos de ældre på landets plejehjem.
Ja, mad kan meget mere end at mætte, hvilket udviklingen i bæredygtighed, økologi og grønne retter i både hjem, offentlige tilbud og på restauranter viser alt om.
De grønne retter rykker frem gennem efterspørgsel hos borgerne og klimamæssige mål, men der er stor forskel på, om man kan få veganske måltider, når man er indlagt på hospitalet eller flyttet ind på et plejehjem.
En række partier i Folketinget ønsker, at der bliver en fast mulighed for borgere at vælge grønne retter fra de kommunale køkkener, men vejen til målet er vidt forskellig fra handling nu til at lade opgaven blive løst lokalt i kommunerne og regionerne.

Trods alle støttede op om intentionerne i forslaget, var der uenighed om midlerne til at nå målet, hvilket gjorde, at forslaget blev stemt ned. Men debatten i Folketingssalen tyder på et fokus på grønne retter i fremtiden og særligt i de kommende valg i landets kommuner og regioner.
For på trods af forslaget blev nedstemt, så var det hav af ideer til måder, hvorpå man kan arbejde med grønne retter – Fødevareminister Rasmus Prehn tilkendegav samtidig, at han ville gå i dialog med kommuner og regioner om, hvordan vi kommer frem herfra - de drøftelser kvalificerer Kost og Ernæringsforbundet gerne.
 

Stor ros til de ernæringsprofessionelle

Undervejs i debatten blev der uddelt store roser fra flere partier til ernæringsprofessionelle i de offentlige køkkener, som hver dag skaber måltider, der er nærende, velsmagende og ernæringsmæssigt gode for den enkelte.
”Det varmer, at partierne er opmærksomme på det store arbejde vores medlemmer hver dag yder. De gør ikke meget væsen af sig – de passer bare deres arbejde uden at gå på kompromis med fagligheden. Det er klart, at den nylige aftale om finansloven og de kommende kostråd og dagens debat gør, at de ernæringsprofessionelles bidrag til et grøn omstilling kommer endnu mere i fokus. For at lykkes kræver det, at man gør en indsats for vores medlemmer i udmøntningen af puljen til kompetenceudvikling til bæredygtighed. For vi er klar til at omstille os, hvis der politikere i kommuner, regioner og stat sætter ambitiøse mål om grøn omstilling. Vi kan rykke meget på klimadagsordenen, hvis 800.000 offentlige måltider bliver grønne”, lyder det fra Ghita Parry.

- Privat gruppe -