Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Skolemad er en del af skolen

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Søren Zeuth [ f o t o ]

I starten af juni vedtog folketinget en reform af folkeskolen. Den resulterer i længere skoledage og flere timer, der skal øge deres læring og handlekompetence.

Men længere skoledage kræver mere energi. Det er derfor oplagt at udnytte skolekantinens muligheder for at forsyne eleverne med både sund mad og læring ved at inddrage børnene i madlavningen. Det mener blandt andre Morten Kromann Nielsen, antropolog og centerleder i Mad, Krop og Læring ved University College Lillebælt.

Sammen med en håndfuld andre forskere og pædagogiske eksperter har han på et tidligt tidspunkt i debatten om skolereformen slået til lyd for at udnytte tankerne i reformen til at løfte skolemaden et niveau op.

− Vi er lidt foruroligede over, at de oplagte muligheder, vi kan se, ikke er i spil. Man taler om lange skoledage, men overser det kæmpe potentiale, der er for at gøre maden og måltiderne til omdrejningspunkt for læring og dannelse. Vi mener, at chancen nu er der for at få skolemaden til at blive et grundlag for læring − så ud over at spise sundere og mere regelmæssigt får eleverne også større faglig viden om fødevarernes vej fra jord til bord, bæredygtighed, fremstilling, sæson osv.

Væk fra servicetankegangen

Hvis skolemaden for alvor skal vækkes til live, kræver det, at vi bevæger os væk fra servicetankegangen og udnytter de faglige ressourcer, som er til stede i skolerne, blandt andet hos de kost- og ernæringsfaglige, mener han.

− Jeg har fulgt området i mange år og kan se, at der, hvor det ikke virker, er, når skolemaden er en serviceydelse, der løses af folk udefra, skolemad, som bare skal være nem og kan bestilles på en hjemmeside. Det har ikke noget med skolens kerneydelse at gøre − undervisning og dannelse. Ejerskabet mangler fuldstændigt. Hvis skolemaden skal fungere, skal fællesskabet tage en beslutning om, at det vil vi gerne have som en del af skolen, og rammerne skal være i orden, der skal være tid og plads til at tilberede og spise måltiderne.

Og eleverne skal være med og have indflydelse, for frokosten er ikke kun et spørgsmål om, at eleverne skal have mad.

− Det er et rum, hvor de kan være sammen på en anden måde og udfolde fællesskabet − og hvor lærerne kan opleve nye sider hos eleverne. Ved at lade eleverne deltage i tilberedningen udvikler de maddannelse, som handler om at blive mere bevidst om madens produktion, tilberedning og sundhedsmæssige betydning. Så, “kitchen er key”, og der er nødt til at være et professionelt arbejdsmiljø for de, der har med maden at gøre, og for eleverne på skolerne − et læringskøkken, hvor maden laves fra bunden. Det kræver, at man anerkender maden og måltiderne som en faglig ressource, siger Morten Kromann Nielsen.

Strandgårdskolen: Maden har et mål

Flere folkeskoler har erfaring med at inddrage eleverne i skolemaden, og de kan godt se ideen i at løfte skolemaden endnu højere op, så den bliver en del af læringen.

En af dem er Strandgårdsskolen i Ishøj, der flere gange er blevet fremhævet som modelskole af undervisningsminister Christine Antorini. Her er 12 elever ad gangen fra 4.-8. klasse hver dag med i kantinekøkkenet sammen med ernæringsassistent og leder af kantinen Maria Michelle Tofteng.

− Som en integreret del af undervisningen er eleverne med til at lave dagens ret til frokost. Det at lave mad har fået et formål, fordi maden skal sælges i kantinen. Og eleverne oplever, at deres kammerater er afhængige af, at de lægger et godt stykke arbejde i maden, fordi de jo skal spise den, siger Maria Michelle Tofteng.

Strandgårdsskolen har 500 elever og cirka 120 ekspeditioner til frokost. Der er en nul-sukker-politik − ingen slik, sodavand eller juice i kantinen − og eleverne får desuden tilbudt havregrød i første frikvarter, så alle har mulighed for at få lidt at spise.

Maden er virkelig sat på dagsordenen, mener Maria Michelle Tofteng.

− Vi har været superheldige, at man har prioriteret at få køkkenet op at stå, så vi nu har et regulært produktionskøkken. Vi har også andre muligheder og ressourcer end i hjemkundskab: vi har bedre tid, fordi vi har eleverne flere dage i træk, og vi har flere muligheder for at komme bredere rundt i menuerne. Jeg er overbevist om, at vi er med til at give eleverne maddannelse. Vi taler om den mad, vi laver, om den ser lækker ud, er sund, farverig osv. Så de får noget ud af det i det lange løb.

Tingbjerg Heldagsskole: Eleverne får et ansvar

På Tingbjerg Skole uden for København producerer de al mad fra bunden sammen med fire-seks elever fra 4.-7. klasse.

− Det giver dem en god indsigt i råvarerne, og de får et bredt kendskab til flere retter. Mange får også smagt på andre grøntsager, end de ellers ville. En dag havde vi sat en skål med fennikel på bordet og lavede en konkurrence om, hvem der kunne gætte, hvilket slik den smagte af. Her fik helt sikkert flere smagt på fennikel, end hvis vi bare havde serveret den ved bordene, fortæller økonoma og leder af skolekantinen, Charlotte Laursen.

Hun mener, at skolemaden rummer gode muligheder for at udvikle elevernes tværfaglige kompetencer.

− En af vores målsætninger er netop, at eleverne får et indblik i, hvad det vil sige at have et arbejde, vigtigheden af at kunne samarbejde og være mødestabil, fordi det betyder noget, at man kan regne med dem. De lærer også at tage ansvar for de opgaver, de får tildelt, og de bliver bevidste om, at det er vigtigt at lære at læse og regne for at kunne læse en opskrift, en arbejdsbeskrivelse eller pakkeseddel. Vi arbejder også med det sociale aspekt, at man skal tale pænt og have respekt for andre.

− Vi har nu kørt i tre et halvt år og kan tydelig mærke, at de elever, som har været i køkkenet før, har kompetencer og viden, som gør, at vi hver gang kan stille lidt flere krav. 

− Eleverne er nysgerrige efter at vide, om det, vi laver, er sundt. Og det giver dem forhåbentlig en større bevidsthed om at passe på deres krop ved at være opmærksomme på, hvad de putter i munden.

FAKTA
 

Gør en god skole bedre

Elementer i den aftalte skolereform er blandt andet

• En længere og varieret skoledag med flere timer og bedre undervisning.
• Der indføres en skoleuge på 28 timer op til 3. klasse, 30 timer til 6. klasse og 33 timer for de ældste elever − plus to timers frivillig lektiehjælp om ugen.
• Nogle af de ekstra timer bruges til understøttende undervisning − det er op til den enkelte kommune, hvordan det gøres.
• Der skal hver dag bruges én lektion på idræt, motion og bevægelse.
• Forskellige medarbejdergrupper med relevante kompetencer kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag.
• Indholdet i hjemkundskab præciseres, og faget omdøbes til madkundskab. Det er endnu uvist, hvad det indebærer.
www.uvm.dk/folkeskoleaftale

Læs mere

Ny nordisk skole:
www.nynordiskskole.dk
www.kost.dk Kost, ernæring & sundhed 10/2012

Film fra Eat køkkenet og Amagerfælled skole:
www.kbhmadhus.dk − søg filmarkiv