Skolemadsdebat: Fælles måltider kan udligne ulighed i sundhed

Kost & Ernæringsforbundet bifalder forslaget fra SF om morgenmad på skolerne, men foreslår, at det alene er til de elever, der er kommet afsted på tom mave. Ifølge en undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed er det hver sjette elev, der springer morgenmaden over mindst tre gange om ugen.

- Det må være op til den enkelte skole og kommunerne at være opmærksomme på, om der er elever, der kommer i skole uden morgenmad og sidder og hænger i de første timer uden at kunne følge med, siger Ghita Parry. Hun foreslår at morgenmad i skolen afhænger af børnenes behov og beror på lokale løsninger. Hun opfordrer derfor kommunerne til at lade skolemaden indgå i deres sundhedsfremmestrategi på skoleområdet.

Undersøgelser har vist, at mad og motion er vigtigt for at have energi til både læring og leg og til at følge med og bidrage i skoletimerne.

-  For nogle elever varer skoledagen helt indtil klokken 16, så selvfølgelig skal ingen skal starte dagen uden mad. Et sundt morgenmåltid er derfor et sted at starte. Men det er nok ikke gjort med det, siger Ghita Parry. De børn, der ikke har spist morgenmad, kunne nemlig være de samme som heller ikke har madpakke og mellemmåltider med hjemmefra. 

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tanke op midt på dagen. Og er det et spørgsmål om prioritering, vil pengene – som SF foreslår skal komme fra tobaksafgifter - måske være givet bedre ud til en fælles frokost i skolen. De fælles måltider er nemlig med til at udligne ulighed i sundhed.

- Fælles måltider betyder, at ingen børn sættes bagud på point, fordi der ikke er energi til at koncentrere sig om skolen. Men de kan mere end det. Et fælles måltid giver anledning til en samtale og et fælles fokus på maden, og det er med til at give eleverne smag for mad og en forståelse for madkultur, som de kan tage med videre i livet. Derfor kan de fælles måltider bidrage til at udligne ulighed i sundhed.

Kilde