Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Skræddersyet efteruddannelse har god effekt

  • Henrik Stanek [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Tidspres og økonomi får let lov til at være en hindring for efteruddannelse. Det gælder på små som store arbejdspladser og for den enkelte medarbejder som for arbejdsgiveren. I Randers har de vist, at det kan lade sig gøre at efteruddanne medarbejderne, når ledere, medarbejdere og kommune arbejder sammen om opgaven. I løbet af et halvt år kom 31 faglærte og ufaglærte på et seks uger langt kursus, hvor indholdet var skræddersyet til lige netop dem.

Nabokommunerne gik med

− Vi begyndte et år forinden med at tale om, hvad efteruddannelsen skulle handle om. Kommunens sosu’er var blevet opkvalificeret til at kunne løse flere opgaver. Det kunne vi også godt tænke os, men vi kunne ikke finde en uddannelsespakke, som passede til et køkken med storproduktion. Der var for meget af kursusindholdet, som ikke var relevant, fortæller fællestillidsrepræsentant Birgitte Frank fra Madservice Kronjylland.

Hun var primus motor på projektet, som er et eksempel, der kan være værd for andre at efterfølge i forbindelse med FTF/LO’s kampagne for efteruddannelse. Kampagnen lægger netop vægt på, at tillidsrepræsentant og/eller fagforening kan hjælpe, fordi de kender branchen og mulighederne for efteruddannelse.

Samtidig viser projektet i Randers, hvordan man kan samarbejde med andre kommuner. Madservice Kronjylland kunne kun undvære syv-otte medarbejdere ad gangen, og det var ikke nok til at fylde et hold. Derfor spurgte de nabokommunerne, om de ville være med. Det ville de.

− Vi tillidsvalgte mødtes flere gange med vores ledere for at brainstorme om indholdet. Ledelsen havde en agenda om, at medarbejderne skulle lære om samarbejde, kvalitetsudvikling, økonomi og forståelse for ressourcer, men det var vigtigt for os, at vi også fik vores kollegers ønsker med, så vi tog dem på råd. Nogle ville for eksempel have optimeret deres viden om vitaminer og mineraler, andre ville lære at bage effektivt i store portioner, og andre igen ville vide mere om arbejdsmetoden Lean. Alle kom med input til indholdet, siger Birgitte Frank.

Hvorfor skal jeg være med

Medarbejderne blev ikke kun uddannet i fagrelaterede emner. Efteruddannelsen satte også fokus på selvudvikling og kommunikation: Hvordan er du et i et team, hvordan ser de andre dig, og hvorfor reagerer de, som de gør, på det, du siger?

− Køkkenfolk er vant til at lave mad, og det er de gode til. Men de skal også kunne arbejde sammen med andre faggrupper, og derfor valgte vi at sætte fokus på den personlige udvikling, siger Birgitte Frank.

Ikke alle var begejstrede for udsigten til en tur på skolebænken. Som tiden nærmede sig, begyndte nogle at slå sig i tøjret.

− De spurgte, hvad de skulle på kursus for. Det bundede i usikkerhed, for når man ikke har været på efteruddannelse i 20 år, kan man godt frygte en forandring. Men man er aldrig færdig med at uddanne sig, og vi motiverede dem og fik det positive ved efteruddannelsen frem ved igen og igen at sige: ‘Vi vil gerne have dig med, det bliver sjovt’. Vi gjorde meget ud af at skabe tryghed, så de ikke smittede resten af flokken, siger Birgitte Frank.

Hun understreger, at de fleste glædede sig. Det samme gør Marianne Sloth, som er leder af Madservice Kronjylland.

− Vi har enkelte medarbejdere på få timer, og de fik lov til at sige fra. Men for det øvrige personale var det godt at hoppe ud af arbejdslivet i seks uger sammen med kollegerne, og langt de fleste var glade for det bagefter, siger Marianne Sloth.

For nogle handlede skepsissen om bekvemmelighed, vurderer hun.

− Hvis man har fri hver onsdag og plejer at lave noget bestemt, kan man opleve det som bøvlet at skulle på efteruddannelse på fuld tid. For andre bundede det i dårlige erfaringer med at gå i skole. Derfor er det vigtigt at inddrage medarbejderne, så man får skabt et bredt indhold, men for nogen var det ikke nok. Det har krævet coaching at få dem af sted. Samtidig valgte vi motiverede medarbejdere til det første hold, så vi var sikre på at få nogle begejstrede medarbejdere hjem.

Et halvt år på pumperne

Marianne Sloths egne betænkeligheder gik i en anden retning, nemlig hvordan hun skulle få det daglige arbejde til at hænge sammen under projektet.

− Afløsere kender ikke logistikken og rytmen i køkkenet lige så godt som de faste medarbejdere, så selv om vi fik otte gode og stabile afløsere ind, var det en hård tid. Vi måtte håbe på, at der ikke ville opstå for meget sygdom. Det gjorde der heldigvis ikke, siger Marianne Sloth, som kan tælle 50 hoveder i sit køkken inklusive deltidsansatte.

Hun kunne ikke indkalde de sædvanlige afløsere, for vikarerne skulle have været ledige i mindst et halvt år for at opfylde betingelserne for
jobrotation.

− Vores medarbejdere er pligtopfyldende, så de tænkte meget på kvaliteten af maden, og på hvordan butikken skulle køre, mens de var væk. For at gøre dem trygge var vi tidligt ude med at ansætte vikarer, siger Marianne Sloth.

Fred være med det

Efteruddannelsen har ført til en bedre arbejdsplads, mener fællestillidsrepræsentant Birgitte Frank.

− Folk kom sprudlende tilbage og havde gode ideer med hjem fra kurset og de andre kommuner i projektet. Vi har fået større indsigt i kerneopgaven og er blevet endnu bedre til at have et kritisk øje på kvaliteten. Vi har fundet en fælles måde at kommunikere konstruktivt med hinanden på. Vi har også fået et bedre indblik i, hvad vi hver især laver, og vi har lært hinanden bedre at kende. Det gør det lettere at sige ‘Fred være med det’, når nogen gør noget på en irriterende måde, for nu ved vi, at det giver mening for den enkelte. Men kommunikation er ikke noget, vi har lært én gang for alle. Det skal vi blive med at have fokus på, siger Birgitte Frank.

Nogle har fået en aha-oplevelse om, at det er dem selv, der skal ændre sig, mener Marianne Sloth. Men det vigtigste er, at medarbejderne har fået et netværk med kolleger i andre kommuner, så de nu indimellem ringer til hinanden og udveksler ideer og erfaringer.

− Det er fedt at mærke, at medarbejderne er glade for deres arbejdsplads, hvor det giver tryghed, at vi har god opbakning fra politikere og embedsmænd, siger lederen af madservice.

Fagligheden er tilbage

Pakken med faglig og personlig udvikling har gjort ernæringsleder Dorthe Niss’ arbejde lettere i Ældreområde Nord i Randers.

− Mange af mine ernæringsassistenter blev uddannet for flere år siden, og de er blevet mere nysgerrige på blandt andet økologi. Mange har nok tænkt, at de ikke behøvede forholde sig til, om maden smagte godt, når de bare skulle klippe poser op fra madservice, så for mig har det vigtigste været at få håndværket ind i arbejdet igen, siger hun.

Derfor skulle Dorte Niss’ medarbejdere ikke kun på kursus. Den faglige udvikling skulle fortsætte, når de kom hjem.

− Vi er ved at omlægge til mere økologi og producerer nu mere mad fra bunden, og det har været lettere at gå i gang med, fordi ernæringsassistenterne havde en grundlæggende viden med hjem fra efteruddannelsen. Bare det at tale om sæsonvarer i forbindelse med økologi har styrket fagligheden, siger Dorthe Niss.

FAKTA
 

Skræddersyet uddannelse

Både faglærte og ufaglærte medarbejdere fra arbejdspladser i Randers, Favrskov, Viborg samt Nord- og Syddjurs Kommuner deltog i en seks uger lang efteruddannelse.

• Forløbet strakte sig over et halvt år fra september 2015 til marts 2016.

• Uddannelsen var sat sammen af en række AMU-kurser, der opfyldte medarbejdernes fælles ønsker til efteruddannelse.

• Arbejdspladserne bad flere skoler om et tilbud på uddannelsen og endte med at vælge Teknisk Skole i Silkeborg.

 

SYNSPUNKT
 

Æren tilfalder dialogen på arbejdspladserne

Når et efteruddannelsesprojekt skal skrues sammen, er det vigtigt at have nogle til at samle trådene. Den rolle har Center for Kompetenceudvikling i Randers Kommune haft. Centret har styr på reglerne om jobrotation, hvor man kan søge midler til efteruddannelse, og hvilke krav der ellers skal opfyldes.

− Jeg kalder os smørekanden, fordi vi får reglerne om arbejdsmarked, uddannelse og personale til at spille sammen. Det er kompliceret lovgivning, som kræver en masse papirarbejde, så vi løfter en administrativ byrde, siger leder af HR- og personalejuridisk team Helle Bonde.

Alligevel vil hun ikke tage æren for, at uddannelsesprojektet for de kostfaglige medarbejdere i Randers og omegn kom op at stå.

− Projektet blev bygget op om arbejdspladsernes behov, og her har dialogen om, hvad uddannelsen skulle indeholde, været central. Vi har betjent styregruppen som sekretariat, så lederne af køkkenerne ikke skulle sumpe til i skemaer. Men lederne og de tillidsvalgte skal have æren for, at uddannelsen kom til at køre, for de har både fået indholdet på plads, motiveret medarbejderne til at deltage og fået det daglige arbejde hjemme i køkkenerne til at fungere med vikarer, siger Helle Bonde.

 

FAKTA
 

Det har medarbejderne lært

 

• Deltage i en forandringsproces

• Samarbejde i grupper

• Kommunikation og feedback

• Personlig udvikling til arbejde og uddannelse

• Bæredygtig fremstilling af mad

• Diæt- og allergikost

• Innovativ gastronomi

• Sæsongastronomi med optimering

• Råvarekvalitet i fødevareproduktion

• Lean i administrative funktioner

• Anvendelse af 5S-modellen (også lean)

• Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper