Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin, der dannes i huden med hjælp fra solens ultraviolette stråler (UV-B) i sommerhalvåret. Nogle forskere mener imidlertid, at vi er blevet for ivrige med solbeskyttelsen og ikke får fyldt vores D-vitaminlagre tilstrækkeligt op, så vi har noget at trække på i løbet af vinteren.
Det gælder dog ikke Hans Christian Wulf, der er professor og overlæge fra Dermatologisk Afdeling på
Bispebjerg Hospital.
− Selvom vi beskytter os godt mod solen, danner vi tilstrækkeligt med D-vitamin, når solen skinner. Det er tilsyneladende en meget lille mængde stråling, der skal til, siger han.
− Hvis vi en gang eller to om ugen opholder os 10 minutter i solen mellem klokken 12 og 15 med arme og underben frie, er det nok til, at vi får vedligeholdt vores D-vitaminniveau og opbygget D-vitamindepoterne om sommeren.
Hans Christian Wulf mener altså ikke, at der er grund til bekymring.
− Adskillige undersøgelser viser også, at solcremebrugere og ikke-solcremebrugere har samme niveau af D-vitamin, når sommeren er slut, tilføjer han.
Det er blandt andet Hans Christian Wulfs forskning, der ligger til grund for Kræftens Bekæmpelses solråd om at undgå solen i middagstimerne og bære tøj eller bruge solcreme i solen. Han understreger, at solbeskyttelsen er nødvendig, og at antallet af hudkræfttilfælde er steget eksplosivt gennem de sidste 50 år − formodentlig især på grund af vores mange solrejser, og fordi vi ifører os mindre tøj end tidligere.
Er bekymret for hetz mod solen
Netop promoveringen af solrådene har flere forskere været ude efter, fordi de er bekymrede for, at vi bliver skræmt fra at gå ud i solen og ikke får gavn af dens gunstige effekt. Det gælder blandt andet klinisk professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Klinisk Biokemisk afdeling på Herlev-Gentofte Hospital. Børge Nordestgaard har været involveret i flere store undersøgelser af D-vitamin.
− Jeg er bekymret for den hetz mod solen, som vi ser i medierne, siger han. Vi bliver hjernevasket med, at hvis vi går ud i solen, får vi modermærkekræft og hudkræft. Det betyder givetvis, at der er en del danskere, der ikke kommer nok udenfor, selvom det kun kræver kort tid i solen at danne tilstrækkeligt med D-vitamin.
− Solen er bestemt farlig, hvis vi får for meget af den, understreger han, men min pointe er, at vi ikke skal være bange for at være i solen i Danmark − vi skal bare huske at beskytte os eller være i solen i kortere tid ad gangen.
Børge Nordestgaard savner fokus på solens gavnlige virkning.
− Jeg oplever, at der mangler et fokus på, hvor vigtigt det er, at vi kommer udenfor, så vi kan danne det nødvendige D-vitamin i løbet af sommerhalvåret og samtidig også få glæde af solens andre potentielt gavnlige virkning på for eksempel humør, blodtryk og immunforsvar.
− Mange danskere ligger lavt i D-vitaminniveau − det ved vi blandt andet fra Østerbroundersøgelsen, hvor vi målte D-vitamin på 30-40.000 mennesker. Hvis vi skal højere op, er den simpleste løsning at komme ud i solen i sommerhalvåret.
Selv i skyet vejr får vi stråling
Hans Christian Wulf er enig i, at det er et problem, hvis man kommer meget lidt udendørs. Men de færreste behøver at gøre sig umage for at være ekstra meget ude, mener han.
− Vi får rigelig med stråling om sommeren, når vi færdes ude på almindelig vis, for eksempel når vi cykler eller går en tur. Selv når det er skyet, eller vi er i skyggen, får vi masser af stråling.
Hvis man slet ikke kommer udenfor eller altid går fuldstændig tildækket, er det en anden sag.
− De, der har svært ved at komme ud eller af andre grunde ikke udsætter sig for solens stråler, kan have behov for at tage et tilskud, siger han.
FAKTA
|
FAKTA
|
Unge mangler D-vitamin
Nye data bekræfter, at mange danskere har lave D-vitaminniveauer i blodet. Og det er især unge, der mangler vitaminet.
På trods af, at det tilsyneladende er let at få sine D-vitaminlagre fyldt op om sommeren, bekræfter data fra 2017 og 2018 fra Sygehus Lillebælt, at mange danskere har et lavt niveau af D-vitamin.
− Selvom de fleste prøver ligger i normalområdet, viser en del af dem mangeltilstande. Forrige år lå hver fjerde prøve under normalområdet, og sidste år var det godt hver sjette. Vi fandt decideret D-vitaminmangel i cirka 4.300 og 2.300 af de omkring 80.000 prøver i henholdsvis 2017 og 2018, siger Jonna Skov Madsen, der er ledende overlæge på afdeling for Biokemi og Immunologi på Sygehus Lillebælt.
Sygehus Lillebælt analyserer hvert år omkring 80.000 blodprøver for D-vitamin. Blodprøver, der er sendt til analyse fra praktiserende læger og sygehuset.
Men måske billedet er ved at vende.
− Antallet af prøver, der viste moderat D-vitaminmangel blev næsten halveret fra 2017 til 2018. Det kunne være nærliggende at tænke, at det var en følge af vores forrygende sommer i 2018, men det ser ikke ud til at være hele forklaringen, for billedet var det samme i første halvdel af 2018.
Tegn på D-vitaminforgiftning blev fundet i en meget lille andel af de samlede prøver − men var hyppigere i 2018 end i 2017. I alt var det 124 af prøverne, der lå på for høje niveauer i 2018 mod kun 32 i 2017.
− Sammenlagt med, at færre viser tegn på D-vitaminmangel i 2018, kunne det tyde på, at flere er begyndt at spise tilskud, og at enkelte tager et tilskud der er for højt, så de ender på et for højt D-vitaminniveau, siger Jonna Skov Madsen og tilføjer, at de vil se nærmere på, om det er nogle særlige grupper, der ligger på de for høje niveauer.
Flere unge med alvorlig mangel
Prøverne fra Sygehus Lillebælt viser helt konsistent, at det er unge under 35 år, der har de laveste D-vitamin niveauer, og de ældre har de højeste.
− Dem, der er mellem 80-100 år, ligger allerhøjst. Det hænger formodentlig sammen med, at flere ældre tager tilskud, siger Jonna Skov Madsen.
− Sidste år lavede vi en detailanalyse af vores tal fra 2017. Det var særligt alarmerende at se, at 220 blodprøver fra unge under 30 år viste alvorlig D-vitaminmangel. Og blandt dem var 56 i alderen 13-19 år.
Vi skal ud i dagtimerne
Resultaterne får Jonna Skov Madsen til at opfordre os til at komme udenfor om sommeren.
− Vi skal ud i dagtimerne for at få gavn af solens stråler. Der er givetvis mange af os, der arbejder indendørs og først tager bilen hjem langt ude på eftermiddagen. Det får vi ikke megen D vitamin af, siger hun.
Om vinteren må vi derfor spise os til D-vitamin især fra fede fisk som laks, sild eller makrel. Og desuden tage et kosttilskud.
− Selvom vi får tanket godt op om sommeren, falder niveauet hen på vinteren, hvor det på vores breddegrader er en god idé, at tage et tilskud. Og holder man sig til doserne i almindelige D-vitaminpræparater, er der ikke risiko for forgiftning, siger hun.