Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sladder kan styrke arbejdspladsen

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Peter Sørensen [ f o t o ]

To ud af tre samtaler, vi fører, er sladder. Vi taler om andre mennesker. Og det gør vi, fordi sladder skaber relationer − også på jobbet.

− Vi mennesker er kommunikative væsner, og det at tale om andre er en måde at forstå vores omverden og det liv, vi færdes i, på. Dermed kan vi ikke undgå at sladre. Det gælder også på arbejdspladsen, siger Jeanette Lemmergaard, ph.d. og lektor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, som her har været med til at gennemføre en undersøgelse om sladder på arbejdspladsen.

Hun ærgrer sig over, at sladder ofte opfattes som noget negativt.

− Den neutrale definition på sladder er faktisk bare at tale om en person, som ikke er til stede, men mange sidestiller sladder med bagtaleri og bagvaskelse. Ved at sladre skaber vi imidlertid en stærk relation, som er god for arbejdspladsen, fordi den kan bruges, når vi skal samarbejde og løse konflikter. Og den viser, at vi har mere sammen end bare de arbejdsopgaver, vi skal løse.

Sladder peger bagud

Samtidig er sladder med til at udstikke rammerne for, hvad vi må og ikke må.

− Der kan være en masse usynlige og uskrevne regler i organisationen, men hvis vi f.eks. sladrer om en kollega, der altid kommer for sent, peger den sladder også bagud og viser os, at det åbenbart betyder noget for os, at man møder til tiden. Disse samfærdselsregler skaber ro og tryghed, for når vi kender regelsæt og forventninger, kan vi bedre være til stede i det, vi er her for, i stedet for altid at være på udkig efter nærmeste flugtvej i lokalet.

Samtidig er sladderen som en ventil, der tager trykket.

− Hvis ledelsen har meldt store forandringer ud, gennemgår alle en proces med at vænne sig til den nye situation, indtil der igen er skabt stabilitet. Og her brokker vi os − for en stund. Vi går ind på kontoret ved siden af og bitcher over, hvor latterligt det er, det ledelsen har besluttet. Det er en tilvænningsstrategi, og hvis man som leder tror, man skal lukke for den ventil, tager man fejl.

Men jo, sladder kan også være ondsindet og tage form af mobning. Og så skal det stoppes, understreger forskeren.

− Hvis man med sladder går efter at isolere nogle fra fællesskabet, duer det ikke. Så lederen er nødt til at undersøge, hvad sladderen er et symptom på: Hvorfor mobber og mobbes nogle? For sladder kan også have afsæt i et dårligt psykiske arbejdsmiljø og udvikle sig til mobning.

Brug de formelle fora

Lederens opgave er derfor altid at lytte til sladderen − ikke forsøge at bremse den ved at indføre sladderpolitik.

− Er der meget negativ sladder, skal man se på arbejdskulturen og arbejdsmiljøet, ikke sætte en politistat op med forbud. Sladderen er et symptom på, at der er noget galt − og her skal lederen gribe i egen barm, siger Jeanette Lemmergaard og opfordrer lederne til at bruge deres empati i hverdagen, men også de formelle værktøjer som APV, MUS-samtaler, MED-udvalg og personalemøder.

− Her kan man lytte sig frem til, hvor skoen trykker, og ad den vej komme den negative sladder til livs. Det er en langsommelig proces, som handler om værdier og arbejdskultur, men man er nødt til at tage det alvorligt. Og kan man skabe en god arbejdsplads med et godt fællesskab, er der også en høj grad af loyalitet at hente hos medarbejderne.

 

FAKTA

 

Den positive sladder

  • er en måde at sprede positiv information i organisationen på.
  • styrker samhørighed og identitet hos medarbejderne.
  • skaber alliancer, som er gavnlige for samarbejde og konfliktløsning.
  • spreder glæde og skaber distance fra hverdagens trivielle rutiner.
  • giver den, som sladrer, positiv opmærksomhed.

Den negative sladder

  • skal standses ved kilden − så udvis handlekraft.
  • skal sættes på dagsordenen, f.eks. på et fyraftensmøde.
  • kan bremses, hvis lederen går forrest som et godt eksempel.
  • skal italesættes over for den enkelte, f.eks. ved MUS-samtalen.
  • kan være et symptom på et dårligt psykisk arbejdsmiljø,
  • den skal derfor undersøges.

KILDE: JEANETTE LEMMERGAARD