Slut med at fraråde rå æg

Opløftende risikovurdering

Risikoen for at pådrage sig salmonella fra danske æg, er i dag så lille, at Fødevarestyrelsen ikke længere har grundlag for at fraråde at spise de rå æg. Den nye og noget mere opløftende risikovurdering stammer fra en rapport, udarbejdet af DTU og Fødevarestyrelsen, og det betyder, at vi nu trygt igen kan lave hjemmelavet is og nyde den røgede sild med æg, der ikke bliver opvarmet.

Børn og ældre skal stadig passe på

Det indskærpes dog, at hvis man laver mad til børn eller ældre, skal man være forsigtig da der stadig er en risiko for, at der kan være salmonellabakterier i æggene og disse grupper vil være særligt sårbare. Her tilrådes det stadig at benytte sig af pasteuriserede æg, for at være på den helt sikre side.

Ingen ændring for fødevarevirksomheder

Den nye undersøgelse, har dog ingen effekt på det regelsæt, der gælder for landets fødevarevirksomheder. Her skal æggene helt som normalt, varmebehandles til 75 grader, før de må anvendes i madlavningen.