Småtspisende får en chance til med tygge-synkevenlig kost

Tygge-synkebesværede skal have præcis den samme mad som alle andre bare i en anden konsistens. Den ide har været drivkraften bag den store, elektroniske kogebog som køkkenet Madam Blå på Plejecenter Sølund og Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har udgivet.

Bogen rummer 300 opskrifter på tygge-synkevenlig mad til alle dagens måltider.

Del bogen

Den længe ventede elektroniske udgave af bogen er nu klar. Den ligger frit tilgængeligt på internettet, og den er gratis at bruge. Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen opfordrer alle landets kommuner til at tage bogen i brug, så plejecentrene og ikke mindst de mange ældre med behov for tygge-synkevenlig mad kan få glæde af det store arbejde med at udvikle opskrifterne, som Madam Blå på Plejecenter Sølund står bag.

Du kan læse mere om det spændende arbejde med at udvikle og teste opskrifterne i fagbladet fra januar 2016.

Kilde