Social ulighed i kostvaner blandt børn og voksne

  • foto: Colourbox. Børns forbrug søde sager og drikkevarer er uafhængigt af forældrenes uddannelse.

Af Sisse Fagt, Cand. brom. og Margit Velsing Groth, Mag. scient. soc., DTU Fødevareinstituttet

DTU Fødevareinstituttet har analyseret sociale forskelle i børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt samt sociale forskelle i voksnes kostvaner for perioden 2005-2008. Resultaterne er beskrevet i rapporten ”Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner” (Groth et al. 2013).

I det følgende beskrives den del af rapportens resultater, der omhandler kosten. Det er første gang, der publiceres resultater for sociale forskelle i børns kostvaner baseret på den landsdækkende kostundersøgelse, mens de sociale forskelle for voksnes kostvaner er en opfølgning af tidligere analyser baseret på data fra 1995 (Groth et al. 2001; Groth & Fagt 2003). Til analyserne af sociale forskelle er anvendt forskellige sociale baggrundsfaktorer, som uddannelse, indkomst (husstandens), placering på arbejdsmarkedet, bopæl målt ved grad af bymæssighed og husstandens sammensætning. Analyserne viser, at de stærkeste og mest konsistente sammenhænge ses for uddannelse og derfor præsenteres resultaterne for uddannelse i denne artikel.

Social ulighed på den politiske dagsorden

Uligheden i sundhed er øget i Danmark i perioden fra 1980’erne frem til 2010 og mange undersøgelser har dokumenteret social ulighed i sundhed og helbredsrelateret livskvalitet (Forebyggelseskommissionen 2009, Groth et al. 2009, Diderichsen et al. 2011, Koch et al. 2011,Christensen et al. 2012, Koch et al. 2012). Mænd med kort uddannelse taber 5,5 og kvinder 6 kvalitetsjusterede leveår i forhold til højtuddannede. Forskellen i sundhed handler således ikke kun om en kortere levetid, men også om færre leveår uden helbredsproblemer for de kortuddannede.

Blandt børn og unge viser undersøgelser ligeledes at forældrenes sociale position har betydning for barnets sundhed og trivsel (Johansen et al. 2007). Den landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) for børn i alderen 0-15 år viste, at børn hvis forældre havde kortere uddannelse eller ringere socioøkonomisk placering havde flere sygdomsepisoder, flere symptomer og hyppigere forbrug af medicin (Johansen et al. 2009). Kostvanerne påvirker risikoen for de sygdomme og helbredsproblemer, hvor der er social ulighed, herunder hjertesygdom, overvægt og fedme. Det er derfor relevant at undersøge, om vi finder sociale forskelle i kostvaner, som kan bidrage til uligheden i helbred.

Sociale forskelle i børns kostvaner

Datagrundlaget for nærværende analyser er Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2005-2008.  Analyserne viser, at for drenge ses et klart mønster med mindst sunde kostvaner blandt børn af forældre med kort uddannelse og de sundeste vaner blandt børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse. De sociale forskelle er statistisk sikre for frugt og grønt (figur 1), fedtstoffer (figur 2), fedtenergiprocent (figur 3) samt for kostfiber og et samlet indeks for kostkvaliteten.

For pigerne ses kun få sociale forskelle. Der er statistisk sikre forskelle i indtaget af fisk (figur 4), rugbrød og havregryn. Forskellene er i samme retning som for drengene. For det samlede kostindeks har piger af forældre med lang uddannelse desuden bedre kostkvalitet. Forældrenes uddannelse synes således at betyde mere for drengenes kostvaner end pigernes. Vi har ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fund.

Figur 1. Kostens indhold af frugt og grønt (6-om-dagen) blandt børn i forhold til forældres uddannelse. p<0,001 (drenge); p=0,848 (piger).

Figur 2. Kostens indhold af smør, margarine og olie blandt børn i forhold til forældres uddannelse. p=0,003 (drenge); 0,188 (piger).

Figur 3. Kostens fedtenergiprocent blandt børn i forhold til forældres uddannelse. p=0,000 (drenge); p=0,778 (piger)

Figur 4. Kostens indhold af fisk blandt børn i forhold til forældres uddannelse. p=0,147 (drenge); p=0,004 (piger)

Børns forbrug af søde drikkevarer, slik og chokolade samt pizza udviser ikke noget klart mønster af sociale forskelle, men spises i samme udstrækning uanset forældres uddannelse. En tidligere kvalitativ analyse af børns sukkervaner (Iversen et al., 2011) viste, at forældre prøvede at indskrænke hyppigheden af børns indtag af søde sager. Men måske har de ikke haft tilstrækkelig fokus på mængden?

Sociale forskelle i voksnes kostvaner

De voksnes kostvaner viser systematiske forskelle for næsten alle analyserede fødevarer og makronæringsstoffer både for mænd og kvinder. Jo kortere uddannelsesniveau, des mindre sunde kostvaner. De sociale forskelle er således mere tydelige for voksne end for børn. Ligesom for børn, er forskellene større for fødevarer sammenlignet med makronæringsstoffer. De er især betydelige, dvs. over 20%, for mænds indtag af frugt og grønt (figur 5) og af fisk (figur 6), samt begge køns indtag af sodavand (Figur 7). For fedtenergiprocent (figur 8) og kostfiber er forskellene små-moderate, (<10%; 10-20%). Nogle føde/drikkevarer viser et modsat mønster. Det gælder slik og chokolade samt alkohol, hvor de med længst uddannelse har et højere forbrug (mænd) eller indtager samme mængde som dem med kort uddannelse (kvinder).

Figur 5. Kostens indhold af frugt og grønt (6-om-dagen) i forhold til uddannelse. p=0,000 (mænd); p=0,000 (kvinder)

Figur 6. Kostens indhold af fisk i forhold til uddannelse. p=0,000 (mænd); p=0,011 (kvinder)

Figur 7. Kostens indhold af sodavand i forhold til uddannelse. p=0,000 (mænd); p=0,001 (kvinder)

Køn har også betydning for kostvanerne. Gennemgående er kvinders kost sundere end mænds. Samtidig er de sociale forskelle i kostvaner størst og mest systematiske for mænd. Mænd med kort uddannelse har de mindst sunde kostvaner, mens kvinder med lang uddannelse har de sundeste. Således spiser mænd med kort uddannelse 346 g/10 MJ frugt og grønt og 42 g/10 MJ fedtstof, mens kvinder med lang uddannelse spiser 658 g/10 MJ frugt og grønt og 33 g/10 MJ fedtstof (figur 5 og 8).

Figur 8. Kostens indhold af smør, margarine og olie i forhold til uddannelse. p=0,001 (mænd); p= 0,000 (kvinder)

For de fleste grupper er der fortsat et stykke vej til målet med hensyn til at spise i overensstemmelse med de officielle anbefalinger for en sund kost.

Konklusion

Der er systematiske og betydelige sociale forskelle i kostvanerne for voksne, og jo kortere uddannelsesniveau, des mindre sunde kostvaner.  For børn ses færre forskelle især for piger, mens der for drenge er forskelle for en del fødevarer og næringsstoffer i samme retning som for de voksne.

For flere af de analyserede fødevarer er de relative forskelle af en betydelig størrelsesorden på over 20%, mens forskelle i kostfiber og fedtenergiprocent er på omkring 10%. Den samlede effekt af forskellene må vurderes til at have sundhedsmæssig betydning. Vi finder desuden, at kvinders kostvaner er sundere end mænds.

Samtidig ses, at næsten alle uddannelsesgrupper befinder sig et stykke fra anbefalingerne for en sund kost og det store flertal i befolkningen er fortsat er langt fra at spise en kost, der fremmer sundhed og forebygger sygdom. Blandt andet er det mere end halvdelen af alle børn og to tredjedele af alle voksne, som spiser mindre end de anbefalede mængder af frugt og grønt.

Hvis den sociale ulighed i kostvaner skal reduceres kan en indsats for sundere kostvaner med fordel målrettes mere imod mænd og drenge, og især dem med kort uddannelse/forældre med kort uddannelse. Indsatser med fokus på mindre fedtstof og mere frugt og grønt er fortsat relevant. Samtidig giver det fortsat god mening også at fastholde de brede indsatser, der retter sig imod hele befolkningen, idet der stadig er en betydelig gruppe, som kan fremme deres sundhed ved kostvaner tættere på anbefalingerne.

Fakta om undersøgelsen og rapporten

I rapporten ”Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner” har DTU Fødevareinstituttet analyseret sociale forskelle i børns kostvaner, fysiske aktivitet samt overvægt for data indsamlet 2005-2008. Desuden er udviklingen i sociale forskelle for børn perioden 2000-2008 analyseret. For voksne er sociale forskelle i kostvaner 2005-2008 analyseret. Datagrundlaget er Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet.

Der indgår 1.983 voksne i alderen 20-75 år samt 594 børn i alderen 4-14 år i analyserne. Denne artikel beskriver kun resultater vedr. kostvanerne. Undersøgelsesmetoderne er et personligt interview kombineret med et selvadministreret registreringsskema, hvor både kost og fysisk aktivitet er noteret i syv på hinanden følgende dage.

Der er analyseret udvalgte fødevarer og makronæringsstoffer af særlig betydning for risikoen for overvægt og andre ernæringsrelaterede helbredsproblemer, bl.a. frugt og grønt, fedtstoffer, fisk og fiskeprodukter, søde drikkevarer, slik og chokolade, kostfiber, fedt (E%) og for voksne alkohol. Ikke alle resultater vedr. kosten vises i artiklen, men interesserede læsere kan hente mere information i rapporten. 

 

Referencer

Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K (2012). Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Diderichsen F, Andersen I, Manuel C (2011). Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen.

Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. København.

Groth MV, Fagt S, Brøndsted L (2001). Social determinants of dietary habits in Denmark. European Journal of Clinical Nutrition, 55: 959-966.

Groth MV & Fagt S (2003). Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil. København: Fødevaredirektoratet.

Groth MV, Fagt S, Stockmarr A, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A (2009). Dimensions of socioeconomic position related to body mass index and obesity among Danish women and men. Scan J Public Health 37: 418-26.

Groth MV, Christensen LM, Knudsen VK, Sørensen MR, Fagt S, Ege, M, Matthiessen J (2013). Sociale forskelle - Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner. København: DTU Fødevareinstituttet

Iversen JD, Matthiessen J, Fagt S, Rosenlund M, Trolle E (2011). Børns sukkervaner. København: DTU Fødevareinstituttet.

Johansen A, Holstein BE, Nybo Andersen A-M (red.) (2007). Social ulighed i sundhed blandt børn og unge. København: Statens Institut for Folkesundhed.

Johansen A, Jespersen LN, Davidsen M, Michelsen SI, Morgen CS, Helweg-Larsen K, Andersen AN, Mortensen L, Juhl M, Due P (2009). Danske børns sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Koch MB, Davidsen M, Juel K (2011). Hjertekarsygdomme i Danmark. Forekomst og udvikling 2000-2009. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Koch MB, Davidsen M, Juel K (2012). Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.