Sociale institutioner - Måltidets magt

Sociale institutioner: Måltidets magt

Socialt udsatte trives markant dårligere end resten af befolkningen, når det gælder sundhed og sygdom. Udfordringerne er bl.a. relateret til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Socialt udsatte borgere spiser generelt mere usundt. De ryger og drikker mere, og er mindre fysisk aktive. De udfordres generelt af en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Det betyder, at borgerne, udover belastende livsomstændigheder som fx sindslidelser, fysiske handicaps, misbrugsproblemer eller fattigdom, også har stor risiko for livsstilssygdomme.

Mad og måltider kan med fordel være omdrejningspunktet i forhold til at lære udsatte børn og unge at mestre eget liv, købe ind, tilberede mad og nyde måltidet i fællesskab med andre. De praktiske opgaver og samtalerne i køkkenet kan give faste rammer, rytme og ro i en ellers for mange kaotisk hverdag.
 

Fakta 

•    Socialt udsatte borgere har en markant lavere gennemsnitslevealder end resten af befolkningen: Mænd dør gennemsnitligt 19 år tidligere og kvinder 17 år tidligere [1].     
•    81 % af de socialt udsatte lever i fattigdom [2]. 
•    11 % af socialt udsatte voksne får ikke mad nok, fordi der ikke er råd. 26 % spiser ofte ikke den ønskede kvalitet eller variation af mad, fordi de ikke er råd [3].  
•    Ca. 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år er anbragt uden for hjemmet [4]. 
•    Ca. 18,2 % af anbragte børn i indskolingsalderen er overvægtige eller svært overvægtige. Ved udskolingsalderen er andelen ca. 31,1 % overvægtige eller svært overvægtige [5].  

Konsekvens

  • Nuværende sundhedspraksis fastholder udsatte unge og voksne borgere i deres svækkede og belastende sundhedstilstand. 
  • Vi gambler med anbragte børns muligheder for at blive sunde borgere, der kan mestre egne måltider, som giver kræfter og koncentration til at kunne klare sin hverdag bedre og finde overskud til et uddannelsesforløb.
  • Socialt udsatte rammes i højere grad af livsstilssygdomme, bl.a. forårsaget rygning, manglende motion, eller overvægt. 

Løsninger: Hvordan knækker vi overvægtskurven?

  • Indfør systematisk sundhedstjek6 i alle kommuner. Et årligt sundhedstjek er et skræddersyet tilbud til udsatte borgere, så sygdom og helbredsproblemer håndteres hurtigere. Modellen har vist sig at være effektiv de få steder, den er implementeret.  
  • Vedtag politikker og handlingsplaner, der sikrer institutionernes arbejde med mad og måltider, som en integreret del af det pædagogiske sundhedsarbejde. 
  • Brug køkkenet og de fælles måltider som et frirum og en ramme, der giver hverdagen rytme, tryghed og trivsel med de daglige rutiner.  
  • Indfør udvidet tilsyn, der også sikrer, at institutionerne varetager sundhedsopgaver med kost og ernæring. 
  • Find alternativer til pædagogiske trøstere, der erstatter kage, slik og sodavand i hverdagen. 

Kilder

  1. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Registeropfølgning 2007-2015. Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed. SDU, 2017
  2. SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018
  3. SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018
  4. Social Analyse nr. 2 2017. Socialstyrelsen, 2017 
  5. Udsatte Børn Nøgletal 2018, KL 2018