Kontakt

Mad- og måltidskonsulentKaren Leth

T: 3163 6606
E: kdl@kost.dk

Sociale institutioner - Mad kan mere end at mætte

Hvad er problemet

Socialt udsatte trives markant dårligere end den øvrige del af befolkningen, når det gælder sundhed og sygdom. Udfordringerne er bl.a. relateret til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). 

Udsatte borgere spiser generelt mere usundt og udfordres af en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som giver stor risiko for livsstilssygdomme.

     
 

Fakta 

Begrebet 'udsatte borgere' dækker en bred gruppe af borgere, der er socialt udsatte: psykisk syge, mennesker med psykiatriske diagnoser, udviklingshæmmede og sindslidende, misbrugerer og hjemløse eller anbragte. De har ofte få ressourcer, et svagt netværk og få muligheder for at have kontrol over deres liv, helbred og sundhed.

  • Udsatte borgere har en markant lavere gennemsnitslevealder end resten af befolkningen: Mænd dør i gennemsnit 19 år tidligere og kvinder 17 år tidligere. [1].
  • Ca. 13.000 børn og unge i alderen 0-22 år er anbragt uden for hjemmet. [2]
  • Ca. 18,6 % af de udsatte børn i indskolingsalderen moderat overvægtige og svært overvægtige. Ved udskolingsalderen er andelen ca. 29 % moderat overvægtige og svært overvægtige. [3]
  • 81 % af de socialt udsatte lever i fattigdom. [4]
  • 11 % af socialt udsatte voksne får ikke mad nok, fordi der ikke er råd. 26 % spiser ofte ikke den ønskede kvalitet eller variation af mad, fordi de ikke er råd [4].  
 
     

Konsekvens

  • Nuværende sundhedspraksis fastholder udsatte unge og voksne borgere i deres svækkede og belastende sundhedstilstand. 
  • Vi gambler med anbragte børns muligheder for at blive sunde borgere, der kan mestre egne måltider, som giver kræfter og koncentration til at kunne klare hverdagen bedre og finde overskud til et uddannelsesforløb.
  • Socialt udsatte rammes i højere grad af livsstilssygdomme, bl.a. forårsaget af overvægt, men også af rygning og manglende motion.

 

Løsninger

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen til at undgå, opspore og vejlede om livsstilssygdomme: De tilbereder, planlægger og serverer sunde og attraktive hverdagsmåltider, som matcher den enkeltes behov og smag. De vejleder og støtter op om individuelle ernæringsindsatser fx for at opnå et vægttab og undgå fejlernæring. De styrker samtidig det tværfaglige samarbejde, som øger trivslen og sundheden på den enkelte institution. 

  • Indfør systematisk sundhedstjek [5] i alle kommuner. Et årligt sundhedstjek er et skræddersyet tilbud til udsatte borgere, så sygdom og helbredsproblemer opdages og håndteres. Modellen har vist sig at være effektiv de få steder, den er implementeret.
  • Vedtag politikker og handlingsplaner, der sikrer, at arbejdet med mad og måltider er en integreret del af institutionernes pædagogiske sundhedsarbejde. 
  • Brug deltagelse i madlavningen og de fælles måltider som et frirum og en ramme, der giver hverdagen rytme, tryghed og trivsel med de daglige rutiner.  
  • Find alternativer til pædagogiske trøstere, som kage, slik og sodavand i hverdagen. 

 

Hvad kan du som politiker gøre

  1. Sundhedstjek. Indfør som minimum et årligt sundhedstjek på alle sociale institutioner, så sygdom og helbredsproblemer opdages og håndteres hurtigere. Modellen har vist sig at være effektiv de få steder, den er implementeret (se fx casen med Tangkær herunder).
  2. Indfør et udvidet tilsyn med sociale institutioner. Tilsynet skal sikre, at institutionerne varetager sundhedsopgaverne med kost og ernæring og har kompetencerne til det.
  3. National handlingsplan for ulighed i sundhed blandt udsatte borgere. Planen skal sikre, at de officielle standarder 'Anbefalinger for den danske institutionskost' bliver efterlevet på alle sociale institutioner. 

 

Cases

  • Sundhedstjek skaber resultater: Færre piller, lavere BMI, øget velvære og færre indlæggelsesd­age. Metoden ‘Sundhedstjekket’ på det socialpsykiatriske bosted Tangkær napper en bid af over­sygeligheden og overdødeligheden hos psykisk syge. Læs mere her
  • Kostpolitik på en sikret institution for unge: ’Slut med hvidt brød og pålægschokolade’.  Birgitte Blancheflor er ansat som kostkoordinator og har indført en kostpolitik. Læs mere her.
  • Projekt ’Godhavn 360 grader’: Behandlingshjemmet Godhavn fokuserer på mad og måltider som en del af børn og unges sociale og psykiske udvikling. Når udviklingstraumatiserede børn og unge kommer til Godhavn, er de ofte overvægtige, undervægtige eller fejlernærede, typisk med en baggrund i mistrivsel og isolation. Læs mere her.

Kilder


[1] Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Registeropfølgning 2007-2015. Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed. SDU, 2017, side 4 nederst

[2] Udsatte Børn Nøgletal 2019, KL 2019, side 15

[3] Udsatte Børn Nøgletal 2019, KL 2019, side 23-24

[4] SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018, side 19 og 58-59

[5] Se artikel om sundhedstjek på bostedet Tangkær

Læs mere