Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Spis, du er på

  • Lene Vendelbo [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Kameraerne er monteret i loftet, så de kan dreje 360 grader, mikrofoner linet op, og computere tilsluttet i et baglokale. Velkommen til Danmarks første madlaboratorium. Her inviterer man testpersoner på middag og filmer alle deres handlinger. Formålet er at finde ud af, hvorfor vi spiser det, vi spiser, og ikke mindst, hvilken betydning omgivelserne har på det.

Snyd er tilladt

− I madlaboratoriet undersøger vi, hvordan man kan få folk til ubevist at vælge sundere. Vi laver forskellige opsætninger, hvor vi blandt andet tester indflydelsen fra lyd, lys, service og rækkefølge, fortæller professionsbachelor i ernæring og sundhed Sanne Sansolios, der er laboratorieingeniør og assistent på den nye uddannelse Integrated Food Studies på Aalborg Universitetscenter.
Forsøgene skal give inspiration til gode nudges i den offentlige bespisning. 
Nudging kan oversættes til velmente puf i en bedre retning − i det her tilfælde mod et sundere fødevareindtag.
Og der er rig mulighed for at snyde folk til at vælge sundere. En undersøgelse foretaget af den amerikanske ernæringsforsker Brian Wansink viser, at ud af de 200 beslutninger, vi hver dag træffer om mad, er 90 pct. af dem ubevidste.

Test af offentlig bespisning

− De studerende bliver opfordret til at slå sig løs og tænke ud af boksen, fortæller Sanne Sansolios og peger på skydedøre og mørklægningsgardiner, som nogle af de muligheder, der er, for at indrette omgivelserne præcist, som man har brug for.
Et fast og vigtigt element i madlaboratoriet er desuden opsætningen af et større buffetområde. Her er der især lagt op til test af offentlig bespisning, hvor man blandt andet kan tilslutte skjulte vægte, der kan registrere, hvor meget en person tager af den enkelte fødevare. Man følger desuden personen med et personligt id, mikrofon og kamera. Alt sammen bliver registreret og lagret på laboratoriets hjerne, en stor computer, som står gemt i et baglokale. 
− Selv om alle deltagerne selvfølgelig godt ved, at de bliver filmet, så er det vigtigt, at det hele virker så naturligt som muligt. Derfor er kameraerne meget diskrete og mikrofonerne skjult, fortæller Sanne Sansolios.

Lyd påvirker appetitten

De studerende på den nye kandidatuddannelse har blandt andet brugt madlaboratoriet til at teste, om musik med hurtig rytme får folk til at spise hurtigere, end hvis musikken er afdæmpet og langsom. Og hvad mon der sker med tempoet, hvis der spises i fuldstændig stilhed? 
Det ved det første hold studerende, som startede i september sidste år. De har netop været til eksamen i musikkens effekt: hvis du sætter langsom musik på, så vil folk spise markant mere, end hvis der ingen musik er.

Tavs spisning

Det gælder om at lægge ’plejer’ bag sig på den nye kandidatuddannelse. Det fortæller professionsbachelor i ernæring og sundhed, Laura Meyhoff. Hun har netop stukket ørepropperne i ørerne og sat sig ved bordet sammen med ni andre. Også med ørepropper. Foran dem står stegte æbler, anrettet på sprød salat. Laura Meyhoff forsøger at koncentrere sig om at kommunikere med de andre ved bordet, men æblesalaten knaser så voldsom inde i hendes hoved, at hun helt må opgive.
Spisning med ørepropper var Laura Meyhoffs første kick-off øvelse. Andre spiste i mørke, med hænderne bundet sammen eller på gulvet.
− Vi er vant til nogle meget faste normer for, hvordan og hvor vi spiser. Det var spændende at kaste sig ud i nogle helt andre fysiske konstellationer, som kan give nye spiseoplevelser.
Selv om det kun var en øvelse, gav det hende erfaringer og ideer til, hvordan man ved at ændre på, hvordan man normalt spiser, kan skabe bedre spiseoplevelser både hjemme og på arbejdspladsen.
− Jeg er især interesseret i at teste designdelen − hvilken betydning omgivelserne har for måltidet, siger Laura Meyhoff. 
Det har hun nu halvandet år til, inden arbejdsmarkedet atter kalder. Hun håber, at den nye viden kan bruges i et job som projektleder med fokus på børns maddannelse.
 

FAKTA

 

Integrated Food Studies

Uddannelsen er sammensat af fødevaresociologi og -innovation, folkesundhedsvidenskab og design. Uddannelsen har en helhedsorienteret tilgang til fødevarestudier og beskæftiger sig med hele fødevarekæden − fra produktion og forarbejdning til køkkener, måltider og forbrug herunder omgivelsernes betydning for vores valg af fødevarer.
Der går 44 studerende på uddannelsen, der primært henvender sig til bachelorer i ernæring og sundhed, folkesundhed eller fødevarevidenskab.

Læs mere:
www.ifs.aau.dk
www.restaurantvandetoekomst.wur.nl/UK/
Hovedløse spisevaner, Brian Wansink.

Det velmente puf

Nudging eller oversat til dansk ’Det velmente puf’ er betegnelsen for ethvert forsøg på en systematisk adfærdsændring i borgerens egen interesse uden brug af hverken gulerod eller pisk. Det kan netop være at skifte de store tallerkner ud med små, så man spiser mindre. Eller ændre farven på saftevand, så den opleves sødere.

www.science-society
-policy.org

Tips fra test-guru

Den amerikanske professor i marketing og ernæringsforskning Brian Wansink forsker i de skjulte signaler og ydre påvirkninger, som bestemmer, hvad vi spiser.
På sit madlaboratorium på Cornell University har han fundet frem til, at
• når du øser alt op din tallerken på én gang, spiser du 14 procent mindre
• du i gennemsnit spiser 20-25 procent mere, hvis du har store mængder til rådighed
• hvis du drikker af et lavt, bredt glas, vil du drikke 25 procent mere, end hvis glasset er højt og smalt
• at desto mere forskelligt, du kan vælge i mellem, desto mere spiser du.

KILDE: BRIAN WANSINK, HOVEDLØSE SPISEVANER − HVORFOR VI SPISER MERE, END VI TROR. FORLAGET BORGEN.

 

PERSPEKTIV

 

Uddannet til at lægge strategier

− Kandidaterne fra Integrated Food Studies vil tænke på tværs af sundhed, bæredygtighed og innovation. De vil derfor typisk sidde i en HR-afdeling i en virksomhed, en offentlig sundhedsforvaltning eller et sted, der ligner, siger Bent Egberg Mikkelsen, professor og forskningskoordinator på Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag uddannelsen.

− De vil kunne stå i spidsen for udformningen af en virksomheds sundhedspolitik eller en mad- og måltidspolitik i den kommunale eller regionale forvaltning. Det kræver, at de kan sammentænke de mangeartede forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer, som det offentlige og private tilbyder i skoler, børnehaver og på arbejdspladser.
Det betyder, at de kommer til at arbejde med sundhed og forebyggelse på et mere overordnet og strategisk plan, der kræver, at de kan skabe relevant forskningsbaseret dokumentation. Og det er her, det nye madlaboratorium kommer ind i billedet, siger Bent Egberg Mikkelsen.

− Vores kandidater skal overbevise ledelse og politikere om, hvordan man fremmer sundhed bedst muligt på den enkelte arbejdsplads eller i en kommune. De skal være i stand til at påpege præcist, hvor kommuner, regioner og virksomheder anvender de begrænsede ressourser mest effektivt. Det kræver, at de tænker innovativt og er parat til at afprøve ideerne med anerkendte metoder, så de kan fremvise den nødvendige dokumentation over for beslutningstagerne.