Kontakt

Mad- og måltidskonsulentKaren Leth

T: 3163 6606
E: kdl@kost.dk

Spisemærker og kontrol

Det økologiske spisemærke

For at få spisemærket skal du kunne dokumentere dit forbrug af økologiske råvarer og du skal gøre din økologiprocent ud mindst hver tredje måned. Du skal også dokumentere, at du handler med økologikontrollerede virksomheder. Begge former for dokumentation kan dine økologiske leverandører bistå med.

Se nedenfor, hvordan du søger om at blive godkendt til spisemærket.

Der findes tre spisemærker. Du kan få:
Guld – hvis mere end 90 procent af råvarerne er økologiske
Sølv - for 60-90 procent økologiske varer
Bronze – for 30-60 procent økologiske råvarer

Spisemærket er:

  • Er et godt signal "fordi vi mener det"
  • Er en motivationsfaktor for mere økologi i køkkenet
  • Er et pejlemærke for medarbejdere og køkkenpersonale
  • Viser en "Sundhedsfaktor" - man undgår negative stoffer og får flere af de gode
  • Er statskontrolleret af fødevaremyndighederne og dermed troværdigt
  • Synliggør, at man tænker på miljøet og handler bæredygtigt
  • Synliggør, at økologi kan være en del af værdigrundlaget på den arbejdsplads, køkkenet er en del af
  • Kan være med til at give stolthed og engagement blandt køkkenpersonalet

Du kan læse om betingelserne for at få spisemærket og søge om godkendelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Her kan du også hente skemaer, der gør det enklere at beregne køkkenets økologiprocent:

Økologisk spisemærke

Mange institutioner kan få et mærke

Offentlige køkkener er godt på vej med økologien og har økologi nok til mange fine spisemærker.

Kost & Ernæringsforbundets analyse i 2012 viser, at tæt på halvdelen af de offentlige køkkener, der har deltaget i analysen, bruger økologiske råvarer i et omfang, der gør dem fortjent til et spisemærke i bronze. 40 procent kunne tilmed få sølv eller guld, hvis de ville skilte med deres økologiprocent.

Men alene 8 procent har valgt at få et spisemærke.

Kost, ernæring & sundhed 11/2012

Økologiundersøgelse 2012

Antallet af spisemærker er øget væsentligt på bare to år. I dag har 20 procent af de medlemmer, der har deltaget i forbundets økologiundersøgelse i 2014 et spisemærke. Og flere er på vej. Faktisk kan mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen få et spisemærke, da mere end 30 procent af råvarerne er økologiske.

Kost, ernæring & sundhed 2/2015

Økologiundersøgelsen 2014

Der må stå økologi på menukortet

Hvis du har et økologisk spisemærke er det enkelt at skilte med økologien fordi spisemærket er et signal i sig selv. Hvis ikke du har et spisemærke og har mindre end 30 procent økologi, må du skrive på menukortet, hvad der er økologisk – f.eks.’ køkkenet bruger kun økologiske kartofler’. Men du skal kunne dokumentere, at det er rigtigt.

Hvis du tilbereder en menu, som du kalder økologisk, skal alle ingredienser være det.

Læs om reglerne på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Økologi og kontrol

Der er regler for, hvordan køkkenerne må skilte med økologien og hvordan regnskabet over de økologiske råvarer skal gøres op.

Vejledning i økologisk storkøkkendrift