Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Spring ud som hverdagsaktivist

  • Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
    Pia Melander Guilbert [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO

Kaffepausen er det vigtigste tidspunkt på dagen, mener Julia Hunt. I hvert fald når det handler om at skabe engagerede fællesskaber på en arbejdsplads. Det er nemlig her, der er tid til at tale med kollegerne om, hvordan de har det, og hvad de drømmer om.  

Som chefkonsulent i Ingerfair beskæftiger hun sig blandt andet med ledelse af frivillige. Den viden bruger hun også til at undervise i, hvordan man skaber engagerede fællesskaber på arbejdspladsen. Det er det, hverdagsaktivisme handler om. 

Noget vi alle kan bruge i hverdagen

En hverdagsaktivist er god til at skabe relationer. Det kan lyde som en profil, der passer til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, men det er en evne, som vi alle kan blive bedre til at bruge i hverdagen − og på arbejdspladsen.

− Hverdagsaktivisten er typen, der tænker, at man selv skal gøre noget frem for at vente på, at andre løser problemerne, en positiv forandringsagent, der går forrest og er opmærksom på, at bagtaleri og brok i krogene er noget, der underminerer fællesskabet, fastslår Julia Hunt.

Som tillidsrepræsentant kan tilgangen bruges til at organisere arbejdet.

− Skab nogle fælles retningslinjer. Hvordan tager vi imod nye medarbejdere, hvad gør vi med ferieplaner, og hvordan får vi arrangeret os bedst i forhold til kurser? Er der mange, som går ned med stress, så undersøg, hvordan det kan være, i stedet for bare at håndtere den enkelte sygemelding.

Det engagerede fællesskab opstår sjældent, når udfordringerne HAR meldt sig, advarer Julia Hunt. Men har man en tillidsfuld og god relation kollegerne imellem, står man stærkere, også hvis der er problemer i forhold til ledelsen.

− Forandringer sker, når nogen, der kender og kan lide hinanden, beslutter sig for at gøre noget sammen. Kig hinanden i øjnene, og beslut jer for at ville fællesskabet og solidariteten. Det handler om at spille hinanden gode kort, lyder opfordringen.

Røde bluser 1. maj

Konkrete aktiviteter er med til at skabe sammenhold, men det kan sagtens bare handle om at gøre noget socialt sammen.

− Den store nationale dagsorden kan være svær at organisere sig om. Tag fat i de små ting. Skal I arbejde 1. maj, så aftal, at I alle kommer i røde bluser, siger Julia Hunt.

Hun mener, at der er en tendens til, at vi hellere deltager i projekter eller eventbaserede tiltag, der foregår over en periode og derfor er nemmere at passe ind i en travl hverdag, end de lange seje træk, ingen ved, hvornår ender.

Lyt og vær nysgerrig

For nogle er hverdagsaktivisme en naturlig del af deres personlighed. De har let ved at gå forrest og tale på vegne af flere, men alle kan øve sig i at blive bedre til at handle.

− Det vigtigste er at være autentisk og troværdig. Er man ikke typen til selv at stille sig frem, har man måske blikket for, hvem der vil være god at gå sammen med. Vær nysgerrig over for andre i stedet for at benytte enhver lejlighed til at gøre opmærksom på din egen mening. Det handler om at lytte og for eksempel sige: “Det er sjovt, du nævner det, Maria stod i præcis samme situation i sidste uge”, uddyber Julia Hunt.

At gå forrest kan dog nemt føles ensomt.

− Tro på det. Hav tillid til, at dine kollegaer ikke tænker, at du er en komplet idiot, og sørg for at finde nogle allierede. Fortæl dem, hvad du har tænkt dig at bringe op, og spørg, om de vil støtte dig. I virkeligheden er det jo dem, der først tør følge med, som skaber bevægelsen. Der sker intet, hvis man er en enmandshær.

FAKTA
 

Råd om handlekraft

1. Find konkrete ting, I kan gøre. Det giver en følelse af at kunne rykke noget sammen.
2. Begynd i det sociale. Det behøver ikke at være noget vigtigt. Det er forløsende at handle sammen.
3. Tro på det, lad dig ikke kue, prøv igen, find allierede. Sig for eksempel: Jeg har tænkt mig at bringe det her op, vil du ikke støtte mig?
     Husk: Det er dem, der tør følge først, som skaber bevægelse.

Tre skridt til at engagere kollegerne

1. Find et fælles problem, som engagerer folk.
2. Identificér dine meningsfæller, og sørg for at inddrage dem i arbejdet.
3. Skab en fælles fortælling om jeres forandring.
     Husk: Det handler om aktiviteter og funktioner frem for roller og personer.

Kilde: Sådan rekrutterer du frivillige, Julia Hunt m.fl., Ingerfair 2018

Årstræf for TR og AMIR
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter mødtes til årstræf. Også her var der især fokus på at skabe engagerende fællesskaber på arbejdspladsen for at styrke sammenholdet og arbejdsmiljøet.

 

Hvor skal fællesskabet hen

Tillidsrepræsentanterne er nøglepersoner, når det handler om at danne gode relationer på arbejdspladsen og organisere det daglige arbejde. Vi har spurgt tre af dem, der deltog i fællestræffet om, hvad de kæmper for på fællesskabets vegne.

Marianne Madsen, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant på Koltgården i Odder.

Kostfaglige skal være synlige for ledelsen

− Det har altid ligget naturligt til mig at tænke på fællesskabet og at have et positivt syn på forandringer. Selv arbejder jeg på et plejehjem, hvor jeg har en god hverdag, men hver anden måned har vi et netværksmøde, og her oplevede jeg, at der var andre, som var utilfredse. Der blev brokket lidt i krogene.

− Jeg vil gerne arbejde for, at vi som kostfaglige skal være mere synlige i Århus Kommune. Der er ikke længere nogen kostfaglige i ledelsen. Det har gjort, at vi ikke altid føler os forstået, selvom den ledelse, der er, har de bedste intentioner. Min opfattelse er, at der er en del misforståelser, og jeg ønsker, at samarbejdet skal blive bedre. Derfor tager jeg rundt og taler med mine kollegaer, der er fordelt på plejehjem, i plejeboliger og caféer. For tiden overvejer jeg, hvordan jeg kan få samlet ledelsen og talt med dem om, hvad vi kan gøre, og hvad de kan gøre.

 

Pernille Liisberg, kostfagligt eneansvarlig i Børnehuset Hanen og tillidsrepræsentant for kolleger på tyve institutioner i Roskilde.

Tværfagligt samarbejde om det gode måltid

− Som kostfaglig eneansvarlig på en institution er man ofte den eneste af sin profession på arbejdspladsen. Som kostfaglige kan vi sagtens kan tale om, hvordan man gør det ene sted og det andet sted, men det kan være svært at ændre noget på den enkelte institution.

Det kræver ledelse at arbejde med det tværfaglige fællesskab mellem pædagoger og kostfaglige på de enkelte institutioner.

− Psykisk og fysisk arbejdsmiljø er noget, der interesserer mig meget, og som nyvalgt tillidsrepræsentant ser jeg frem til at komme ud i de forskellige køkkener og se, hvordan de andre har det. Jeg vil gerne støtte op som fagligt fyrtårn med temaer som rammerne for det gode måltid, arbejdsglæde og tværfaglige fællesskaber på de enkelte arbejdspladser i mit område.

 

Else Marie Thaysen, klinisk diætist på Sygehus Sønderjylland samt tillidsrepræsentant for kliniske diætister på tre matrikler.

Trivselsundersøgelse kan skabe forbedringer

− Jeg kan godt lide at få folk til at synes, at det er dejligt at gå på arbejde, men som tillidsrepræsentant for ni diætister, fordelt på tre matrikler: Sønderborg, Åbenrå og Tønder er det lidt svært at holde den daglige kontakt.

− Det er nyt for os at have en tillidsrepræsentant. Den mulighed kom først, da Foreningen af Kliniske Diætister tidligere på året fusionerede med Kost og Ernæringsforbundet. Noget af det første, jeg som tillidsrepræsentant har sat i værk, er en anonym trivselsundersøgelse. Med udgangspunkt i den arbejder arbejdsmiljørepræsentanten og jeg med nogle ting, vi kan gøre bedre.