Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Stillinger forsvinder ud i det blå

Region Hovedstaden flytter specialer og rokerer rundt på optageområderne mellem regionens sygehuse med henblik på at udnytte kapaciteten bedre. Seneste eksempel: Hillerød Hospital mister 36 patientpladser til Herlev Hospital.

De to hospitalsenheder har to omtrent lige store produktionskøkkener, hver især med 90-100 ansatte. Hvilke konsekvenser vil det få for personalenormeringerne, at Hillerød fremover skal lave mad til 36 patienter færre, og Herlev til 36 flere?

– Takster og beregninger siger, at jeg skal afgive 5,68 personer svarende til 6,6 procent af mit køkkens lønsum, siger Søren Aarup Damm, køkkenchef på Hillerød Hospital.

I køkkenet på Herlev Hospital var man nået frem til, at der var behov for fire stillinger, men sådan går det ikke.

– Vi har fået at vide fra direktionen, at det får vi ikke. I første omgang lød svaret: 2-3 ekstra stillinger. Nu ser det ud til, at vi måske ikke får nogen, siger tillidsrepræsentant Sandie Frederiksen.

Ind svarer ikke til ud

Hvordan hænger det sammen? I Region Hovedstaden melder enhedschef for Hospitals- og Psykiatriplanlægning, Niels Erik Jørgensen, hus forbi:

– Det er noget, de to hospitaler aftaler indbyrdes mellem hinanden. Det blander vi os ikke i, siger han.

På Herlev Hospital kan personalet konstatere, at ressourcerne ikke automatisk følger med opgaven, når et sygehus overtager en del af arbejdsbyrden fra et andet:

Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem, hvad det afgivende hospitalskøkken mister, og hvad det modtagende køkken får tilført.

Det er ikke første gang, Herlev Hospitals køkken får pålagt ekstra byrder uden at få ekstra ressourcer. Sidste år modtog Herlev patienter fra Gentofte Hospital, og tidligere i år fra psykiatrien på Sct. hans Hospital i Roskilde. Begge hospitaler måtte afgive betydelige beløb fra deres budgetter sammen med opgaverne, men pengene gik ikke til øget personaledækning i Herlev Hospitals køkken.

Vi har nået grænsen

Sandie Frederiksen, er opmærksom på det problem, at mange stillinger tilsyneladende forvinder op i den blå luft, når man flytter rundt på optageområder og specialer. Og bekymret for kon- sekvenserne af, at køkkenet gang på gang får pålagt ekstra arbejde uden at blive kompenseret for det med personaletimer.

– Vi har haft rigtigt mange langtidssyge i år, som er bukket under for det øgede arbejdspres. Jeg kan også selv mærke, at vi ikke længere har den pause om eftermiddagen, hvor vi kan puste ud og få vendt de ting, der skal gøres de kommende dage. Der er ingen huller og pauser overhovedet, siger Sandie Frederiksen.

Aktuelt er hun på kursus i MED-strukturen efter at have været tillidsrepræsentant i to år. Sandie Frederiksen er godt klar over, at det er gennem den vej, der skal øves indflydelse, hvis køkkenet skal have flere medarbejdere i takt med flere opgaver.

– Men hvad kan jeg reelt gøre? Vi går glip af tre stillinger i forbindelse med overflytningen af patienter fra Hillerød, men vores rengøringsafdeling, som vi samarbejder med, går glip af 18 stillinger. Alligevel vil jeg selvfølgelig sammen med min chef blive ved med at gøre opmærksom på problemet, for jeg mener, at vi har nået grænsen for, hvad vi kan klare, siger tillidsrepræsentanten.

Marginalt mindre arbejde

I Hillerød skal køkkenchefen og hans tillidsrepræsentant forholde sig til, at sygehusets ledelse mener, at omtrent seks stillinger skal forsvinde, fordi køkkenet fremover skal lave mad til 36 patienter færre.

– Jeg kender ikke de kalkuler og takster, der ligger til grund for det tal. Men jeg har påpeget, at man sandsynligvis kan regne sig frem til, hvor meget mindre arbejde, der skal udføres på en sengeafdeling, hvis antallet af patienter reduceres. Men den slags beregninger kan ikke overføres på et centralkøkken. Om vi skal lave mad til 1.000 eller 1.036 betyder marginalt.

Det er slet ikke noget, der svarer til 5,68 personers arbejde, fastslår Søren Aarup Damm.

Som reglerne er udformet, skal Hillerød overføre lønudgiften for de 5,68 stillinger til Herlev sammen med opgaven. Herefter er det op til Hillerød selv at udmønte besparelsen. Søren Damm er derfor af sin ledelse blevet bedt om at fremlægge sit bud på, hvad den reducerede arbejdsmængde bør sættes til i arbejdstimer.

Han understreger, at udspillet fra ledelsen om de 5,68 personer ikke har sammenhæng med øvrige sparekrav til hospitalets drift. 

Et speget regnestykke

Overflytningen af 36 patientpladser fra Hillerød til Herlev Hospital er led i en langsigtet manøvre, der går ud på at tilpasse grænseområdet mellem optageområderne Midt og Nord i Region Hovedstaden. Det oplyser regionens budget chef Søren Helsted.

– Vi har måttet vente på, at de fysiske forhold kom i orden, så Herlev Hospital har kapacitet til at modtage flere patienter. Det er de nu. Vi forventer, at Herlev kan spare penge ved omlægningen, fordi der opstår stordriftsfordele, siger Søren Helsted.

Alligevel skal Hillerød Hospital ifølge reglerne overføre de pengemidler til Herlev, som er forbundet med udgiften til de 36 patienter. Det oplyser kommunikationschef Inge Estrup, Hillerød Hospital:

– For køkkenets vedkommende har vi overført 1,735 mio. kr. svarende til de 5,7 stillinger til Herlev. Sådan er princippet. Hvad der herefter sker, har vi ikke med at gøre, siger hun.

Regnestykket skal ikke gå op

På Herlev Hospital siger Michael Wallin, der er strategisk chef for intern service og logistik – den afdeling køkkenet hører under – at Herlev som udgangspunkt har fået de ressourcer, der skal til, for at løfte opgaven med et antal ekstra patienter fra Hillerød.

– Der er mange elementer i opgaven, og vi kigger på, hvordan vi løser den mest smart. Kernedelen ligger selvfølgelig i køkkenet, der producerer maden, men portørerne, der transporterer den op på afdelingerne og vores rengørings- og servicecenter, der står for buffeterne, skal også have del i ressourcerne for at løse deres del af opgaven.

– Mine fagchefer har analyseret, hvad de hver især har brug for af personaletimer og udstyr for at løse opgaven. Selvfølgelig vil vi alle gerne have mere, men vi får det til at fungere, fordi vi er en meget strømlinet organisation, der hele tiden ser på, hvorledes vi gør tingene mest effektivt.