Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Studerende gør en forskel i udlandet

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Mange professionsbachelorstuderende vælger praktik i udlandet og kommer tilbage med en styrket faglighed og en oplevelse af at gøre en forskel. For en del giver udlandsopholdet også inspiration og materiale til at skrive bacheloropgave og til at søge job i udlandet efter endt uddannelse.
 Sådan er det gået for Rikke Wind, nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og jobsøgende:

− Jeg tog ti ugers praktik i Kenya, hvor jeg arbejdede med underernærede ældre. Det var fantastisk berigende og åbnede en masse nye døre for mig. Jeg skrev bagefter bacheloropgave på basis af erfaringerne fra Kenya, og som nyuddannet jobsøgende er jeg åben for at tage job i udlandet, fordi jeg har prøvet at arbejde ude, siger Rikke Wind.

Ud ved en tilfældighed

Når Rikke Wind kom til Kenya, var det lidt af et tilfælde. Hun og studiekammeraten Helle Gotthardsen stod foran deres tredje og sidste praktikperiode på uddannelsen på University College Syddanmark. De havde begge trang til at komme ud i verden og slog til uden tøven, da de via en lærer på skolen fik kontakt til den danske organisation Vestkenyas Venner. Organisationen støtter udviklingsarbejde i det vestlige Kenya og benytter frivillige med relevante kompetencer.

− Vi sprang bare ud i det uden klar fornemmelse af, hvor meget vi ville få brugt vores faglighed. Men den kom i spil fra første dag. Vi deltog i en række ernæringsprojekter for både børn, mødre, ældre og HIV-smittede. Vi oplevede, at vi i kraft af vores færdigheder kunne gøre en stor forskel på rigtig mange felter. 
 I ti uger boede Rikke Wind og Helle Gotthardsen i den lille landsby på bredden af Victoriasøen, hvor de blandt andet udviklede en ny type suppleringskost til stærkt underernærede ældre. Det arbejde har siden dannet udgangspunkt for deres fælles bacheloropgave, der var indstillet til Kost- og Ernæringsforbundets bachelorpris 2013, hvor den modtog hædrende omtale.
 Rikke Wind anbefaler varmt andre studerende at tage praktikophold i udlandet.

− Jeg kan kun opfordre til at hive teltpælene op og rejse ud. Det kan ikke undgå at give store oplevelser og stolthed over vores profession, siger hun.

En drøm om Afrika

En stærk følelse af faglig relevans fik også Anne Kathrine Thomsen, da hun tog i praktik i Sierra Leone. Hun kom af sted via den danske organisation Masangas Venner, som hun havde hørt om via Metropol, hvor hun tog sin uddannelse.
 Masangas Venner er en forening af frivillige, der arbejder for et bedre liv til fattige i Sierra Leone ved at genopbygge et hospital i byen Masanga, etablere lokale virksomheder og uddanne lokalbefolkningen.

− Jeg havde altid drømt om at komme til Afrika og var også lidt træt af det store danske fokus på overvægt, når så mange andre nationer på kloden er udfordret af under- og fejlernæring. Derfor var jeg meget tændt, da jeg hørte om muligheden for at arbejde frivilligt på et hospital i Sierra Leones jungle, siger Anne Kathrine Thomsen.
 Hun var i Sierra Leone i fire en halv måned og fik under opholdet til fulde opfyldt sit ønske om at arbejde med fejl- og underernæring. Overalt hvor hun kom, fandt hun uvidenheden om ernæring meget overvældende. Hun arbejdede blandt andet med at undervise lokale sygeplejestuderende i ernæring og at ernæringsforbedre de opskrifter, der blev brugt til at lave mad til syge børn på en børneafdeling på et lokalt hospital.
 Efter sin hjemkomst fik hun ideen til sit bacheloropgave og tog af sted igen til Masanga for at samle empiri til opgaven. Og hun har stadig ikke sluppet arbejdet i Sierra Leone. Hun er aktiv i foreningen Masangas Venner og et par gange om året holder hun oplæg for studerende på Metropol om mulighederne for at rejse ud i praktik.

− Jeg anbefaler varmt de studerende at rejse ud. Det er bestemt ikke en dans på roser at komme til et udviklingsland som studerende, men hvis du er godt forberedt og har mod på udfordringer, kan det blive en fantastisk og fagligt berigende oplevelse, siger Anne Kathrine Thomsen.

Hver femte tager ud i praktik

Der er meget stor interesse for at tage praktikophold i udlandet blandt de studerende på Metropol. Mindst hver femte studerende rejser ud, og interessen er stigende, vurderer Marianne Søgaard Andersen, international koordinator på Metropol:

− Der er stadig flere af vores studerende, der gerne vil til udlandet under uddannelsen, og hver fjerde eller femte studerende realiserer deres drøm og tager af sted.
 Før en studerende kan komme af sted, skal uddannelsesinstitutionen godkende det udenlandske praktiksted og sikre sig, at den studerende kan få et tilstrækkeligt højt fagligt udbytte af opholdet. Der udarbejdes en læringsaftale, som både praktikstedet, skolen og den studerende underskriver.
 En del af de studerende finder selv et praktiksted via egne kontakter til organisationer inden for udviklingsarbejde, eksempelvis EXIS, Projects Abroad og Volenteer Aid. Andre benytter sig af, at Metropol har samarbejdsaftaler med praktiksteder forskellige steder i en række udviklingslande
 Metropol formidler kontakt til praktiksteder i Afrika, i Indien og i Indonesien via organisationer som Masangas Venner, Vestkenyas Venner, Mellemfolkeligt Samvirke og organisationen Udayan Care, der driver børnehjem i Indien, fortæller Marianne Søgaard Andersen. Skolen har også haft studerende af sted i praktik i Europa, blandt andet på Grønland, i Tyskland, England og Norge. Disse praktiksteder har de studerende selv fundet.
De fleste studerende rejser ud i en eller flere af de længerevarende praktikforløb, mens de, der har valgt speciale i klinisk diætetik, typisk først rejser ud efter endt uddannelse.

Forberedelsen er vigtig

Skolen holder informationsmøder om praktik i udlandet, møderne er velbesøgte og de studerende stiller mange spørgsmål. Når de studerende kommer hjem fra vellykkede praktikophold i udlandet, ansporer det endnu flere til selv at turde, vurderer Marianne Søgaard Andersen.
 Hun er desuden overbevist om, at de kommer hjem med en meget værdifuld faglig bagage.

− At rejse ud er en mulighed for at specialisere sig fagligt og få en masse ny viden, kulturel forståelse og pædagogiske kompetencer, som er værdifulde, uanset om man siden vil arbejde med ernæringsproblematikker i udviklingslande.
 Men man skal vide, hvad man er på vej ud i. Det er Marianne Søgaard Andersens erfaring, at nogle studerende får et voldsomt kulturchok, når de pludselig befinder sig i et fremmed land og står med faglige opgaver, der kan være svære at overskue, blandt andet fordi behovet for hjælp kan forekomme uendeligt.

− Vi forsøger at forberede vores studerende, inden de rejser ud, så de har styr på det praktiske og er mentalt klar. Vi træder også til med støtte og rådgivning, hvis der opstår udfordringer undervejs. Og det er et fokuspunkt for os at have kontakt til de studerende, mens de er ude. Det arbejder vi på at blive bedre til, siger Marianne Søgaard Andersen.

 

FAKTA

 

Råd til studerende med praktik i udlandet

Et studie- eller praktikophold i udlandet er en god ide, da det:
• udvikler dine faglige kompetencer og dine personlige egenskaber,
• giver indsigt i en anden kultur og et andet læringsmiljø,
• udvikler dine interkulturelle kompetencer, f.eks. evnen til at søge nye informationer, nye sammenhænge og kulturer og finde alternative løsninger,
• giver en ny tilgang til din profession, der kan udvide din horisont og få dig til at stille nye spørgsmål til din egen praksis.

Du skal forholde dig til disse udfordringer, når du overvejer at tage til udlandet:
• Et udlandsophold kan inkludere en del papirarbejde og administrative procedurer.
• Det er ikke sikkert, at du opnår lige akkurat de samme færdigheder som herhjemme.
• Undervisning, vejledning evaluering og eksamination kan foregå på andre måder, end du er vant til.
• Der kan være sproglige udfordringer, da læringen foregår på et andet sprog.

 

PERSPEKTIV

Fødevareprogramchef:
Der er brug for jer ude i verden

Viden om ernæring er en mangelvare mange steder i verden, især i udviklingslande, og mulighederne for at komme ud og arbejde som frivillig er god, vurderer FN-chef.
 At forebygge under- og fejlernæring i verdens fattigste lande er en højt prioriteret opgave for regeringer, FN og NGO-organisationer. Mange udviklingsprojekter involverer ernæring, og en del af projekterne er åbne for frivillige og studerende med ekspertise inden for ernæring.
 Det er blandt andet tilfældet i Bangladesh, hvor regeringen og en lang række nationale og internationale organisationer i årtier har arbejdet systematisk på at sikre befolkningen bedre sundhed og ernæring. Den indsats har betydet markante fremskridt, men der er lang vej endnu, vurderer Christa Ryder, direktør for FN’s  Fødevareprogram i Bangladesh, World Food Programme.

− Der er et stort udækket behov for ernæringsekspertise i mange udviklingslande, også her i Bangladesh, hvor vi donorer er bekymrede over ernæringstilstanden. Det er et meget komplekst problem at løse. Der er blandt andet stort behov for at højne den generelle viden om kost, ernæring og sundhed, siger Christa Ryder.
 Hun vurderer, at mange NGO-organisationer med glæde tager imod frivillige med kost-, ernærings- og sundhedsfaglig ekspertise.

− Jeg vurderer, at der er gode muligheder for at komme ud og arbejde med ernæringsproblematikker. Så jeg kan kun opfordre danske studerende med de rette kvalifikationer til at søge ud. Der er brug for jeres viden.