Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Månedens opskrift: Marcipan og konfekt
Sanne Hansen   [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Vi gør det bæredygtige nemt
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Bliv sund på arbejdet
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Vi skal lære børnene at mestre livet

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Styr på strømmen

  • Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

− Der er MANGE penge i det her!

Susanne Jensen taler med eftertryk. Hun er cheføkonoma for 12 køkkener i Kolding Kommune, der først på året kiggede deres elforbrug godt og grundigt efter i sømmene sammen med en kommunal energikonsulent og et eksternt firma (Ken Storkøkken). Ændrede rutiner og udskiftning af maskiner medførte et fald i forbruget på gennemsnitligt 23 procent målt over en kortere periode.

Udluftning, der koster

Konsulenter fra det eksterne firma kom ud og målte på forbrug på enkelte maskiner og anlæg i 14 dage. Derefter fik køkkenerne anbefalinger til adfærdsændringer på et kick-off og besluttede, hvilke forslag, de ville afprøve.  Efterfølgende målte firmaet igen i 14 dage. Det viste sig, at det “bedste” køkken havde sænket forbruget med hele 36%. Den største synder af alle var ventilationen.

− Ventilation koster kassen, og alle steder har det kørt i døgndrift for fuld hammer. Nu har vi fået det indstillet til sommer- og vintertid, og så det kun kører, når vi er der, forklarer Susanne Jensen, der ikke lægger skjul på sin begejstring over resultaterne − også selvom pengene, der spares, ikke tilfalder køkkenerne.

− Det, vi sparer, kommer jo borgerne til gavn i sidste ende. Vi har da en forpligtelse til at arbejde med alt, der kan blive bedre, konstaterer hun.

Nye vaner

Udover indstilling af ventilationen var der nok af andre ting at tage fat på, som i højere grad involverer medarbejderne i det daglige. En opvaskemaskine var tændt døgnet rundt, så nattevagten kunne vaske bakker til næste dag, en ‘kold jomfru’ stod på fuld køl uden at blive brugt, og masser af maskiner blev tændt fra morgenstunden, så de stod klar til brug.

− Vi fik sat timere på vores varmeskabe, vogne og plader. Nu ved vi, hvor lang tid det tager, før de er varme − og så bruger vi timerne. Vi har købt 24 bakker mere til opvaskemaskinen, så den er slukket om natten. Og “Den kolde jomfru” er også for længst blevet slukket, forklarer Susanne Jensen.

I forløbet fik medarbejderne adgang til en iPad, hvor de kunne følge forbruget. Det førte til mange aha-oplevelser. Blandt andet at benævnelserne i elskabet ikke altid var korrekte. For eksempel kunne en opvaskemaskine være slukket − men på elmåleren vistes et forbrug.

− I dag har vi styr på vores elskabe, siger Susanne Jensen tørt. En anden ting, der blev ajourført, var forældede maskiner. Selvom køkkenerne i Kolding er forholdsvis nyrenoverede, var der hvidevarer, der skulle skiftes.

− Vi havde for eksempel en gammel opvaskemaskine, som vi har sendt rundt, fordi vi syntes, den var for god at kassere. Det gør vi aldrig igen.

Fælles fodslag

Kathrine Ringvad er ernæringsassistent, TR for seks af køkkenerne i Kolding og kostkonsulent for alle tolv. Hun er i gang med en Erhvervsakademiuddannelse, hvor hun skrev opgave om projektet − og kunne følge sine kollegers indsats.

− Folk har været begejstrede og engagerede. Det har været smittende. Det har betydet meget med den professionalisme, der har været i projektet med data og værktøjer, mener hun.

Også Line Linde Pedersen er ernæringsassistent. Som privatperson er hun meget opmærksom på forbrug og miljø, så projektet passede hende godt.

− Vi huskede hinanden på de forskellige ting. For eksempel at lukke ind til kølerummet med det samme og ikke stå og snakke i døren. Og klistermærkerne, vi placerede, hjalp også. Vi har mærker på vores varmeskabe, så vi husker først at tænde en time før, vi skal bruge dem. Det samme med opvaskeren, forklarer hun. Motivationen er enkel for hende:

− Det er ikke kun at spare penge i vores køkken. Det handler også om alt det CO2, vi udleder.

Indsatsen fortsættes

Selvom projektet nu er afrundet, skal der holdes fast i adfærdsændringerne, så besparelserne holder over tid. Og der er stadig ting, der skal undersøges. For eksempel viser de forskellige kølerum i køkkenerne et meget forskelligt strømforbrug.

− Uden for et kølerum viste displayet minus 18-19 grader, mens fødevarerne i rummet sagde minus 25 grader − men der skal jo ikke fryses så langt ned. Vi tror selvfølgelig på det, der står uden for døren. Men kølerummet brugte ualmindeligt meget strøm. Bliver displayet kalibreret? Hvad er det, der sker? spørger Susanne Jensen. Udover de åbenlyse kvaliteter kan hun også pege på andre fordele ved projektet. For eksempel at adfærdsændringerne naturligt påvirker vandforbruget.

− Det afføder andre små perler på snoren, uden at vi har tænkt over det. Vi klatopvasker for eksempel ikke mere. Bakkerne skal være fulde. Så der er uden tvivl en vandbesparelse, uden at det er blevet målt, siger hun. Endelig har det givet sammenhold, at projektet har haft et konkurrenceelement. Køkkenernes resultater er blevet fulgt, og midt i maj blev et enkelt køkken kåret som vinder.

−  Medarbejderne har været fantastiske. Motivationen og ansvarligheden er stor. Og adfærdsændringerne har ikke givet gener. Vi har gjort det sammen og set resultatet af det. Og så ranker man altså ryggen, mener Susanne Jensen. Line Linde er enig. Der har været god stemning i processen.

− Man bliver bevidst om en masse ting. Nu skal vi bare blive ved! konstaterer hun.

FAKTA
 

Gode råd til andre, der har fokus på el 

•  Tjek alt maskinel mhp. at vurdere energiforbruget.
•  Vær opmærksom på, om alt, der bliver tændt, er i brug.
•  Undersøg, om ventilationen kan indstilles mere hensigtsmæssigt.
•  Vær opmærksom på stand-by-forbrug. I Kolding mødte der for eksempel en medarbejder ind et kvarter før de andre og tændte hele maskinparken. Brug i stedet timere og tænd, når tingene skal bruges.
•  Luk døre til kølerum med det samme.
•  Luk låget ned på opvasken, når den ikke er i brug, så den holder på varmen.
•  Drop klatopvask − fyld bakkerne.
•  Vær opmærksomme, hvis I bruger flydende kaffe. Nogle apparater køler kaffen ned om natten og bruger el.

Kilde: Susanne Jensen, cheføkonoma Kolding Kommune.

Storkøkkener er storforbrugere

Danske storkøkkener bruger cirka 1.400 GWh el om året. Det svarer til 4 procent af Danmarks elforbrug. Udgifterne til energi vil typisk tegne sig for omkring 12 procent af køkkenets udgifter.

Kilde: www.fraaserne.dk/energispild